»Vi har en klar ambition om at vaere førende på baeredygtighed«
Danske Bank har indført en ny fossil politik, der ifølge en af bankens store kritikere er »et kaempestort skridt, som vil komme til at påvirke hele den danske finanssektor.«
Danmarks største pengeinstitut tager nu et opsigtsvaekkende opgør med virksomheder, der fortsaetter jagten på nye forekomster af fossil energi. Det sker med en ny klimapolitik for kapitalforvaltning, hvor Danske Bank laegger an til at sortere 1.730 fossile selskaber ud af investeringsuniverset for langt størstedelen af bankens investeringsprodukter.
Det er betydeligt mere vidtgående, end det er set fra de fleste andre store banker, men man er nødt til at skrue ned for pengestrømmen til de sorte energigiganter, hvis man samtidig vil vaere med til at løse klimakrisen, lyder meldingen.
»Vi har som bank forpligtet os til at følge Parisaftalens målsaetninger, og det gaelder både i vores bankforretning og i vores kapitalforvaltning. Når man har taget det valg, skal man leve op til det,« siger Jakob Bøss, der er chef for baeredygtighed i Danske
Bank.
Han ved bedre end de fleste, hvad det vil sige at omstille et kulsort energiselskab til en grøn frontløber.
I 17 år var han en del af Ørsteds grønne forvandling, hvor han bl.a. havde ansvaret for koncernstrategi og baeredygtighed. For to år siden skiftede han så til en lignende funktion i Danske Bank, og det var netop med en vision om at saette sit aftryk på langt flere virksomheder.
»Den finansielle sektor kan spille en større rolle end de fleste andre, fordi den har så mange kontakter og kunder og så mange penge under forvaltning. Så hvis vi formår at få indarbejdet baeredygtighedshensyn i den måde, vi driver bank- og kapitalforvaltning på, så vil det have en systemisk effekt,« siger Jakob Bøss.
Finans møder ham i bankens historiske hovedsaede ved Holmens Kanal, som inden for de kommende uger bliver rømmet for bankfolk, der flytter ind i et nyt domicil i Københavns nye bykvarter Postbyen.
I en ny retning
Herfra skal Jakob Bøss vaere med til at skubbe banken i en ny retning, hvor truslen om eskalerende klimakatastrofer kommer til at spille en stadig større rolle.
For på trods af, at banken i sig selv har en meget beskeden klimabelastning fra driften, så finansierer den kaempestore CO2-udledninger
via de selskaber, som nyder godt af udlån og investeringer. Sidste år viste en beregning, at bankens samlede aftryk er på niveau med hele Damarks CO2-udledning.
»Vi har en klar ambition om at vaere førende på baeredygtighed. Vi mener, at det er det rigtige at gøre, også i forhold til at kunne rådgive vores kunder bedst muligt. Og vi mener også, at det gør os til en robust bank på den lange bane,« siger Jakob Bøss.
Siden han fik ansvaret for baeredygtighedsindsatsen, har banken løbende skaerpet sin politik. Sidste år blev der lanceret en klimahandlingsplan, der bl.a. satte reduktionsmål for udlånet til de mest klimabelastende sektorer, og samtidig har banken sagt stop for udlån til olie- og gasselskaber, der fortsaetter jagten på ny fossil energi.
Til gengaeld har banken indtil nu sendt masser af milliarder efter de fossile selskaber via investeringsafdelingen, som forvalter kundernes penge. Det er den del, som banken nu tager hånd om med indførelsen af en ny metode, der vil reducere antallet af fossile selskaber fra omkring 1900 til 170.
De fossile selskaber vil fremover skulle leve op til flere forskellige krav, før Danske Bank vil investere i dem. De vil blive vurderet i en model, der er skabt på baggrund af data og metode fra organisationen Transition Pathway Initiative (TPI).
»På toppen af de data laver vi så nogle yderligere vurderinger. Det er den metode, vi nu melder ud, og inden for de kommende måneder vil vi så komme med en liste over, hvilke fossile selskaber der slipper igennem nåleøjet,« siger Jakob Bøss.
Udgangspunktet er, at selskaberne skal have en forretningsplan, der lever op til Parisaftalens klimamål om at begraense den globale opvarmning til 1,5 grader celsius.
Der vil dog også blive plads til selskaber, som i Danske Banks øjne er rigtig godt på vej.
»Når man laegger de her ret skrappe kriterier ned over det, så er der rigtig mange selskaber, som ikke lever op til dem på nuvaerende tidspunkt,« siger Jakob Bøss.
Han understreger samtidig, at det er et dynamisk billede, og at flere selskaber kan komme tilbage i varmen, hvis de rent faktisk omstiller sig.
Den uholdbare vej
I den danske pensionssektor har flere selskaber solgt ud af deres aktier i oliegiganter som Shell, Total Energies, BP og Equinor, fordi selskaberne fortsaetter med at lede efter nye olieforekomster, selv om det Internationale Energiagentur (IEA) har kortlagt, at det er en uholdbar vej, hvis man vil leve op til Parisaftalen.
I Danske Bank vil Jakob Bøss ikke forholde sig til konkrete selskaber. Den endelige liste over fravalgte selskaber vil først blive offentliggjort til april. Men han forsikrer, at banken vil slå ned på fossil ekspansion.
»Hvis selskaberne har en ekspansion inden for fossil energi i større skala, så kan de ikke leve op til vores nye kriterier,« siger han.
Nu siger du større skala. Mange vil mene, at enhver form for fossil ekspansion er ude af trit med Parisaftalen. Så hvor hårde er I, når det gaelder ekspansion?
»Der vil vi vaere ret hårde. Når du går ned i de finere nuancer, så er det jo sådan, at man ifølge IEA ikke skal udvikle helt nye felter, men man må gerne lave nye boringer inden for eksisterende felter,« siger Jakob Bøss.
Betyder det, at I ikke vil understøtte selskaber, som ekspanderer uden for eksisterende felter?
»Der er ikke meget plads til ekspansion i de kriterier, vi laegger til grund,« siger han.
Den nye tilgang til de fossile selskaber vil gaelde for hele Danske Bank-koncernen, herunder Danske Invest og Danica Pension. Der vil dog vaere 15 pct. af bankens samlede kapitalforvaltning, der slipper for at blive underlagt de nye regler.
Det drejer sig isaer om bankens norske fonde. Der vil dog også vaere investeringer i pensionsselskabet Danica og den danske del
Det er et kaempestort skridt, som vil komme til at påvirke hele den danske finanssektor. EIGIL JOHANNISSON, LEDER AF MELLEMFOLKELIGT SAMVIRKES CENTER FOR BAEREDYGTIG FINANS
af kapitalforvaltningen, hvor der stadig er fri bane for de fossile selskaber.
»Vi er gået så langt, som vi kan. Der ligger bl.a. nogle forskellige produkter, hvor det bare er svaert at implementere den nye metode i første omgang, og der er også nogle fonde, hvor kunderne har andre praeferencer for baeredygtighedsprofilen i deres investeringer, som vi selvfølgelig skal honorere. Det er jo vores kunders penge, vi investerer,« siger han.
Mellemfolkeligt Samvirke har over de senere år sat stort fokus på bankers fossile investeringer, og flere gange har ngo’en langet hårdt ud efter Danske Bank.
Leder af Mellemfolkeligt Samvirkes Center for Baeredygtig Finans, Eigil Johannisson, så da også gerne, at Danske Banks nye politik havde omfattet alle hjørner af kapitalforvaltningen. Men det aendrer ikke på, at Danske Bank i hans øjne saetter en helt ny standard for baeredygtighed i bankverdenen.
»Det er et kaempestort skridt, som vil komme til at påvirke hele den danske finanssektor,« siger Eigil Johannisson.
Selv om Danske Bank endnu ikke saetter navn på de ekskluderede selskaber, har Eigil
Johannisson stor tiltro til den nye metode. Han har naerstuderet kriterierne, der laegger en hård linje over for de fossile selskaber, som fortsaetter jagten for nye forekomster af olie og gas.
»Som jeg ser det, må det resultere i, at de fleste selskaber, der udvinder olie og gas, bliver ekskluderet fra langt størstedelen af Danske Banks investeringsprodukter,« siger han.
Når Danske Bank sorterer 1.730 fossile selskaber fra, betyder det alt andet lige, at investeringsmulighederne bliver faerre, end de er hos mange andre banker og kapitalforvaltere.
Fokus på forpligtigelserne
Jakob Bøss forsikrer dog, at banken har fuldt fokus på sine forpligtelser til at søge det bedst mulige afkast til kunderne. For det første er der stadig plads til de fossile selskaber, som er laengst i deres grønne omstilling. For det andet kan man ikke laengere snakke afkast uden at forholde sig til ESG-dagsordenen (miljø og klima, social ansvarlighed og god selskabsledelse), lyder det.
»Vi mener, at det er den bedste langsigtede investeringsstrategi at tage de her klimakriterier med ind i overvejelserne. ESG-forhold er jo allerede en integreret del af alle vores investeringsbeslutninger, og nu indfører vi så en endnu mere videnskabelig baseret metode for den fossile sektor,« siger Jakob Bøss.
»Det er en ny tilgang vi tager her, og derfor vil vi løbende evaluere den og foretage justeringer i vores metode, hvis det viser sig nødvendigt,« tilføjer han.
For nylig vaeltede kritikken ned over Danske Bank, fordi den faciliterede en milliardindsprøjtning for det norske selskab Odfjell Drilling, der har specialiseret sig i at lede efter nye olieforekomster bl.a. i Arktis, som Danske Bank ellers har udtrykt stor bekymring for.
Mens kritikere kaldte det dobbeltmoralsk, forklarede banken, at man i sin politik har valgt at fokusere på de store olieselskaber og ikke på de serviceselskaber, som hjaelper dem med at udføre arbejdet. Ifølge Jakob Bøss er sagen ikke udtryk for manglende ambitioner. Det er mere et eksempel på, at det kan vaere svaert at gå foran.
»Vi er jo blandt de første banker i verden, der har lavet et forbud mod at finansiere fossil ekspansion. Når man går foran, så løber man også ind i dilemmaer, som man må tage stilling til hen ad vejen. Vi har (i forhold til udlånspolitikken, red.) valgt at starte med de vigtigste selskaber, men det kan da godt vaere, at vi på et eller andet tidspunkt tager flere selskaber med (herunder serviceselskaber som Odfjell Drilling, red.). Det er jo den rejse, vi er på,« siger han.
Fossile braendsler udgør stadig ca. 80 procent af verdens energiforsyning, så det bliver en kaempe opgave at udfase de klimaskadelige braendstoffer over de kommende årtier. Også, fordi det skal ske på en måde, hvor man ikke løber tør for energi.
»Udfordringen er jo, at vi som samfund ifølge IEA skal bruge fossile braendsler hele vejen frem til 2050. Vi skal med andre ord sikre, at produktionen går nedad, men at der også bliver ved med at vaere det, vi har brug for,« siger Jakob Bøss.
Han tror til gengaeld på, at han sidder i et job, hvor han kan vaere med til at skubbe mange vigtige spillere i den rigtige retning.
»Det at drive omstillingen for én virksomhed (Ørsted, red.) var utroligt spaendende. Men her kan jeg bruge de erfaringer på et meget bredere grundlag og vaere med til at bygge baeredygtighed ind i vandrørene i en bank, der spiller en enormt stor rolle for rigtig mange virksomheder. Det er vanvittigt spaendende,« siger Jakob Bøss.
Den finansielle sektor kan spille en større rolle end de fleste andre, fordi den har så mange kontakter og kunder og så mange penge under forvaltning. JAKOB BØSS, DER ER CHEF FOR BAEREDYGTIGHED I DANSKE BANK