EU og Nato er ikke modspillere. Tvaertimod

Der er brug for militaer oprustning i Europa, og EU-medlemslandene skal arbejde sammen militaert med at inddaemme truslen fra Rusland. Det går fint, i takt med at vi samarbejder med bl.a. de andre EU-lande i Nato-regi.

Og jeg er enig med Anders Vistisen, som i JP 22/2 også ekkoer, at vi løbende skal styrke forsvarssamarbejdet med allierede og ligesindede nationer. Herunder ikke mindst USA, Canada og Storbritannien, som vi har samarbejdet med i årtier.

Jeg er til gengaeld lodret uenig med Anders Vistisen i, at oprustningen er opportunistisk. Og jeg køber ikke argumentet om, at en elite vil udvide EU til en militaerunion.

Jeg minder stilfaerdigt om, at to tredjedele af de danske vaelgere – ikke en elite, men et bredt flertal – i 2022 stemte for, at Danmark kan vaere en del af EU’s helt nødvendige forsvarssamarbejde.

Forsvars- og sikkerhedspolitik er ikke et enten-eller. I en tiltagende usikker verden er det både klogt og nødvendigt, at vi foruden vores medlemskab af Nato udvider vores forsvarsengagement til et taettere samarbejde i EU-regi.

Jeg vil gerne advare mod Vistisens falske praemis om, at EU og Nato skulle vaere hinandens modsaetninger. Påstanden kan klart aflives: De seneste år har vi i praksis set, hvordan de to organisationers respektive kompetencer og instrumenter kan bringes i spil på en koordineret måde. Til størst mulig faelles vaerdi og effekt. Og med støtten til Ukraine som oplagt eksempel.

Derfor er jeg også glad for, at Vistisens partifaeller bakkede fuldt op om forsvarsforligets tekst, hvor vi skrev: »Den 1. juni 2022 stemte et bredt flertal af danskerne for at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet. På den baggrund er forligspartierne enige om, at Danmark helhjertet engagerer sig i Europas sikkerhed og EU’s sikkerheds- og forsvarssamarbejde.«

Det er klogt, for EU-Nato-samarbejdet har aldrig vaeret taettere.

Når jeg er til møder i EU, så deltager Natos generalsekretaer, Jens Stoltenberg. Når jeg er til møder i Nato, deltager EU’s udenrigsrepraesentant, Josep Borrell.

Det understreger, at EU og Nato understøtter hinanden.

EU skal styrke sit sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde – i taet samspil og i meningsfuld arbejdsdeling med Nato – der har ansvaret for vores kollektive afskraekkelse og forsvar. Og til gavn for vores faelles euro-atlantiske sikkerhed.

Jeg kan naevne mange eksempler på, hvorfor EU i stigende grad er forsvarspolitisk relevant.

Et eksempel: militaer mobilitet. At vi effektivt kan flytte militaere styrker og materiel på tvaers af graenser.

Det arbejder vi blandt andet på at styrke i regi af et projekt under Det Europaeiske Forsvarsagentur. Projektet er åbent for tredjelande. Og USA, Canada og Norge deltager.

Der er ingen tvivl om, at Danmark er bedre stillet uden forsvarsforbeholdet. Vi skal helhjertet udnytte de gode muligheder i EU.