Butikstyverier koster branchen milliarder og går ud over de betalende kunder
I sidste uge blev en kvinde ved Retten i Randers idømt halvandet års faengsel for omfattende butikstyveri. Det er en del af en bekymrende udvikling, som betalende kunder risikerer at bøde for, lyder det fra købmaendenes brancheorganisation.
Kød, vin og chokolade for 184.000 kr.
Så meget har en 45-årig kvinde stjålet for efter at have begået 22 forskellige butikstyverier. Desvaerre for de danske supermarkeder er sager som den naeppe en enlig svale.
De seneste tal – fra 2023 – fra Danmarks Statistik viser, at antallet af anmeldte butikstyverier er på sit højeste siden årtusindeskiftet.
Samtidig fortaeller brancheorganisationen De Samvirkende Købmand (DSK), at tyverierne koster supermarkederne milliarder.
Hvor paradoksalt det end måtte lyde, kan de mange butikstyverier i sidste ende gå ud over de kunder, der betaler for deres varer, fortaeller DSK’s administrative direktør.
Gik efter bestemte varer
Det var over en toårig periode, at en 45-årig kvinde stjal luksusvarer fra adskillige supermarkeder, der primaert var placeret i Øst- og Midtjylland. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Østjyllands Politi.
Kvinden blev den 26. februar ved Retten i Randers idømt 18 måneders faengsel for sine tyverier, og i pressemeddelelsen fremgår det, at kvinden »målrettet har gået efter vaerdifulde varer«, hvilket bl.a. omfattede dyre kødpakker, vin og chokolade. Kvinden besluttede ikke at kaere afgørelsen.
Men den 45-åriges tyverier udgør blot en brøkdel af de 25.175 butikstyverier, som ifølge Danmarks Statistik blev anmeldt i 2023. Det er det højeste siden 2000.
Jannick Nytoft er administrerende direktør i DSK. Han fortaeller, at branchen også tydeligt maerker, hvordan butikstyverier er blevet et større og større problem i landets supermarkeder, og at tyvene ofte går efter dyrt kød, alkohol og kosmetik.
Ifølge ham har flere butikker derfor også set sig nødsaget til at tage skrappe midler i brug og låse dyrt kød inde, som Jyllands-Posten tidligere har kunnet fortaelle.
DSK’s direktør oplyser derudover, at nogle butikker også vaelger at gemme bestemte varer af høj vaerdi for kunderne, for i stedet at henvise dem til at tage kontakt til en medarbejder.
»Vi kan desvaerre bekraefte, at der har vaeret en meget kraftig stigning i antallet af butikstyverier – saerligt over de seneste to år, hvor det er vokset med ca. 60 pct. Ifølge vores beregninger i DSK, så er vaerdien af de stjålne varer op mod 2 mia. kr. om året – og det er endda et konservativt skøn, når man taenker på det mørketal, der ligger bag,« siger han.
Rammer betalende kunder
Jannick Nytoft forklarer, at branchen generelt er i gang med et større praeventivt arbejde, hvor også flere butiksdetektiver er et af de vaerktøjer, man tager i brug.
Han kalder den slags praeventive tiltag med flere vagter og udvalgte varer bag lås og slå for »nødvendige«, men han er samtidig klar over, at butikkerne risikerer, at nogle kunder kan opleve en forringet serviceoplevelse.
»Vi skal leve af vores service og de varer, vi saelger. Det skal ikke blive sådan, at kunder går ind i en butik og føler sig uvelkomne. Derfor er det også utilfredsstillende for købmaend og den majoritet af kunder, der ikke stjaeler, at muligheden for som kunde at røre ved og få en fornemmelse af en konkret vare, bliver mindre,« siger han og tilføjer:
»Men når butikstyverier koster branchen op mod 2. mia. kr. om året, er de, der for alvor betaler prisen for tyverierne – ud over købmaendene, desvaerre alle de kunder, der ikke stjaeler.«
Flere tiltag om nødvendigt
DSK praesenterede i maj 2023 en 10-punktsplan med forslag til, hvordan man kunne reducere antallet af butikstyverier.
Den 1. februar praesenterede justitsminister Peter Hummelgaard et nyt politisk udspil, der bl.a. med højere bødestraffe og nye rammer for anvendelse af lydoptagelser, skal forsøge at saette en stopper for det stigende antal butikstyverier.
I DSK er man glad for, at de mange tyverier får politisk opmaerksomhed, og Jannick Nytoft har også en forventning om, at butikkernes praeventive arbejde i kombination med politiske tiltag kan saette en stopper for udviklingen.
»Nu skal de politiske tiltag først implementeres, og så vil der gå noget tid, før vi kan se en effekt. Men jeg tror på, at det kommer til at gøre en forskel. Vi er dog selvfølgelig også spaendte på, om der på sigt kan gribes dybere ned i vaerktøjskassen og gøres endnu mere, hvis det bliver nødvendigt « siger Jannick Nytoft.