Lad danskerne beholde deres penge: Stop bankernes rentefinte

er det regnskabssaeson, og igen regner pengene ned over storbankernes aktionaerer. En raekke af de største banker konstaterer de største overskud i deres historie. Ikke fordi danskerne er saerligt lånelystne, eller fordi bankerne saelger nye produkter til kunderne.

Bankernes skyhøje indtaegter skyldes, at Nationalbanken har sat renten op for at bremse inflationen, hvorfor bankerne naturligvis har fuldt op med tårnhøje udlånsrenter til helt almindelige mennesker. Selvfølgelig uden at haeve indlånsrenterne.

For de danske familier har bankernes rentestigninger kostet 13,7 mia. kr. i 2023. Oven i det har bankerne kraevet ekstra renteudgifter for 7 mia. kr. fra mindre danske virksomheder. De penge er taget direkte ud af økonomien fra hårdt pressede familier og små erhvervsdrivende, der i forvejen er ramt af inflation, høje energipriser og økonomisk ustabilitet.

Men havde nogen virkelig forventet, at renterne på danskernes indlån ville følge med? Skellet mellem indlåns- og udlånsrenter, den såkaldte rentemarginal, er lige nu på sit højeste i 20 år, og hvad vaerre er, at bankerne saetter de selv samme indlån direkte i Nationalbanken til en markant højere rente, end de tilbyder kunderne. For Danske Bank betyder det, at den alene i 2023 har renteindtaegter for 35.000.000.000 kr.

leverer rekordregnskaber på stribe, men ikke tilbyder

Når bankerne

kunderne bedre indlånsrenter, er det et udtryk for manglende konkurrence.

Hos bankerne selv lyder det, at der er nok konkurrence i sektoren. Hvor kan de ikke specificere, men et sted i det »samlede produkttilbud«, som cheføkonom i Finans Danmark Niels Arne Dam formulerede det.

Det er jo i hvert fald ikke på de stadig tårnhøje gebyrer, de indførte for at kompensere for det mindre lukrative rentemarked, før inflationen steg, ligesom man åbenbart heller ikke skal konkurrere på den rente, man tilbyder kunderne for deres penge.

argumenterer endda for, at bankerne bør hive flere milliarder op af lommerne på danskerne, end de gør i forvejen, for at forrente deres egenkapital bedre.

Husker vi på, at kravene til bankernes egenkapital er resultatet af finanssektorens spekulative aktiviteter omkring finanskrisen, der også endte med at koste danske skatteborgere mange milliarder, er det svaert at se, hvorfor danskerne endnu en gang skal finansiere bankaktionaerernes kommende udbyttefester.

For udbyttefester bliver det. Der er blevet peget på, at de enorme profitter kommer til at sikre bankerne en øget modstandskraft, hvis den ustabile verdensøkonomi bevaeger sig ind i en recession.

Men er nogen i tvivl om, at storbankernes enorme renteprofitter ryger direkte i aktionaerernes lommer, når der i foråret holdes generalforsamlinger? Hos Sydbank er hele 86 pct. af profitterne eksempelvis

Nogle

udlovet til aktionaererne. Så meget for modstandskraft.

vil regulere sig selv, må politikerne saette foden ned. Erhvervsminister Morten Bødskov erkender udfordringen, men tror han virkelig, løsningen er at sende kunderne i banken med en huskeliste og lade forbrugerne haenge med ansvaret, som indtil videre er ministerens bedste bud? Bankerne kommer til at malke kunderne, så laenge regeringen tillader det.

Et loft på indlånsmarginalen er ligefor, hvis regeringen er alvorlige om at beskytte danskerne mod storbankernes griske rentesatser. Sådan kan bankerne tvinges til at begraense spaendet mellem renten, de selv får i Nationalbanken, og den rente, de giver danskerne på deres indlån.

Når bankerne ikke

at vaere almindelig dansker i, og bankernes enorme renteprofitter gør det kun dyrere.

Det er på tide, at regeringen griber ind over for bankernes groteske rentefest og sikrer, at danskerne får en retfaerdig rente for deres penge.

Det er en dyr tid