Autisten Jonas Sternquist Hangst skiftede spor – nu skifter han daek uden at braende sammen
Det har vaeret en lang og hård rejse. I dag har autisten Jonas Sternquist Hangst dog fundet sin rette hylde.
»Her er der nogle ret ligetil regler, og jeg kan gå metodisk til vaerks, og det er noget mere forudsigeligt end børn i 2. klasse. Dem er der ikke nogen universalnøgle til.«
Skolebørns omskiftelige adfaerd er et emne, 31-årige Jonas Sternquist Hangst kan tale med om. Han har laest til laerer to gange og vaeret i praktik på Sabro-Korsvejskolen. Begge gange han prøvede kraefter med laereruddannelsen, droppede han dog ud, fordi han med egne ord »braendte sammen.«
I dag er Jonas Sternquist
Hangst fuldtidsansat, uafhaengigt af kommunen. En stor sejr, der ikke lå i kortene for blot få år siden.
Jonas Sternquist Hangst lider af adhd og autisme, og de to forstyrrelser kan, siger han, stride mod hinanden inde i ham. Adhd er blandt andet karakteriseret ved impulsivitet, mens et typisk karaktertraek hos autister er et behov for genkendelige mønstre og faste rammer. Kombinationen adhd/autisme har ofte gjort livet svaert for Jonas, der i perioder har lidt af angst og depression.
Det var først som 28-årig, Jonas Sternquist Hangst blev diagnosticeret. En øjenåbner, der fik ham til at beslutte, at laerergerningen ikke var noget for ham. Han måtte skifte spor.
I dag skifter han hjul som daekmontør hos autovaerkstedet/daekcentret Super Daek Service i Viby.
»Jobbet betyder alt, for det er første voksenarbejde, jeg har haft i mit liv. Jeg har naermest ikke kunnet fungere i mit voksenliv uden at braende sammen på det, jeg prøvede,« siger Jonas Sternquist Hangst til Din Avis Aarhus.
Potentiale
Vejen til et fuldtidsjob startede ydmygt med et jobafklaringsforløb. To timer hver dag skubbede Jonas opbevaringshjul på plads på daekcentret i Viby. Med tid blev to timer til fire, og flere arbejdsopgaver kom til.
»Det gik meget hurtigt i forløbet op for mig, at han havde et stort potentiale. Han havde et drive. Han var super engageret og en rigtig arbejdshest. Jonas gav den gas fra første dag, og han ville også gerne lave mere, end han fik besked på, og det er svaert at finde nogen med det mindset,« siger afdelingsleder hos
Super Daek Service i Viby, Martin Thorø Lynggaard.
De fire timer om dagen blev til seks, og for nylig kunne Jonas Sternquist Hangst underskrive en kontrakt som fuldtidsansat daekmontør.
»Jobbet er en perfekt balancegang i forhold til at imødekomme de behov, jeg har. Det er ikke det bredeste fagligt, men det er varieret nok til, at det er spaendende, og samtidig bliver jeg ikke udfordret alt for meget,« siger Jonas Sternquist Hangst.
Jobbet som daekmontør indebaerer, at Jonas skifter og afbalancerer hjul, laver daekreparationer og arbejder med data for at forberede naeste daekskiftesaeson. Der er data nok, for Super Daek Service i Viby opbevarer omkring 2.300 hjulsaet, knap 10.000 daek.
»Fuldstaendig fantastisk«
Ifølge Martin Thorø Lynggaard
er Jonas »meget firkantet« i forhold til firmaets forskellige reglementer. Alt skal gå helt efter bogen, og Jonas indrømmer gerne, at han er meget »regelret.«
»Han er som skabt til det her. Han er lige ud af posen, og man må gerne stille forventninger til Jonas. Så skal han nok give tilbage. Jeg synes ikke, at hans autisme kommer til udtryk på nogen negativ måde,« siger Martin Thorø Lynggaard og tilføjer:
»Det er fuldstaendig fantastisk, at det er gået, som det er gået.«
At det er gået over forventning, skyldes i høj grad også Kiera Lynch. Hun er konsulent for såkaldt aktivitetsparate kontanthjaelpsmodtagere over 30 år ved Center for Saerlig Jobrettet Indsats hos Aarhus Kommune.
Den bedste
Jonas Sternquist Hangst var netop startet hos Super Daek Service, da han kom under Kiera Lynchs vinger.
»Jeg har støttet Jonas i forhold til, at han har haft brug for en, der kunne holde ham mentalt i hånden. I begyndelsen sendte jeg eksempelvis en sms til Jonas hver morgen for at tjekke, om han var stået op, og om alt var o.k. Jeg var lidt moragtig. Det er ikke altid, vi kan vaere i kontakt med borgerne dagligt, men det har
Jeg vil gerne have faste rammer, men samtidig er jeg impulsiv. JONAS STERNQUIST HANGST, DAEKMONTØR
jeg vaeret i det her tilfaelde, for det var det, Jonas havde brug for,« siger hun.
Jonas krediterer blandt andet Kiera for, at han i dag har et kørekort, et krav for at blive ansat hos Super Daek Service.
»Jeg har naesten hele mit liv vaeret tilknyttet et jobcenter, når jeg ikke har vaeret i arbejde, og hun er den bedste konsulent, jeg har haft. Hun har taget mig seriøst og kaempet for mig og ikke bare presset mig videre i et eller andet vikarjob. Hun har taget mine ønsker og behov seriøst. Hun har gjort en ekstra indsats,« siger han.
Jonas Sternquist Hangst ønsker på sigt at blive mekanikerlaerling. Et ønske, Martin Thorø Lynggaard håber at kunne opfylde om et års tid.
Barrierer
Ifølge nye tal fra Autismeforeningen er omkring 28 procent af voksne med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) i beskaeftigelse i Danmark. Det er en fremgang på 2,1 procent fra 2021. Faerre end hver tredje voksen med ASF har dog et job.
Der er ifølge formand for Autismeforeningen, Karina Bundgaard, flere årsager til, at det kan vaere svaert for autister at få fodfaeste på arbejdsmarkedet.
»Det er langtfra alle arbejdsgivere, der tager sig tid til at vaere nysgerrig efter et menneske, der er anderledes, end folk er flest. Samtidig er manglende viden om autisme en barriere, der kan betyde, at arbejdsgiveren ikke tør ansaette en autist, fordi man tror, at det er meget komplekst at have en autistisk medarbejder,« siger hun og fortsaetter:
»Reelt har autister bare brug for tydelighed, isaer i forhold til hvad der er af forventninger fra arbejdsgiveren.«
Det kan, siger Karina Bundgaard, som autist vaere rigtig svaert at se, hvilke kompetencer man har, og hvor man passer ind.
»Autister har brug for brobygning, altså hjaelp til at etablere kontakt til en arbejdsgiver og hjaelp til at sikre, der er tale om et godt jobmatch« siger hun til avisen.
Ifølge Karina Bundgaard går mange ressourcer og kompetencer til spilde, fordi landets arbejdspladser over en kam mangler rummelighed i forhold til at ansaette og fastholde mennesker med autisme.
»Trivsel er et gensidigt ansvar, vi har over for hinanden, og det er et ledelsesansvar at sikre, at alle ens medarbejdere fungerer og trives på arbejdspladsen. Man skal have blik for, at mennesker har forskellige måder at vaere i verden på. Autister er typisk ekstraordinaert dygtige inden for et specifikt felt. Samfundet går glip af nogle virkelig dygtige mennesker,« hun.
»Gør sig umage«
siger
At arbejdsgivere ikke er åbne og rummelige, når det gaelder autister, er et billede, konsulent Kiera Lynch har svaert ved at genkende.
»Jeg oplever, hver gang jeg er ude på en virksomhed, at man rigtig gerne vil hjaelpe mennesker, der er langt fra arbejdsmarkedet og har en udviklingsforstyrrelse eller en psykisk sygdom. Virksomhederne gør sig umage med at forstå dem og forstå, hvad de kommer med. De virker oprigtigt interesserede i de kompetencer, de kommer med, og ser også fordelen i, at de kan noget saerligt, fordi de har dét med sig i bagagen, de har,« siger hun og fortsaetter:
»Mit indtryk er, at virksomhederne gerne vil samarbejde, de skal bare klaedes rigtigt på, både fra borgerens side, men også fra vores side som Jobcenter.«
De ansatte ved Center for Saerlig Jobrettet Indsats arbejder, siger Kiera Lynch, hver dag for at hjaelpe psykisk sårbare med at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.
»Vi har meget fokus på at arbejde med individuel tilrettelagt støtte. Det vil sige, at vi tilrettelaegger vores jobrettede indsats, så det giver mening konkret og individuelt for borgeren. Vi samarbejder også meget med borgernes mestringsvejledere og kobler os på den psykiatriske indsats, borgeren har. På den måde har vi mange individuelle indsatser hos os, der gør det muligt for os at hjaelpe sårbare mennesker i arbejde,« siger hun til avisen
For Jonas Sternquist Hangst var en SMS hver morgen med til at få hjulene i gang.