Da Kurt Thorsen ville opføre World Trade Center i Aarhus, så det lyst ud for byens gamle skuder
Traeskibshavnen i Aarhus er ikke så gammel, som man skulle tro.
I den nordligste del af lystbådehavnen ligger Aarhus Traeskibshavn på den vestlige kajbred. Her skvulper gamle traeskibe side om side med de moderne bygninger på Langelinieparken og Aarhus Ø som naermeste nabo. Selvom skibene er et levn fra en svunden tid, er traeskibshavnen slet ikke så gammel endda. Hvor lystbådehavnen blev indviet i 1933, og fiskerihavnen i 1940, skal vi helt frem til 1998, før Aarhus officielt fik sin traeskibshavn.
Traeskibstraef
Som mange andre tiltag i Aarhus var det festugen, der for alvor satte gang i planerne om en traeskibshavn, eller skudehavn, som den også blev kaldt. I 1978 var åhavnen fyldt med gamle traeskibe, da byen under festugen var vaert for et traeskibstraef. I København
var der med succes blevet lavet anløbspladser til traeskibene i Nyhavn, og en lignende model drømte man nu også om i Aarhus.
Traeskibstraeffet mundede ud i, at traeskipperne stillede et konkret forslag om at anlaegge en traeskibshavn taet ved Toldboden. Sammen med det nu nedrevne Pakhus 27 ville den nye havn og de to gamle bygninger skabe et havnemiljø, der både havde kulturhistorisk vaerdi og kunne blive et rekreativt område.
Drømmen blev dog bremset af manglen på penge til at etablere den nødvendige afskaermningsmole, ligesom det heller ikke var muligt at stille areal til rådighed i det område.
Selvom de første planer blev skudt i saenk, var havnedirektør A. Damkjaer ikke afvisende for at se på andre muligheder.
Åhavnen, der havde vaeret i brug under festugen, blev af mange anset som et ideelt sted, hvor man kunne skabe lidt af den samme stemning, som København havde med
Nyhavn, men her kom planerne om en ny bro i vejen.
Året efter var der atter traeskibstraef under festugen og endnu engang blussede debatten om en fast traeskibshavn op. Der kom dog ikke noget konkret ud af debatten, så i 1984 blev Traeskibssammenslutningen Aarhus, senere Traeskibsforeningen i Aarhus, dannet med det formål at få en traeskibshavn etableret i byen.
Thorsens store drømme
Få år senere var der endeligt godt nyt for traeskipperne. I 1987 havde kommunen solgt Langeliniegrunden, der rummede med et gammelt petroleumslager neden for Klintegården, til Kurt Thorsen.
Kurt Thorsen havde store planer for området, hvor han ville opføre et nyt, stort erhvervscentrum kaldet World Trade Center. Jorden fra det store byggeri skulle efter planen dumpes i havet ud for stedet, og dermed var vejen banet for, at traeskibshavnen kunne opføres ved de nye opfyldninger. I lokalplanen blev der indskrevet, at det påtaenktes at bygge en traeskibshavn på det nye område neden for Thorsens byggeri. Det så dermed lyst ud for Traeskibesammenslutningen og de 30 traebåde, der hørte til i Aarhus på dette tidspunkt.
Thorsens planer blev dog aldrig realiseret, og Realkredit Danmark overtog grunden. Derimod skete der forandringer over for Langeliniegrunden, hvor containerhavnen i 1992 blev udvidet. Udvidelsen skabte et nyt havnebassin mellem Langeliniegrunden og containerhavnen, og i maj samme år kunne havnedirektør Kaj Schmidt bekraefte, at det nye bassin blev forbeholdt traeskibene. Samtidigt praesenterede Realkredit Danmark i december 1992 et boligprojekt på Langeliniegrunden til 200 mio. kr. Langelinieparken, som vi kender den i dag, blev opført i 2004-2005.
Levende kulturarv
Så lang tid tog det heldigvis ikke traeskipperne at komme på plads. I 1995 kunne Aarhus Traeskibsforening og Aarhus Havn endelig indvie en anløbsbro med 40 pladser til traeskibe. Der var rift om pladserne, der blev besat med det samme, og i løbet af de naeste tre år blev der etableret nye anløbsbroer samt et klubhus.
23. maj 1998 – altså tre år efter at de første traeskibe havde lagt til – blev der holdt officiel indvielse af Aarhus Traeskibshavn. Her var taler fra borgmester Flemming Knudsen og trafikminister Sonja Mikkelsen, og festlighederne blev afsluttet med et stort fyrvaerkerishow.
Her godt 25 år senere er traeskibshavnen stadig et besøg vaerd. På infoskilte kan du laese de enkelte skibes spaendende historie, der indbefatter alt fra erhvervsfartøjer til lystskibe. Mens selvom mange af de smukke skibe er erklaeret bevaringsvaerdige som dansk maritim kulturarv, er traeskibshavnen ikke et museum, men en levende havn med plads til 90 sejldygtige skibe.