Vi spaender stadig ben for kvinder, der vil til tops

Det er naeppe bevidst, men vi gør det. For ofte lader vi vores fordomme styre vores syn på kvinder, der vil til tops. Det gavner hverken kvinderne, maendene eller arbejdspladsen

Langt, langt de fleste ledere på landets arbejdspladser ønsker at give maend og kvinder samme mulighed for at gøre karriere og blive ledere. Det er jeg ikke det mindste i tvivl om. Men nu, da vi markerer kvindernes internationale kampdag, må vi alligevel konstatere, at der stadig er flest maend på ledelseskontorerne. I det private er kun knap hver fjerde leder en kvinde.

Jeg tror ikke, at nogen bevidst forfordeler kvinderne. Forklaringerne skal findes andre steder, blandt andet i de fordomme, såkaldte ubevidste bias, vi alle baerer med os. Når vi møder andre mennesker, er vi ubevidst praeget af en forudbestemt opfattelse af deres personlige egenskaber, herunder deres kompetencer og potentialer med videre.

Vi kan se, at maend og kvinder har vidt forskellige opfattelser af kønnenes muligheder for at blive ledere. En ny spørgeundersøgelse, som vi hos Lederne har gennemført, viser, at 55 pct. af kvindelige ledere mener, at maend har bedre muligheder end kvinder for at blive ledere. Blandt de mandlige ledere er det kun halvt så stor en andel, der mener, at vejen til toppen er lettere for maend. Undersøgelsen omfatter 1.044 ledere i det private erhvervsliv.

uden tvivl flere forklaringer på. En kan vaere, at kvinderne selv tror, det er svaerere for kvinder at blive ledere, end det i virkeligheden er. En anden kan vaere, at maendene ikke har blik for, at det reelt er svaerere for kvinder at blive ledere.

Begge forklaringer bunder i ubevidste bias. Hos kvinderne kan de ubevidste bias føre til den opfattelse, at ledelse primaert er for maend. Det kan få kvinderne til at holde sig tilbage, selvom undersøgelser viser, at kvinder har lige så store lederambitioner som maend - og i øvrigt generelt er bedre uddannede.

Hos maendene kan de ubevidste bi

Det er der

as føre til den opfattelse, at der reelt er lige muligheder for maend og kvinder for at blive ledere, selvom meget tyder på, at det ikke er tilfaeldet. Hvis de mandlige ledere – som der er flest af – ikke ser skaevhederne, er der i sagens natur stor sandsynlighed for, at de heller ikke forsøger at rettet op på dem.

I begge tilfaelde er de ubevidste bias med til at bremse udviklingen frem mod en ligelige fordeling af maend og kvinder på ledelseskontorerne.

Derfor skal vi alle blive bedre til at taenke over, hvor vores bias ligger. Et af de mest kendte bias blandt ledere er den såkaldte Rip-Rap-Rup effekt, hvor ledere ubevidst spejler sig i kandidater og vaelger den, der ligner lederen selv.

Som mennesker kan vi ikke slette de erfaringer, vi baerer med os, og vi vil derfor altid handle ud fra det syn på omverdenen, som vi har dannet. Men vi kan traene os selv i at se vores egne bias og tage højde for dem, når vi skal traeffe en vigtig beslutning.

Det er der heldigvis mange ledere, der allerede er gode til. En rundspørge, vi hos Lederne lavede blandt 1.073 af vores medlemmer i maj sidste år, viste, at knap halvdelen er ansat i en organisation, hvor man arbejder med ubevidste bias som en del af at fremme kønsdiversiteten på arbejdspladsen.

Hvis vi vil have aegte ligestilling, er det ikke nok, at vi får fjernet de ubevidste bias. Vi skal også have fjernet de benspaend, der rent faktisk forhindrer kvinder i at gøre karriere som leder.

Blandt andet har vi meget kønsopdelte uddannelser. Flere kvinder end maend tager uddannelser, der fører til job i den offentlige sektor. Omvendt er der en overvaegt af maend på de uddannelser, der typisk fører til lederjob i det private. Det betyder, at der mangler kvinder i fødekaeden til lederstillinger i flere brancher i det private.

Vi har også kunnet konstatere, at den meget lange barselsorlov, som kvinder traditionelt har taget, har vaeret en hindring for kvinders ledelseskarriere. Vi ved fra forskning, at kvinders lange barselsorlov har betydet, at kvinder generelt arbejder mindre end maend, at flere kvinder efter endt barselsorlov har skiftet fra den private til den offentlige sektor, og at langt flere kvinder end maend arbejder på deltid.

Heldigvis har vi fået nye barselsregler, som giver faedre 11 ugers øremaerket barsel. Det forventer vi kommer til at skubbe kvinders lønog karriereudvikling i den rigtige retning.

Naturligvis har vi alle et personligt ansvar for at forfølge vores ambitioner. Men der er som sagt også meget, vi ikke selv er herrer over. Derfor er der brug for at vaere bevidste om og gøre op med de strukturelle benspaend.

Gør vi det, tror jeg på, at udviklingen frem mod ligestilling vil fortsaette i den rigtige retning, og jeg ser frem til at tage en status, når vi igen skal markere kvindernes internationale kampdag om et år.

Vi kan traene os selv i at se vores egne bias og tage højde for dem, når vi skal traeffe en vigtig beslutning. BODIL NORDESTGAARD ISMIRIS