Kunstig intelligens kraever balancegang
Vi står over for en afgørende opgave med at balancere innovation og regulering for at lykkes med kunstig intelligens i Danmark, skriver Matte Kaagard, der her kommer med fem konkrete forslag.
Som de fleste er klar over, byder kunstig intelligens
(AI) på revolutionerende muligheder for effektivisering og kvalitetsforbedringer i både private og offentlige virksomheder.
De første anvendelser viser allerede markante resultater: Fem patienter mere om dagen for laegen der lader AI klare journalnotatet, nye miljøvenlige batterier, dobbelt så hurtig systemudvikling og mere end 15 pct. tidsbesparelse i administrationen, når medarbejderne har en digital assistent.
Ifølge nye tal fra IDC bruger 62 pct. af danske organisationer allerede generativ AI, hvor de oplever større grad af agilitet, højere effektivitet og konkrete omkostningsbesparelser. Fremskridtene er dog ikke uden udfordringer. Databeskyttelse, sikkerhed og etik udgør reelle bekymringer.
På toppen følger EU’s nye
AI-forordning, der skal implementeres de kommende år. Der er tale om vigtige sikkerhedsforanstaltninger, men også nye complianceaktiviteter, der kan blive både tidskraevende og kostbare at gennemføre for europaeiske startups, erhvervsliv og organisationer.
Vi har vist på både medicinområdet og i bilindustrien, at vi kan balancere kompleks lovning mod risiko og alligevel skabe vaekst og fremdrift, senest meget hurtig udvikling på coronavaccine og vaekst i elbiler. Men vi har desvaerre også vist det modsatte.
Jeg deltog for nylig i en konference, hvor en europaeisk standardiseringsekspert drog en klar parallel: GDPR er skabelonen på, hvad vi ikke skal gøre på AI. Han pegede på uklarheder på tvaers af Europa som årsag til en alt for stor implementeringsbyrde.
Når jeg taler med vores kunder, er ønsket om en staerk AI-ambition på Danmarks vegne ikke til at tage fejl af. Jeg hører samtidig en klar erkendelse af, at AI er et faktum, at udviklingen bliver hurtigere, end vi kan forestille os, og at vi har brug for at komme i gang og kunne laere undervejs.
helt afgørende, at vi i Danmark kan finde finde en frugtbar balance mellem innovation og regulering, så vores virksomheder kan føre an i vaekst og innovation – godt støttet af verdens bedste offentlige sektor.
Ud over en forståelse for de reguleringsmaessige rammer kraever sådan en balance en dyb forståelse af de teknologiske muligheder og en organisatorisk forståelse. Samtidig er der brug for pragmatisme og forretningsorientering i beslutningsrummet og en ihukommelse af, at dansk erhvervsliv består af 99 pct. SMV’er, som ikke skal lukkes ude, fordi de ikke kan løfte regelbyrden.
For at sikre balancen i innovation og regulering, foreslår jeg følgende konkrete tiltag:
Det bliver derfor
Et AI-erhvervsråd: Det er oplagt, at politikerne kan drage input fra et råd bestående af SMV’ere og større virksomheder.
Udvikling af fleksibel lovgivning: En fokusering på princip- og risikobaserede tilgange frem for stive, praeskriptive
KOMMENTAR regler, som bliver foraeldede i takt med teknologiens udvikling.
Samarbejdet mellem offentlige og private aktører bliver helt afgørende for Danmarks succes på AI-området. METTE KAAGAARD
Prioritering af standarder og certificering: Vi skal sikre, at EU’s nye AI-forordning implementeres ensartet på tvaers af Europa, så spillereglerne er klare for alle.
Etablering af national AIsandkasse: Regeringens plan om en regulatorisk sandkasse bør inddrage både juridiske og it-faglige eksperter, så sandkassen tilskynder laering på tvaers
Investere i uddannelse og kapacitetsopbygning: Ikke kun på tekniske kompetencer, men også på forståelse for de etiske, juridiske og sikkerhedsmaessige aspekter ved anvendelsen af AI. I det private erhvervsliv bør vi gå forrest med et ambitiøst mål for opkvalificering af medarbejderne.
Samarbejdet mellem offentlige og private aktører bliver helt afgørende for Danmarks succes på AI-området. Partnerskaberne skal udnytte de private virksomheders innovationskapacitet til at skabe løsninger, der både er teknologisk avancerede og i overensstemmelse med reguleringsmaessige krav. Partnerskaberne skal finde mulighederne i balancen.