Hemmeligheden på havets bund forbliver foreløbig i mørket
Først meddelte Sverige, at efterforskningen af sabotagerne på Nord Stream-gasledningen indstilles. Siden fulgte Danmark efter. Nu er det op til Tyskland at fortsaette, men spørgsmålet er, om de ønsker sandheden frem.
Enhver, der har set Olsenbanden, har laert, at der er sager, som helst ikke skal opklares.
»Åh gud, unge mand, vil De gerne vide hvorfor,« lyder det fra kriminalbetjent Jensen – alias Axel Strøbye – når han skal forklare sin unge assistent, hvorfor ingen fra samfundets top har interesse i, at en given sag bliver fuldt belyst.
Scenen synes på mange måder at kunne overføres til efterforskningen af sabotagerne på Nord Stream-gasledningerne i Østersøen, hvor russisk gas blev transporteret fra Sibirien til Tyskland og derfra videre ud i Europa. Umiddelbart efter at laekkerne blev opdaget i september 2022, blev alt sat ind på at få sagen opklaret.
Hurtigt blev det fastslået, at der var tale om sabotage, og det lå i luften, at der sandsynligvis var tale om russisk arbejde:
»Rusland har trods krigsindsatsen i Ukraine en betydelig militaer tilstedevaerelse i Østersøregionen,«,« sagde davaerende forsvarsminister, Morten Bødskov (S).
Som tiden er gået, og flere teorier er kommet frem, har offentligheden hørt mindre og mindre til, hvad der skete på havets bund ud for Bornholm.
I februar 2024 meddelte først Sverige og siden Danmark, at al efterforskning blev indstillet:
»Der har vaeret tale om en kompliceret og omfattende efterforskning,« står der i pressemeddelelsen fra Københavns Politi og Politiets Efterretningstjeneste (PET), som konkluderer, at der ikke er det fornødne grundlag for at forfølge en straffesag i Danmark.
Säkerhetspolisen (Säpo) i Sverige konkluderede, at der ikke havde vaeret nogen trussel mod Sveriges sikkerhed.
Tyskland fortsaetter
Nu er det så op til Tyskland at finde ud af, om efterforskningen skal fortsaette. Men spørgsmålet er, om også
Tyskland vil melde hus forbi, skriver den tyske avis Berliner Zeitung.
Ifølge avisen har svensk politi overdraget de beskadigede rør, som blev bjaerget fra havets bund i efteråret 2022 til tyske efterforskere. Spraengstofsporene skulle angiveligt vaere identiske med dem, som er fundet på sejlbåden ”Andromeda”, hvilket ifølge avisen får pilen til at pege mod polakker eller ukrainere som mulige gerningsmaend.
”Andromeda” med den polsk-ukrainske besaetning kom i søgelyset i 2023, da anklagemyndigheden i Tyskland bekraeftede, at man havde ransaget båden, som den 6. september sejlede fra Rostock og lagde til kaj ved Christiansø den 16.-18. september 2022.
Ukraines regeringen har afvist, at Ukraine skulle vaere involveret, og Tysklands forsvarsminister, Boris Pistorius, har tidligere advaret om, at der kunne vaere tale om en såkaldt ”falsk flag”-operation, hvor operationen planlaegges og gennemføres på en måde, som skal få pilen til at pege på andre.
Samme år kunne flere europaeiske medier også berette, at russiske krigsskibe var registreret i området i dagene op til sabotagen.
Også USA har vaeret naevnt som mulig gerningsmand.
Kort efter at laekket på gasledningerne blev opdaget, udsendte Polens tidligere udenrigsminister Radoslaw Sikorski et tweet på blot tre ord: »Thank you USA«. Det fik ifølge nyhedsmediet Euractiv Rusland til at reagere med et takke-tweet. Dmitry Polyanski, naestkommanderende på Ruslands ambassade ved FN, takkede Sikorski for have gjort det krystalklart, hvem der stod bag »denne terrorhandling på civil infrastruktur«.
Sikorski, som igen er udenrigsminister i Polen, har siden trukket sit tweet tilbage.
Rusland er stadig inde i kampen:
»Denne sag må ikke blive lukket ned. Vi har planer om at indbringe det for Sikkerhedsrådet snart,« lød det lørdag ifølge nyhedsbureauet Tass fra Ruslands FN-ambassadør, Vasilij Nebenzia.
Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, har i en skriftlig kommentar til nyhedsbureauet Ritzau skrevet, at Danmark fra starten ikke har »vist nogen interesse i at identificere bestillingspersoner, arrangører og gerningsmaend bag sabotagen«.
PET oplyser, at man ikke har yderligere at tilføje i forhold til den pressemeddelelse, som blev sendt ud den 26. februar 2024. Samme melding kom fra statsminister Mette Frederiksen (S) og justitsminister Peter Hummelgaard (S), da de samme dag blev spurgt om, hvad der lå til grund for, at efterforskningen blev indstillet.
Ekspert peger på Rusland
Efter Sverige indstillede efterforskningen, skrev SVT’s sikkerhedspolitiske reporter, John Granlund, i en analyse, at Sverige havde valgt en bekvem udvej ved at laegge efterforskningen ned. Uanset, hvem der måtte udpeges som mulig gerningsmand, ville det give problemer.
Hvis teorierne om Ukraine viste sig at holde stik, ville det svaekke Vestens støtte og sammenhold. Var det Rusland, ville Sverige saette sig selv i en sårbar situation. Også i Sverige er der lukket ned for yderligere kommentarer, efter at Säpos pressemeddelelse blev udsendt.
Når Kenneth Øhlenschlaeger Buhl , militaeranalytiker på Forsvarsakademiet, laegger de mange teorier sammen, så peger pilen i hans optik på, at Rusland stod bag:
»Det eneste, som vi ved med nogenlunde sikkerhed, er, at der har opholdt sig russiske skibe i området,« siger han og tilføjer, at russerne også har et motiv: at få naturgaspriserne til at stige og at sende et signal til Vesten om, hvad der kan ske med kostbar infrastruktur.
Kenneth Øhlenschlaeger Buhl henviser til, at det ikke er hvem som helst, der kan foretage en så kompliceret operation som det er at dykke ned på havets bund og montere spraengladninger.
Han peger på, at Danmark og Sverige også kan have et motiv til ikke at gå ud med det russiske spor, fordi man dermed vil røbe en viden om sin egen efterforskning, som man ikke er interesseret i, at Rusland skal vide noget om.
»Vi holder kortene taet på kroppen,» siger Kenneth Øhlenschlaeger Buhl.
Det eneste, som vi ved med nogenlunde sikkerhed, er, at der har opholdt sig russiske skibe i området. KENNETH ØHLENSCHLAEGER BUHL, MILITAERANALYTIKER, FORSVARSAKADEMIET