Er FN i Gaza blevet infiltreret af Hamas-terrorister?

Nye anklager mod FN’s hjaelpeorganisation for palaestinensiske flygtninge i Gaza er en del af en organiseret israelsk kampagne, haevder FN-chefen.

USA og 15 andre lande har allerede suspenderet deres økonomiske støtte til FN’s hjaelpeorganisation for palaestinensiske flygtninge (UNRWA), efter at Israel i januar afslørede, at 12 af dens ansatte angiveligt deltog i det dødelige terrorangreb mod israelske byer og kibbutzer for fem måneder siden.

Nu har Israel lagt et nyt chokerende tal på bordet.

Israelerne haevder, at de har efterretninger, som viser, at over 450 terrorister fra Hamas og andre militsgrupper i Gaza havde infiltreret UNRWA’s organisation med 13.000 ansatte i enklaven.

»Over 450. Det er ikke blot tilfaeldigheder. Det er systematisk. Man kan ikke bare sige ”vi vidste det ikke”,« lød det fra Daniel Hagari, talsmand for det israelske forsvar (IDF).

Antallet er der endnu ikke fremlagt nogen dokumentation for. Israel har tidligere dog fortalt, at man har funmod det UNRWA-id-kort på draebte palaestinensiske militser. Andre informationer er dukket op på beslaglagte computere eller er blevet givet under forhør.

Ifølge Hagari vil Israel sende sine efterretninger til partnere rundtom i verden, herunder FN. IDF har også offentliggjort nye optagelser fra telefonopkald, hvor UNRWA-ansatte har inkriminerende samtaler. Bl.a. kan en laerer ved navn Yusuf Zidan Suleiman fra en FN-skole høres prale med, at »vi har taget kvindelige gidsler. Jeg har fanget én«.

Hvad de nye anklager vil komme til at betyde for UNRWA, er uklart.

Organisationens leder, Philippe Lazzarini, har ikke endnu kommenteret dem, men advarede mandag foran FN’s Generalforsamling om, at UNRWA er mål for en bevidst kampagne for underminere organisationen og på sigt lukke den.

Horn i siden på UNRWA

»Agenturets skaebne og de mange millioner af mennesker, der er afhaengige af det, haenger i en tynd tråd,« sagde Lazzarini og beskrev UNRWA som »rygraden i den humanitaere bistand i Gaza«.

Der er ingen tvivl om, at Israel laenge har haft et horn i siden på organisationen.

Israel har f.eks. i flere år beskyldt undervisningsbøger på de FN-drevne skoler i Gaza for at tilskynde til had jøder. En undersøgelse fra UNRWA selv i 2018 konkluderede, at der var israelsk bias på 3 pct. af alle siderne i dens skolebøger.

Kritikken er taget til igen under krigen, hvor Israel også har fundet tunneller, som Hamas har gravet ind under FN-skoler og sågar under UNRWA’s hovedkvarter i enklaven.

Ansatte fyret

Det har Lazzarini afvist, at UNRWA har haft kendskab til. Han har samtidig fyret de fleste af de ansatte, der angiveligt har deltaget i Hamas-angrebet, og har bakket op om en intern FNundersøgelse. Der er også blevet nedsat en uafhaengig ekspertgruppe, som skal rådgive organisationen om, hvordan den kan opretholde den neutralitet, som man forventer af et FN-organ.

Israels primaere anke mod UNRWA handler dog om noget helt andet.

UNRWA, der i år fylder 75 år, efter organisationen oprindeligt blev grundlagt i 1949 som en midlertidig kriseforanstaltning, er nemlig helt anderledes end andre FN-organisationer.

Den servicerer ikke kun de 700.000 palaestinensere, som blev fordrevet i forbindelse med den israelsk-arabiske krig – udløst af Israels grundlaeggelse i 1948. Den hjaelper også efterkommere, hvilket over årene er vokset til seks millioner mennesker fordelt mellem Gaza, Jordan, Syrien, Libanon og det besatte Vestbredden.

Det mener Israel er med til at fastholde palaestinensere som flygtninge og fjerner presset på vaertslandene for at integrere dem. I Syrien og Libanon har efterkommere f.eks. aldrig fået statsborgerskab og er stadig udelukket fra bestemte jobs og ejendomsmarkedet. I Jordan har de til gengaeld fået statsborgerskab, men har alligevel opretholdt deres status under UNRWA som flygtninge. Til sammenligning ophørte UNRWA’s støtte til jøder, der under krigen blev fordrevet fra arabiske lande allerede efter fire år.

UNRWA er også den eneste FN-organisation, der kun servicerer en specifik gruppe flygtninge i et bestemt geografisk område og derfor også primaert har palaestinensiske ansatte. Det gør den mere sårbar over for at blive politisk involveret.

Største arbejdsgiver

Derfor vil Israel gerne se ryggen af UNRWA i Gaza. Der er politiske diskussioner om, at det israelske forsvar i stedet kunne stå for uddelingen af nødhjaelp. Men som situationen er nu, er UNRWA stadig en livline for millioner. Saerligt i Gaza, hvor ingen har den samme organisatoriske raekkevidde.

Eftersom UNRWA også driver hospitaler og skoler er organisationen også enklavens største arbejdsgiver, og hvis den kollapser, vil det få store, økonomiske konsekvenser. Ikke bare for palaestinensere i Gaza, men også på Vestbredden og i nabolandene.

Ikke desto mindre kan det ske. De 16 lande, som i januar satte deres støtte på hold, bidrager ifølge Financial Times tilsammen med 70 pct. af organisationens budget, og Philippe Lazzarini advarede i sidste uge om, at UNRWA økonomisk er på bristepunktet.

Det fik fredag EU-Kommissionen til at lave en kovending og frigive sit månedlige bidrag for marts på 50 mio. euro.

»Uskyldige palaestinensere skal ikke betale prisen for forbrydelser begået af terrorgruppen Hamas,« sagde kommissionsformand Ursula von der Leyen.

Danmark har heller ikke annulleret sin støtte, men udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og udviklingsminister Dan Jørgensen (S) skrev i en kronik i februar, at det danske bidrag på 105 mio. kr. for 2024 afventer de naeste skridt i FN-undersøgelsen. Pengene skal efter planen betales i løbet af første kvartal.

»Det nemme modsvar ville vaere at lukke kassen i, men det vil også få den humanitaere katastrofe i Gaza til at eksplodere,« advarede de.