Antisemitismen er eksploderet i Danmark, viser en ny rapport
Siden den 7. oktober er antallet af antisemitiske haendelser i Danmark steget voldsomt, viser en ny rapport fra Det Jødiske Samfund. Det er »hjerteskaerende«, at skolebørn udsaettes for trusler og hagekors, siger talsmand.
»Afsted til Auschwitz med dig.«
»Jøderne kontrollerer alle medier, de styrer alt.«
»Jeg draeber alle fra Israel.«
Ovenstående er bare tre af adskillige konkrete eksempler på hadefulde eller direkte truende, antisemitiske ytringer rettet mod jøder i Danmark det seneste år.
De stammer fra den årlige rapport, som Det Jødiske Samfund netop har offentliggjort, og tendensen er tydelig.
I alt har AKVAH – Det Jødiske Samfunds Afdeling for Kortlaegning og Videndeling af Antisemitiske Haendelser – registreret 121 antisemitiske haendelser i løbet af 2023. Enten som direkte trusler, antisemitiske ytringer eller gerninger eller som haervaerk.
Det er det højeste antal nogensinde, siden Det Jødiske Samfund i 2012 begyndte at dokumentere antisemitismen år for år.
Rapporten omfatter ”kun” de sager, som danske jøder selv har indberettet til AKVAH, og som er blevet vurderet til at falde under kategorien antisemitisme. Historierne er anonymiserede i rapporten, men flere af haendelserne – herunder også dødstrusler – er ledsaget af billeddokumentation.
Eksemplerne fylder mere end 63 sider.
»Det er kun toppen af isbjerget. Vi regner med, at der er et stort mørketal,« siger Michael Rachlin, som er kommunikationsansvarlig i Det Jødiske Samfund.
Udspringer fra Mellemøsten
Stigningen i antisemitiske haendelser har en tydelig sammenhaeng med Israels krig i Gazastriben, som har vakt international harme på grund af de høje civile tabstal og den mangelfulde nødhjaelp til den nødlidende palaestinensiske befolkning.
Hele 84 procent af de antisemitiske haendelser har fundet sted efter Hamas’ terrorangreb mod Israel den 7. oktober, hvorefter Israel indledte krigen i Gazastriben.
29 procent af haendelserne har referencer til nazismen, såsom nazistiske symboler, den nazistiske salut “heil” eller henvisninger til Hitlers forsøg på at udrydde Europas jøder, Holocaust.
Relativt ofte går jødehadet ud over jødiske børn i folkeskolen, fremgår det. Der er flere eksempler på, at skoleelever har tegnet hagekors eller heilet foran deres jødiske klassekammerater.
Eksempel: En dreng i udskolingen går rundt på skolen og spørger “Hvem er fra Israel?”. En jødisk dreng med israelsk baggrund svarer, at han er fra Danmark, men en klassekammerat peger på ham og siger, at han er fra Israel. Den aeldre dreng fra udskolingen siger til den jødiske dreng “Jeg draeber alle fra Israel” (7.11.2023).
Det er normalt – hvis man kan bruge det ord – at jødehadet blusser op i forbindelse med konflikten i Mellemøsten, konstateres det i rapporten.
Alligevel er stigningen bemaerkelsesvaerdig, mener Michael Rachlin.
Han understreger, at det er helt legitimt at kritisere Israels handlinger, men dér, hvor kaeden hopper af, er, når individuelle jøder eller israelere i Danmark holdes ansvarlige for, hvad premierminister Benjamin Netanyahu eller det israelske militaer, IDF, gør eller siger.
»Når man stiller en gruppe kollektivt til ansvar for et andet lands handlinger, er det antisemitisme, og det vil vi ikke finde os i. Det svarer til, at jeg stiller herboende tyrkere til ansvar for Erdogans handlinger, eller ungarere til
ansvar for Orbáns,« siger han med henvisning til de to landes ledere.
Eksempel: En jødisk kvinde får tegnet hagekors på vinduerne på sin privatadresse, hendes hoveddør er forsøgt brudt op, og der er påmalet et hagekors med den tilhørende tekst: ”Fucking DØ” på døren. (15.10.2023)
Saerligt sagerne fra skolegården gør indtryk på Michael Rachlin.
»Det er endnu mere hjerteskaerende, når sagerne rammer børn og unge, som vi desvaerre har en del eksempler på,« siger han.
Han mener, at de mange eksempler bør give anledning til at overveje, om danske skoler skal vaere bedre klaedt på til at håndtere trusler eller antisemitisme, når sagerne rammer. Det kan for eksempel ske med undervisningsmateriale eller med konkrete handlingsplaner.
»Det er vigtigt at sige, at vi er meget taknemmelige for den opbakning, der er fra hele det politiske spektrum i Danmark og den handlingsplan, som er blevet vedtaget, men dét, som er sket siden 7. oktober, kunne give anledning til at se på området igen. Saerligt i forhold til planerne på undervisningsområdet,« siger han.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) slog i november fast over for alle skoleledere i landet, at der er nultolerance over for antisemitisme. Det skete, efter at Jyllands-Posten havde omtalt en raekke eksempler på, at konflikten mellem Israel og Hamas gav genlyd i danske skolegårde.
Hadet trives i cyberspace
Jødehadet trives saerligt i den digitale verden, viser rapporten. Over halvdelen af de antisemitiske haendelser – 53 procent – er sket online enten via Facebook, e-mail eller andre sociale medier.
Der er dog også flere eksempler på ytringer og konkrete dødstrusler i det offentlige rum. For eksempel omtales en episode fra december, hvor en mand kaldte på drab på jøder i metroen i København:
»Kill all Jews and all problems are solved, free Palestine,« skal han have råbt.
I en anden historie berettes om en maskeret mand i camouflageuniform, som opsøger to jøder ved indgangen til den jødiske begravelsesplads Mosaisk Vestre Begravelsesplads i København. Manden spørger, om de ved, hvem han er, hvortil den ene jøde svarer nej.
Derefter siger manden, at det er ham, som vil draebe dem, »måske ikke nu, men naeste gang vil de ikke se ham komme«.
I mange af eksemplerne bliver jøder eller jødiske institutioner i Danmark holdt direkte ansvarlige for staten Israels handlinger.
»Det forekommer bl.a. ved, at jøder i Danmark anklages for at agere på vegne af den israelske stat eller kraeves offentligt at tage afstand fra staten Israels handlinger,« skriver AKVAH.
Betegnelserne ”zionist” og ”jøde” bruges ofte i sammenblanding, lyder det.
Der menes at bo omkring 6.000 jøder i Danmark, men der findes intet praecis tal.