Kvindelige chefer halter fortsat bagefter, når det gaelder løn
Store forskelle i lønnen er en af hovedårsagerne til mangel på ligestilling i erhvervslivet. To af landets banker arbejder nu målrettet på at undgå forskelsbehandling.
97.035 kr.
Så meget mere tjener en mandlig chef i det private erhvervsliv om året sammenlignet med en kvindelig kollega, der har samme jobbeskrivelse, alder, anciennitet og uddannelse.
Det svarer til en såkaldt uforklaret lønforskel mellem kønnene på 8,7 pct., viser en ny analyse fra fagforbundet Djøf.
Forskellen er en tand større end sidste år, hvor løngabet var 8 pct.
For almindelige højtuddannede ansatte i ikke-chefjob betyder dét at vaere en mand i det private 52.960 kr. mere om året. Det svarer til en lønforskel på 6,5 pct.
»Denne lønforskel har konsekvenser gennem hele livet, fordi det betyder, at kvinderne generelt har et mindre rådighedsbeløb og en ringere pensionsopsparing – for det samme arbejde. Og det har jeg da svaert ved at se, at der er nogen, der kan mene er fair,« siger Sara Vergo, formand for Djøf.
Nyt EU-direktiv
Omkring årsskiftet forrige år blev man i EU enig om et nyt direktiv, der pålaegger virksomheder at kunne forklare sig, hvis de har en lønforskel mellem kønnene på over 5 pct., der ikke kan begrundes med objektive faktorer.
Det kan gøre en forskel for lønforskellen, mener Sara Vergo.
»Man kan jo ikke handle på manglende ligeløn, hvis man ikke kender til lønforholdene på arbejdspladsen. Derfor skal man jo som kvinde vide, at man får de procent mindre i løn end sin mandlige kollega, før man kan gøre noget ved det,« siger hun.
Transparens har også forskningsmaessigt vist sig effektivt i forhold til at skabe ligeløn, forklarer Gine Maltha Kampmann, der er adm. direktør i taenketanken Equalis, der samler al data om ligestilling på arbejdsmarkedet.
»Så snart du fremlaegger dine tal, så forpligter det både over for medarbejdere, omverdenen og dem, du laver forretning med, så det tror vi på, vil gøre en klar forskel,« siger hun.
Løngabet gaelder på tvaers af alle brancher og sektorer.
I den finansielle verden var der i 2023 ifølge de bankansattes egen fagorganisation, Finansforbundet, en uforklaret lønforskel på 7,7 pct.
I Spar Nord kan HR-direktør Kim Kastrupsen godt genkende, at der er »en uforklaret lønforskel på nogle funktioner.«
»Vi har fokus på området, har løbende drøftelser internt i banken om emnet og arbejder målrettet på at nedbringe løngabet her hos os,« forklarer han.
Bankens arbejde med lønforskelle har vist, at det oftest er sammenligninger med virkelig mange elementer og forhold, lyder det fra HR-direktøren.
»Ud over køn, anciennitet, uddannelse og alder spiller forhold som eksempelvis geografi, det forretningsmaessige bidrag og den øgede konkurrence om arbejdskraften i finanssektoren også ind på lønniveauet, og det gør det yderst vanskeligt at give nogen entydig forklaring på løngab mellem kønnene,« siger Kim Kastrupsen.
Selvom man i Sydbank ikke kan spore en stor, uforklaret lønforskel mellem kvinder og maend i sammenlignelige grupper af medarbejdere, er man opmaerksom på at undgå forskelsbehandling, forklarer HR-direktør Else Guldager.
»Vi fokuserer på at fastsaette lønnen fair og passende i forhold til jobindhold og medarbejdernes kompetencer. Konkret stiller vi kønsopdelte lønstatistikker til rådighed for vores ledere, så de sammen med HR er mere opmaerksomme på fastsaettelse af lønnen. Det gaelder også ved indstilling til eventuelle lønreguleringer,« skriver hun.
Sara Vergo ser også større fokus på løngab ude i virksomhederne som en del af en dagsorden, der handler om social ansvarlighed og god ledelse eller governance.
»Det betyder, at der er flere, også udefra, der kan finde på at spørge virksomhederne til deres indsats for at fremme ligeløn. Og de kan jo vanskeligt forsvare, hvis der er en lønforskel mellem medarbejderne, som primaert kan forklares med køn. Et større fokus på orden i penalhuset på alle mulige parametre er med til at skubbe på den udvikling,« siger hun.
Mere forsigtige
Ifølge Janine Leschke, der er professor på CBS, kan lønforskellen mellem kønnene blandt andet forklares ved, at kvinder ifølge forskningen er mindre dristige end maend, når det handler om at forhandle løn.
Og så mener hun, at de nye barselsregler, hvor flere uger er øremaerket faedre, vil komme til at gøre en forskel og i højere grad ligestille maend og kvinder – også i forhold til løn.
»Kvinder har generelt mindre anciennitet eller erfaring, også når de klatrer op ad karrierestigen på grund af karrierepauser. ”Faedrekvoterne” vil sandsynligvis gøre en forskel,« mener hun.
Tidligere forskning fra CBS viser, at der overordnet er et uforklaret løngab på 7 pct. på det danske arbejdsmarked.