Sagen, der har vaeret fem år undervejs, endte med en milliardbøde
Apple og EU har laenge vaeret på kollisionskurs. Nu er den første milliardbøde faldet til Apple, som skal betale en halv procent af sin samlede, globale omsaetning som straf for at have for strenge regler i App Store.
Margrethe Vestager er blevet kendt i Silicon Valley som en, der langer milliardbøder ud til højre og venstre. Men i mange år gik Apple fri – indtil nu. Mandag eftermiddag landede en bøde på 13,7 mia. kr. i Tim Cooks postkasse – den tredjestørste nogensinde fra EU’s hånd.
Bag klagen, som førte til bøden, står den svenske musiktjeneste Spotify, som gennem mange år har kaempet imod de vilkår, der gaelder i Apples App Store. Men hvad er problemet?
Baggrunden
Da Apple i 2008 åbnede for en appbutik til den dengang ret nye iPhone, gik det egentligt imod Steve Jobs’ plan for iPhone. Han ville kontrollere hele oplevelsen, også den software, der kunne installeres, men kunne efterhånden se det smarte i konceptet med alverdens apps.
Kompromiset blev, at Apple indførte ret strikse regler for disse apps, herunder en godkendelsesprocedure, hvor Apples teknikere tjekker appen, og så det berømte betalingssystem, hvor Apple tog 30 pct. af omsaetningen. Dengang var apps til en smartphone et nyt marked, og appudviklere kunne tjene godt på at saelge små spil eller praktiske apps til én dollar, selvom Apple altså tog en stor andel.
I dag er smartphones – og isaer iPhone – blevet den vigtigste digitale platform i vores liv. Apps som Uber og Tinder findes for eksempel kun som app, ikke via en ”gammeldags” computer. Men med nogle undtagelser tager Apple stadig 30 pct. af omsaetningen, hvis en kunde tegner abonnement gennem en app til iPhone.
For tjenester som Netflix og Spotify har det derfor vaeret nødvendigt at få kunderne til at tegne abonnementet via en almindelig browser, ikke via appen – men det har ifølge Apples regler vaeret strengt forbudt at fortaelle om den mulighed i appen. Ellers risikerede Apple jo, at kunderne lige blev ført ud af appen, når de skulle betale, og det ville koste store milliardindtaegter.
Nogle har ”løst” problemet ved at køre med højere priser, hvis en kunde bliver abonnent via Apples platform, så indtaegterne er de samme, uanset at Apple tager 30 eller 15 pct. af beløbet. Men Spotify valgte at droppe muligheden for at tegne abonnement gennem Spotify-appen – og klagede så over Apples regler.
Ulovligheden
Sagen har vaeret undervejs i fem år, og den var vigtig for Spotify. Musiktjenesten skal nemlig betale det meste af sin omsaetning videre til musikere og pladeselskaber, og derfor er det forretningsmaessigt et stort problem, hvis Apple indkasserer 30 pct. af det, som en kunde betaler. Samtidig har Apple sin egen musiktjeneste i direkte konkurrence med Spotify – men Apple skal ikke betale de 30 pct. til sig selv og har derfor en fordel, lyder Spotifys anke.
EU’s konkurrencemyndigheder med Margrethe Vestager
i spidsen har i denne sag lagt vaegt på, at Apple har forbudt Spotify at oplyse kunderne om andre måder at betale på og tegne abonnement på.
»Fra nu af skal Apple tillade musikstreaming-selskaber at kommunikere frit med deres egne kunder,« sagde den danske kommissaer på et pressemøde mandag.
Samtidig mener EU-Kommissionen, at Apple har givet forkerte oplysninger undervejs, hvilket der ikke bliver set på med milde øjne.
Udåden blev samlet takseret til 13,7 mia. kr., hvilket er den tredjestørste bøde nogensinde fra EU. De to bøder, der var større, blev i øvrigt givet til Google. I den slags sager arbejder EU-Kommissionen med bødestørrelser ud fra en virksomheds omsaetning, og her blev det altså til 0,5 pct. af Apples globale, årlige omsaetning. Den saedvanlige bøde i denne her sag ville have vaeret på 275 mio. kr., men det ville ifølge Margrethe Vestager ikke engang have svaret til en parkeringsbøde for et firma som Apple.
Fremtiden
I første omgang har Apple lovet at appellere sagen. Selskabet har blandt andet argumenteret for, at EU ikke har ført bevis for, at reglerne i App Store har skadet en eneste forbruger. At Spotify – ikke Apple Music – er førende på markedet for musikstreaming, er et andet argument fra Apple.
Derfor kan sagen traekke ud i mange år. Men her får EU-Kommissionen hjaelp fra to store lovpakker, som EUpolitikerne har vedtaget, med sigtekornet rettet direkte imod techgiganterne. Den ene, Digital Markets Act, traeder ovenikøbet i kraft onsdag den 6. marts.
Digital Markets Act bruger et koncept, hvor de største, digitale platforme skal leve op til ekstra krav, med et mål om at undgå misbrug af en dominerende position. Google må for eksempel ikke fremhaeve resultater fra sine egne tjenester i Google-søgemaskinen.
For Apple handler det isaer om App Store-reglerne, og selskabet er blevet tvunget til at åbne for adgang fra andre markedspladser. Det har ellers vaeret hugget i sten, at der ikke må installeres apps på en iPhone fra andet end Apples egen app-butik.
Apple kom med nye vilkår og regler, som ifølge selskabet selv ville leve op til EU’s regler om mere åbenhed og fri konkurrence. Men de blev straks sablet ned af appudviklere. Der var nemlig en raekke benspaend, så en appudvikler stadig skulle betale penge til Apple, selvom man ikke brugte Apples App Store, ligesom Apple ikke ville tillade en appudvikler at bruge både App Store og en konkurrerende markedsplads.
Apples udspil bliver nu gransket af EU-Kommissionen, og det vil sandsynligvis ende i et laengere, juridisk slagsmål, hvor Apple bliver tvunget til at lempe nogle regler. Men det vil ikke ske uden kamp fra Apples side.
Fra nu af skal Apple tillade musikstreamingselskaber at kommunikere frit med deres egne kunder. MARGRETHE VESTAGER, KOMMISSAER OG LEDENDE NAESTFORMAND I EU-KOMMISSIONEN