Store kinesiske firmaer opretter militser
Folkemilitser virker mere som et levn fra Maos tid, end de associeres med det 21. århundredes Kina. Der er en grund til, at de fået et comeback.
Arla er en af verdens største maelkeproducenter, og en karriere i firmaet kan utvivlsomt føre til meget. Dog nok ikke til en militaerrang. Men det kan du opnå, hvis du har job hos de kinesiske maelkegiganter Mengniu Diary eller Yili Group.
For de har oprettet deres egne militser. Militserne hører formelt under det kinesiske militaer, og firmaerne er langtfra ene om det aparte samarbejde. Ifølge rapporter fra flere internationale og kinesiske medier har en snes af Kinas største firmaer dannet sådanne militser. De fleste af dem er statsejede, mens Yili Groups er privat.
Mange andre følger formodentlig trop. For den delvise militarisering af Kinas firmaer sker ganske vist i det stille, men det er ikke ligefrem en hemmelighed. Og det sker med statens fulde støtte.
»Tilstedevaerelsen af Folkets Milits inden for statsejede firmaer er et led i det nationale forsvar og partiets bevaebnede arbejdsstyrke inden for erhvervslivet samt statens rekrutteringsarm inden for erhvervet,« udtalte en repraesentant fra Kinas forsvarsministerium på en pressekonference i oktober.
Ifølge kinesiske medier havde mindst 23 firmaer oprettet militser ved udgangen af sidste år. CNN, der også så naermere på sagen, fandt 16 tilfaelde af den slags erhvervsmilitser. De kinesiske myndigheder opgiver ikke selv tal på, hvor mange der er tale om.
De ansatte, der melder sig, beholder – som i hjemmevaernet – deres job, men modtager derudover militaertraening, så de kan stå klar i tilfaelde af naturkatastrofer, krig eller anden ufred. Ufred som, hvis deres medborgere skulle begynde at demonstrere mod magthaverne.
For den slags har der vaeret meget af i de seneste, virusplagede, økonomisk magre år.
Ifølge analysefirmaet China Dissent Monitor har der vaeret 2.464 tilfaelde af demonstrationer i Kina inden for de sidste 12 måneder. Disse er dog ikke, understreger firmaet, politiske demonstrationer. I stedet handler de ofte om økonomiske klager grundet massefyringer i et givent firma, forurening eller ufaerdige lejligheder, som de demonstrerende for laengst har betalt for.
Den slags har vaeret en del af det kinesiske samfund i årtier. Men antallet af den type protester er stigende, ifølge analysefirmaet, fordi økonomien fortsaetter med at knage i sømmene. Under covids nedlukninger førte det endda til massesammenstød med det lokale politi ved Apple-leverandøren Foxconns gigantiske fabrik i Zhengzhou.
Den synlige krise
Krisen var umulig at skjule. Det sørgede utallige billeder, taget med smartphones og sendt ud på Kinas sociale medier, hurtigt for.Foxconn havde først lukket sin fabrik af for omverdenen og holdt de ansatte fast ved samlebåndene. Raseriet steg i takt med frygten for smitte. Til sidst tog mange af fabriksarbejderne bogstaveligt talt springet over nyligt opsatte indhegninger for at komme hjem.
Så lovede Foxconn saerlige bonusser til dem, der vendte tilbage. Bonusser, der efter sigende udeblev. Til sidst gik fabriksarbejderne amok i en raekke protester, der endte i sammenstød med politiet. Imens kogte resten af Kina stille videre, dødsenstraette af de uendelige, benhårde nedlukninger.
Sent i 2022 kammede vreden over. For første gang i en generation gik almindelige kinesere på gaden i snesevis af storbyer og skreg på forandring. Flere steder råbte de endda på det utaenkelige – at Kinas praesident, Xi Jinping, burde gå af.
Det faldt ikke i god jord. Nedlukningspolitikken blev ganske vist annulleret godt en måned senere, mens de mest prominente af demonstranterne – ifølge internationale medier – fik besøg af det lokale politi. Men det satte en skraek i livet på Beijing, ifølge så godt som alle analytikere.
Det hjaelper ikke, at økonomien vokser med sine laveste rater i flere årtier, at Kinas ejendoms- og gaeldskrise fortsaetter uhaemmet, og at ungdomsarbejdsløsheden stadig er tårnhøj. Kinas genåbning skulle ellers have sat økonomien på turbo og fået alle til at glemme de mørke virusår.
Men genkomstfesten er udeblevet.
»Der er også rapporter om lønsaenkninger og fyringer i statsejede firmaer, hvilket kan forstørre de socialøkonomiske spaendinger. Det kan ikke andet end at få magthaverne til at føle sig usikre,« udtaler sociologen Chang Xiaonong med speciale i kinesiske militser til Voice of America om den nylige udvikling.
»Disse arbejdsmilitsers tilstedevaerelse, stående praktisk taget lige ved siden af deres kollegaer på arbejdspladsen, giver dem mulighed for at holde taet opsyn med kollegaernes tanker, hvad de siger, og hvem deres familier er.«
Det virker ikke helt som en konspirationsteori. Voice of America gravede et essay frem om emnet, trykt i et statsejet magasin for militaere emner, der beskrev, hvordan militserne blandt andet havde til opgave at »indsamle efterretninger og informationer samt opløse og/eller eliminere sikkerhedstrusler i fødselsstadiet.«
En gammel tradition
Financial Times så også naermere på sagen og kom til en lignende konklusion.
»Erhvervsmilitsernes genkomst reflekterer Xi’s stigende fokus på en bedre integration
af den økonomiske udvikling med den nationale sikkerhed, i takt med at landet står over for en svaerere fremtid med langsommere vaekst og stigende geopolitisk konkurrence,« udtaler Neil Thomas, forsker ved taenketanken Asia Policiy Institute, til CNN.
Militstraditionen er alt andet end ny. Den stammer fra 1920’erne og var en central del af Folkerepublikken Kina efter dens grundlaeggelse i 1949. I 1950’erne havde den over 200 millioner medlemmer. Formand Mao gjorde flittigt brug af den under mange af sine kampagner. Under kulturrevolutionen kaempede flere militsfaktioner mod hinanden.
Der er andre fortilfaelde. Kina har laenge gjort brug af en uofficiel ”maritim milits” af civile fiskefartøjer, der indsaettes omkring øer og atoller i det Øst- samt Sydkinesiske Hav, hvor Kina har territorialstridigheder med Japan, Filippinerne og Vietnam.
I 1980’erne gik det dog den anden vej for militserne på landjorden – for Mao levede ikke laengere, og nu stod økonomien i centrum. I moderne tider har Kina, ifølge officielle tal, omkring 8 mio. militsmedlemmer, som oftest i form af mere almindelige hjemmevaern.
Men militserne kan vaere på vej tilbage i centrum. For de fleste analytikere er enige om, at det pludselige antal firmaer med nyoprettede folkevaern betyder, at der er tale om en officiel politik.
Det er igen ikke helt overraskende. Ifølge taenketanken Center for Security and International Studies (CSIS) har Beijing i over et årti talt om nødvendigheden af »integrationen mellem den militaere og civile sfaere« i sine femårsplaner. Det amerikanske udenrigsministerium understreger det samme i en note om emnet.
Styr på den private kapital
Samtidig har selv private, kinesiske firmaer i efterhånden mange år haft officielle particeller i deres organisationstrae, så partiet bedre kan dirigere rundt med den private kapital.
Militserne selv kan også indsaettes under mere fredelige omstaendigheder. For behovet for en større indsat kan hurtigt opstå.
Hvert år rammer voldsomme oversvømmelser store dele af det landlige Kina og sender Folkets Haer på overarbejde. Der skal oprettes utallige nødhjaelpscentre, madtelte og midlertidige skadestuer. Dele af Kina er i risiko for jordskaelv. Og som så mange andre steder har den globale opvarmning ført til voldsommere, mere intense tyfoner.
Den slags kriseberedskab kraever enorme logistikkaeder. Her kan militser aflaste militaeret, lyder det selv fra eksperter, der ellers er nervøse for udviklingen. Men militserne kan også, lyder frygten, aflaste de vaebnede styrker, hvis der nogensinde kommer en krig om Taiwan, som Beijing anser for indiskutabelt at vaere en del af Kina.
Eksperterne er dog enige om, at de nye erhvervsmilitser ikke er et tegn på en umiddelbar forestående krig i Østasien.
Militserne »er et symptom på statens bekymringer omkring den sociale stabilitet,« udtaler Timothy Heath, seniorforsker ved taenketanken Rand Corporation, til Financial Times, »og fordi det sker så mange steder på én gang, bliver det naesten med sikkerhed organiseret fra øverste sted.«