At laese med børn forbedrer deres ordforråd

Børns ordforråd har en stor betydning for deres liv fremover, fortaeller forsker bag nyt studie.

Ord har magt.

Faktisk kan, hvor mange ord et vuggestuebarn kender, ses i den karakter, det får, når det 12 år senere går ud af folkeskolen.

Men en helt bestemt måde at laese sammen med børn på kan hjaelpe med at udvikle deres ordforråd.

Det viser et nyt studie, som professor på Aarhus Universitet Dorthe Bleses har foretaget med Trygfondens Børneforskningscenter. Her har man undersøgt effekten af det paedagogiske vaerktøj Laeseleg på vuggestuebørns sproglige evner.

Laeseleg-vaerktøjet er baseret på metoden dialogisk laesning og inddrager aktivt børn i laesningen ved f.eks. at spørge om billedbøgers handling, forklare nye ord og ved at lave aktiviteter og lege baseret på historien.

I studiet fik 700 vuggestuebørn oplaest med Laeselegvaerktøjet over 20 uger i mindst 30 minutter ugentligt.

Og det har haft en positiv effekt.

»Vi ser, at børnene bliver bedre til at kommunikere i dagligdagen, når de deltager i Laeseleg. De viser større forståelse i kommunikative sammenhaenge, kan tale mere sammenhaengende og kan fastholde en samtale om et emne i laengere tid sammenlignet med andre børn på samme alder,« siger Dorthe Bleses.

Kan ses i karaktererne

Det er ikke kun for laeseevnen, at børns ordforråd har en betydning. Faktisk spiller det sammen med stort set alle områder af deres liv.

»Det er for eksempel vigtigt at have et tilstraekkeligt rigt sprog til at kunne forklare, hvad man gerne vil eller ikke vil, og hvordan man har det. Og ikke mindst er der en sammenhaeng mellem sproglige faerdigheder, sociale kompetencer, deltagelse i lege og emotionel udvikling,« siger Dorthe Bleses, der er også pointerer, at sproget er en drivkraft i tilegnelsen af andre kompetencer.

»Hjernen er sådan organiseret, at man laerer bedst med udgangspunkt i det, man ved i forvejen. Jo staerkere et fundament man laegger tidligt i livet, desto nemmere bliver det at laere senere,« siger Dorthe Bleses, der fortaeller, at studier viser en vaesentlig sammenhaeng mellem børns ordforråd tidligt i livet og deres karakterer senere hen.

Ifølge et studie kan en forskel på 100 ord i et barns tidlige ordforråd betyde en forskel på mellem 0,3 og 0,9 i samme barns afgangskarakter i folkeskolen.

Som foraelder kan man også benytte sig af Laeselegs metoder, forklarer Dorthe Bleses.

»At laese op for børn fra bøger med et rigt ordforråd, at udbygge deres viden om verden og at inddrage dem aktivt – det er simpelthen at styrke børns tidlige ordforråd,« siger Dorthe Bleses, der også fremhaever, at laeser man op oftere end en gang ugentligt, for eksempel dagligt, så vil man formentlig se en endnu større effekt på sit barns ordforråd.

»Det er en sneboldeffekt, fordi børn, der får nye ord, også bliver mere nysgerrige på nye ord. Så beder de om forklaringer og nye ord, og på den måde er der sat en positiv dynamik i gang.«

Det er dog ikke kun, når man laeser, at man kan stimulere sit barns ordforråd.

»Man kan sagtens overføre det til rutiner i dagligdagen. Ved som foraelder at saette ord på det, man møder i verden, forklare ordene og inddrage børn aktivt i samtaler kan man udvikle sine børns ordforråd.«

»Det vil gøre, at dit barn bliver mere sprogligt stimuleret, engageret og nysgerrig. Og det kan give jer sjovere samtaler, der styrker barnets fundament for laering, uddannelsesmuligheder, sociale relationer og trivsel helt ind i voksenlivet.«

Studiet, som Dorthe Bleses står bag, er udført af Trygfondens børneforskningscenter på vegne af Mary Fonden og er støttet af Egmont Fonden.

Laeseleg er udviklet af Mary Fonden.