Politiet saetter antal på kriminelle familier i Aarhus: »Dybt alarmerende,« siger justitsministeren
Én kriminel familie har kostet Aarhus Kommune 64 mio. kr. Nu løfter politiet sløret for antallet af kriminelle familier med udspring i det udsatte boligområde Gellerup.
Kriminalitet har i årevis vaeret et problem i det udsatte boligområde Gellerupparken i det vestlige Aarhus. Og nu viser nye tal fra politiet, hvor massive udfordringerne faktisk er. I forbindelse med en kortlaegning af kriminelle familier i Aarhus har Østjyllands Politi identificeret ca. 60 familier og 1.000-1.500 personer med tilknytning til Gellerupparken.
Det fremgår af et svar til folketingsmedlem Peter Skaarup (DD), som har spurgt justitsminister Peter Hummelgaard (S) ind til antallet af kriminelle familier og familiemedlemmer, der »bor i områder som Gellerupparken«.
Justitsministeren er foruroliget over opgørelsen.
»Tallene fra Østjyllands Politi er dybt alarmerende,« lyder det fra Peter Hummelgaard i en skriftlig udtalelse.
Også Anders Winnerskjold (S), socialrådmand i Aarhus Kommune, er fortørnet over situationen:
»Det er ekstremt bekymrende og voldsomt. Det er faktisk en lille smule svaert at forstå.«
Sociale indsatser for mio.
Som afdaekket i Jyllands-Posten kom de kriminelle familier i Aarhus i fokus i december, da Aarhus Kommune som led i et forskningsprojekt fik indsigt i data fra Østjyllands Politi om dybt kriminelle og familiaert forbunde borgere.
Én af disse kriminelle familier – med under 10 medlemmer – har siden 2009 kostet Aarhus Kommune 64 mio. kr. i sociale indsatser i form af 90 anbringelser uden for hjemmet og 40 forebyggende foranstaltninger.
Kortlaegningen bekymrede socialrådmand Anders Winnerskjold (S), der kaldte det for en tragedie og »helt forrykt«. Han forklarede, at der findes over 10 kriminelle familier i Aarhus med en lignende historik. Med svaret fra Justitsministeriet er der nu kastet lys over problemets reelle omfang.
»Det er større familier, hvor man dels får rimelig mange børn og bliver gift ind i familier med hinanden. Det skaber forgreninger, hvor vi desvaerre ser en markant overrepraesentation af kriminalitet. Vi ser også, at kriminaliteten går i arv fra generation til generation og mellem f.eks. kusiner og faetre,« siger Anders Winnerskjold, der ikke kan sige, hvad de ca. 60 familier koster kommunen.
Det var millionudgifterne til den enkelte kriminelle familie i Aarhus, som affødte Peter Skaarups spørgsmål til justitsministeren. Han er overrasket over antallet af familier, der »ernaerer sig via kriminalitet«.
»Problemet kan spores direkte til Gellerupparken, hvor alt for mange indvandrere ikke spiller efter det vaerdisaet, som vi har i Danmark. Det minder jo om kriminelle klaner, og helt aerligt er det en skandale, at danske skatteborgere skal betale prisen for folk, der på ingen måde bidrager til samfundet,« siger Peter Skaarup.
Ifølge svaret til folketingsmedlemmet har Østjyllands Politi fundet omfanget af slaegtsbaseret kriminalitet via en analyse af såkaldte vanekriminelle. De defineres som personer med fem eller flere sigtelser om året i en laengere periode. Det er denne analyse, som »har identificeret« de ca. 60 familier og 1.000-1.500 »relevante personer i alle aldre«. Men der lader til at vaere langt flere.
»Det er politikredsens forventning, at en udvidelse af analysen til at omfatte hele Gellerupparken, andre boligområder og organiserede kriminelle vil medføre et øget antal relevante familier og personer,« står der i svaret.
Jyllands-Posten har spurgt Østjyllands Politi om, hvordan politiet definerer en slaegt. Men det afviser en kommunikationsrådgiver.
»Vi har på nuvaerende tidspunkt ikke yderligere kommentarer til emnet,« siger han og henviser til kommunen samt en pressemeddelelse, der blev sendt ud i december.
Gellerupparken hører under Brabrand Boligforening. Den oplyser, at der er 1.032 boliger i afdelingen, og at der pr. 1. januar 2023 var 3.007 beboere i Gellerupparken. Dette tal er givetvis lavere i dag, da beboere er blevet genhuset på grund af nedrivninger af blokke.
»Skeen i den anden hånd«
Set i lyset af tallene fra Østjyllands Politi fremhaever Peter Hummelgaard, at regeringen, politiet og kommunerne nu »tager skeen i den anden hånd«.
»For vi skal hele tiden give nye redskaber til vores myndigheder. Østjyllands Politi og Aarhus kommune har et godt samarbejde, hvor der bliver sat målrettet ind mod kriminelle familier, som fylder massivt i både politiets sigtelsestal og de kommunale udgifter,« siger justitsministeren.
Han understreger, at kriminalitet gennem flere generationer øger børns risiko for selv at begå kriminalitet:
»Også mange i bandemiljøet har brødre, der er eller har vaeret i samme miljø. Det går ud over lokalområdet, hvor de kriminelle familier selvsagt skaber stor utryghed. Det går også ud over børnene, som har en øget risiko for selv at ende i en kriminel løbebane. Og det koster samfundet – kommunen og politiet – rigtig mange ressourcer.«
Han tilføjer, at en ny bandepakke med en raekke tiltag bl.a. skal forebygge, at børn og unge havner i en kriminel løbebane.
Aarhus Kommune og Østjyllands Politi har tidligere over for Jyllands-Posten berettet om, at der i forbindelse med den slaegtsbaserede kriminalitet ses manglende samarbejdsvilje med myndighederne, trusler af vidner, maegling i kriminelle miljøer frem for i det officielle retssystem, og at en lang raekke sociale sager går i arv fra generation til generation.
Ikke godt nok
De familiaert forbundne kriminelle borgere har fået Aarhus Kommune og Østjyllands Politi til at lave en omfattende relancering af det kriminalpraeventive arbejde i Aarhus. Formålet er at skaerpe kursen for at få brudt den kriminelle fødekaede og saette ind over for kriminalitet i familier.
»Vi må erkende, at det, man har gjort hidtil, åbenlyst ikke har virket godt nok. Vi skal gøre det lettere at forlade kriminalitet og meget svaerere at forblive kriminel, og så skal vi bryde fødekaeden hos børnene,« siger Anders Winnerskjold.
I december praesenterede Aarhus Kommunes socialforvaltning bl.a. en datadreven tilgang, hvor børn i udsatte familier identificeres og får tidlig hjaelp. Samtidig får borgere bedre mulighed for at få hjaelp og støtte til at bryde
med kriminalitet. Hjaelpen kan også bestå af misbrugsbehandling, vredeshåndtering, flytning af bopael samt uddannelses- og jobindsats. Og så udvides det eksisterende bandeexit-program til at omfatte personer i miljøer omkring slaegtsbaseret kriminalitet. Faelles for indsatserne er, at manglende samarbejde kan udløse anbringelser af børn og økonomiske sanktioner.
Billedet andre steder
Til at svare Peter Skaarup har Rigspolitiet på vegne af Justitsministeriet rakt ud til alle politikredse i landet. Flere meddeler, at de ikke har kendskab til familier med kriminalitetsudfordringer i et omfang som beskrevet i politikerens spørgsmål.
Dog oplyser Fyns Politi er landsdelen er plaget af ca. 10 kriminelle familier, som har »karakter af at vaere et kriminelt familienetvaerk«. Flere af familierne er gift ind i hinanden, og det øger netvaerkenes størrelser.
Københavns politikreds har kendskab til familier, hvor flere medlemmer begår »omfattende kriminalitet, som medfører et stort ressourceforbrug for politiet«. Der er tale om tyveri, svindel, afpresning og berigelsekriminalitet, som politiet formoder udgør en »vaesentlig indtaegtskilde«.
Nordjyllands Politi oplyser, at der i kredsen findes enkelte familier, som er saerligt belastet af kriminalitet gennem flere generationer.
I Syd- og Sønderjyllands politikreds findes familier, hvor flere familiemedlemmer i samme husstand er kriminelle, og Sydsjaellands og Lolland-Falsters Politi har via en kortlaegning tidligere identificeret i alt 15 klaner.