Hvilket land vil vi gerne vaere?
Vi kender efterhånden remsen med klima, landbrug, naturtab og iltsvind. Det står klart, at det er helt essentielt at forandre det nuvaerende landbrug, hvis vi skal løse de mest presserende problemer for det danske havmiljø og de andre naeringsmaettede pletter i det danske landskab. Jeg ønsker som så mange andre at skabe et mere baeredygtigt landbrug, hvor dansk natur også kan vaere med, og det inkluderer, at danske landmaend er en del af udviklingen.
I oktober 2023 udkom den laenge ventede second opinion bestilt af den tidligere regering i 2021. Her står ordret, at for at få kvaelstofproblemet løst skal vi reducere landbrugets kvaelstofudledninger markant. De skriver også, at »andre initiativer først bør saettes i gang efter eutrofieringen er under kontrol«; eksperternes vurdering giver kun anledning til, at vi handler nu – andet ville vaere som at saette plaster på et åbent kødsår. En af måderne, vi forsøger at nedsaette udledningen af kvaelstof til havet fra landbruget på, er ved at udtage lavbundsjorde, som kan fungere som ”økologiske filtre”. Ja, hvordan går det så med det?
skrev viceformanden for Landbrug og Fødevarer, Thor Gunnar Kofoed, at landbruget er klar til at omlaegge de mange lavbundsjorde. Det er da besynderligt, for i november 2023 var vi kun nået op på 0,5 pct. af regeringens egen plan. Det er da maerkeligt, at man så ikke gør mere for at komme i mål eller saetter flere strategier i spil på samme tid.
En egentlig løsning på kvaelstofproblematikken kunne vaere at lave en bindende aftale om at halvere
Den 4. november 2023
den animalske produktion i Danmark. Det kan lyde som et voldsomt skridt, men mon ikke store skridt er nødvendige for at løse store kriser?
Når Landbrug og Fødevarer italesaetter sig selv som omstillingsparat og fortsat insisterer på, at ”business is booming”, gør det grundlaeggende erhvervet og sine medlemmer skade. For det danske landbrug er desvaerre ikke laengere en saerlig god forretning, og det skal vi tage meget seriøst. Blandt andet ser vi, at størstedelen af landbrugets vaerdi er pantsat i banker og kreditinstitutter, samt at antallet af bedrifter er markant faldende.
Ydermere hjaelper vi ikke rigtig med global hungersnød, da størstedelen af vores fødevareproduktion eksporteres til rige lande, imens dyr som grise fodres med mad, som mennesker kan spise, heriblandt soja, majs og hvede. Vi laver noget mad om til mindre mad ved at producere så mange dyr.
Ovenikøbet undrer jeg mig over påstanden om, at vi har en fed dyrevelfaerd i dansk dyreproduktion, når vi har en sodødeligehed på
16,5 pct.
Landbrug og Fødevarers plan lyder umiddelbart på, at vi producerer os ud af problemerne, men det vil altid vaere en blindgyde. Hvis det skal falde ud til det danske miljøs fordel, så tror jeg, det kraever en langt mere strukturel forandring af landbruget.
dette gøres, må vi løfte sammen i faellesskab. Der er ingen, der skal efterlades på perronen i omstillingen, hvor subsidier skal tilgodese omskoling af svineproducenter, der kan gå over til plantebaseret produktion. Her er det vigtigt for mig at understrege, at ingen ønsker at afvikle landbruget, men kun at det udvikles.
Der har vaeret lignende snak om landbruget i Holland de seneste år. Desvaerre er det ikke gået saerlig godt, for landmaend i Holland har gjort ret radikalt oprør for at sige det mildt. Det er forståeligt – hele sagen har vaeret håndteret uden praecedens, og regeringens tiltag blev store og pludselige. Her kan vi helt klart laere noget.
Praecis hvordan
at vi insisterer på, at landmaend er medskabere i en strukturel forbedring til et landbrug med baeredygtig produktion, der er – trods alt – et helt hav at vinde.
Kaere landmaend: Hvordan reducerer vi størrelsen af den animalske produktion i Danmark på en måde, som I gerne vil gå med til?
Det er på tide,
En egentlig løsning på kvaelstofproblematikken kunne vaere at lave en bindende aftale om at halvere den animalske produktion i Danmark.