Nu slutter finansfesten: Bankdirektører forventer lavere overskud
Der kommer modvind til bankerne fra flere fronter i år. De store banker forventer en tilbagegang på op til 22 pct.
Landets banker har de bedste tider bag sig, og der er udsigt til, at livremmen skal spaendes ind i år, hvor den står på tilbagegang og lavere overskud.
Det forventer bankernes ledelser, viser en gennemgang af de 12 største danske bankers regnskaber, som Finans har foretaget.
Flere banker forventer, at deres overskud falder med 20 pct.
»Vi kommer fra et år sidste år, hvor indtjeningen voksede, fordi vi var i et miljø med rentestigninger. Det kommer vi ikke til at opleve igen, fordi det naeste pengepolitiske skridt formentlig er rentefald,« siger Tine Choi Danielsen, chefstrateg i PFA Pension, som er landets største kommercielle pensionsselskab.
Bankernes ledelser peger udover en faldende rente på, at vaeksten i dansk økonomi efter alt at dømme bliver lav i år, og flere forventer stigende tab efter en periode med høje renter og en høj inflation. Endelig presser stigende lønninger omkostningerne i vejret.
Spar Nord er den af de store banker, som opererer med den største tilbagegang. Banken forventer at tjene 1,7 til 2,1 mia. kr. i år. Midten af det interval er 1,9 mia. kr., og det er 21,5 pct. mindre end nettoresultatet på 2,4 mia. kr. sidste år.
Jyske Bank, Sydbank og Vestjysk Bank forventer også fald i niveauet 20 pct.
»Det, vi forventer, er for så vidt det, som også gør sig gaeldende hos de andre. Nemlig faldende renteindtaegter, stigende omkostninger og stigende nedskrivninger,« siger Lasse Nyby, adm. direktør i Spar Nord.
Så ofte saenkes renten
Spar Nord vurderer, at Nationalbanken saenker renten tre gange i løbet af i år. Omkostningerne vil blandt andet stige, fordi de seneste overenskomstforhandlinger sender lønningerne 3,7 pct. i vejret i år, men også, fordi Spar Nord vil have flere ansatte i år end sidste år.
»Det er på nedskrivningerne, at vi er mest usikre på, om tingene ender, som vi forventer. Der er ikke sket noget i begyndelsen af året, som gør, at vi er blevet mere nervøse for nedskrivninger,« siger Lasse Nyby.
De forventede fald i overskuddene kommer efter et 2023 med en historisk høj indtjening. Det er et vigtigt perspektiv, når man vurderer bankerne, påpeger PFA.
»Selv om der ikke er udsigt til samme positive historie som sidste år, er vi stadig svagt positive på banksektoren. For trods lavere overskud i år står den stadig staerkt,« siger Tine Choi Danielsen.
Hun regner med, at profitabiliteten vil ende på et højere niveau end i perioden før sommeren 2022, da centralbankerne begyndte at haeve renterne.
»Forrentningen af egenkapitalen har fået et løft, som vi tror vil vare ved i laengere tid. Det har da også regnet paent med udbytter ud over aktionaererne, og det vil kunne fortsaette, hvis vores forventninger holder stik,« siger Tine Choi Danielsen.
Mens de fleste banker forventer tilbagegang, skiller Danske Bank sig ud med en tro på at holde status quo. Landets største bank tjente 21,3 mia. kr. sidste år og forventer at lande i niveauet 20 til 22 mia. kr. i år.
Intaegter forventes at stige
Det begrunder Danske Banks ledelse med, at indtaegterne i bankens kerneforretning forventes at stige i år, ligesom der er en tro på, at bankens forretningsmaessige momentum kan øges.
Derudover forventer to af de 12 banker at tjene flere penge i år. Det er Nykredit Bank og Sparekassen Danmark.
Nykredit Bank regner med at øge indtjeningen i bankens wealth managementafdeling, hvor kunder med formuer serviceres. Sparekassen Danmark forventer at øge forretningsomfanget, fordi banken budgetterer med en tilgang af nye kunder.
Otte af de 12 banker opstiller forventninger til 2024-resultatet efter skat. De forventer et fald på 6 pct. i overskuddene svarende til 2,4 mia. kr.
Fire bankers forventninger er baseret på resultatet før skat. De regner med, at overskuddene falder med 14 pct. svarende til 762 mio. kr.
Men der er stadig en mulighed for, at det ikke vil gå så galt. Sidste år opjusterede bankerne et hav af gange. Spar Nord foretog fire opjusteringer.
»Så mange tror jeg ikke på i år. Men vi har en tendens til at laegge forsigtigt ud, fordi man ikke har lyst til at regulere forventningerne i negativ retning,« siger Lasse Nyby.
Ifølge ham vil fire forhold afgøre, om 2024 bliver endnu et år med opjusteringer.
Udviklingen i kursreguleringerne og nedskrivningerne er to vigtige faktorer.
En tredje er, i hvilken takt rentesaenkningerne kommer. Det er positivt for bankerne, hvis de ender med at komme senere end forventet.
Endelig bliver aktivitetsniveauet afgørende. For Spar Nord og andre banker med en stor andel privatkunder ikke mindst på boligmarkedet, hvor året ifølge Lasse Nyby ikke er begyndt saerlig godt.