På gymnasierne: Skrappe trosforbud vinder over frisindet
Gymnasiet er en af vores vigtigste demokratiske institutioner, der plejer at vaere garant for frisind, åndsfrihed og demokratisk kultur. Men det er de ikke i Aarhus.
Skrappe trosforbud har spredt sig rundt i ordensreglerne på gymnasierne. Kristne gymnasieelever må ikke laengere forsamle sig om deres tro i frikvartererne. Det sker ellers landet over – i al fred og fordragelighed. Men i Aarhus er det anderledes. Her har gymnasieledelserne indført indgribende trosforbud.
Der er ikke tale om,
at gymnasierne skal til at opføre kapeller, ansaette en gymnasiepraest eller lave bederum. Det handler om, at der er den samme trosfrihed på gymnasiet, som der er i Bilka. Det er der ikke nu. Du bliver ikke smidt ud af Bilka Bistro, hvis du laeser i Biblen med din ven. Det samme kan ikke laengere siges om aarhusianske gymnasier.
Egå Gymnasium, Aarhus Katedralskole, Aarhus Statsgymnasium, Risskov Gymnasium og Aarhus Akademi er alle faelles om at forbyde i deres ordensregler, at kristne må mødes om deres tro i frikvartererne. Det meget omfattende forbud ”religionsudøvelse, religiøs forkyndelse og lignende er ikke tilladt på skolen” går igen i mange af skolernes ordensregler.
i Kristeligt Forbund for Studerende møder religionslaerere og elever på andre gymnasier i Østjylland, undrer de sig også meget over, at der er så hårde trosforbud på gymnasier i Aarhus. Det er et Aarhus-problem.
Gymnasierne skal have vaerktøjerne til at skabe orden og de bedste forudsaetninger til laering og dannelse. Men i frikvartererne må der vaere graenser for, hvor meget gymnasieledelserne kan styre og bestemme over eleverne. Lige nu er vi i en situation, hvor elever gerne må laese og lave studiekreds om Platon og Aristoteles. Men hvis de
Når jeg i mit arbejde
bliver taget i at laese og diskutere Jesu bjergpraediken i frikvarteret, så bryder de skolens ordensregler. Det er absurd. Det er et voldsomt indgreb i elevernes personlige frihed.
er ellers taenkt som en demokratisk fakkelbaerer i vores samfund. I gymnasieloven hedder det, at »(u)ndervisningen og hele institutionens dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligevaerd og demokrati og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlaeggende friheds- og menneskerettigheder«. Men hvordan kan de det, når der er hårde trosrestriktioner i gymnasiets dagligliv? Man kan ikke både blaese og have mel i munden.
Trosfriheden er ikke absolut. Uro og kaotiske tilstande er gode grunde til at indskraenke religion- og trosfriheden – og i nogle tilfaelde helt ophaeve den kortvarigt. Men fordi det er en grundpille og grundfrihed i ethvert demokratisk samfund ligesom ytringsfriheden,
Gymnasierne
så skal der altid vaere gode grunde til ophaevelse.
Det handler ikke om,
at der skal tages saerhensyn til de kristne elever, som måtte ønske at forsamle sig om deres tro i frikvartererne. Det handler om, at de elever har den samme personlige frihed, som de har på en hvilken som helst café, bibliotek eller sportshal.
De pågaeldende ordensregler er også blevet staerkt kritiseret af advokat og lektor i forvaltningsret Klaus Josefsen, der udtaler i en artikel i Kristeligt Dagblad: »I offentlig forvaltning, herunder gymnasier, skal man tage saerligt hensyn til grundloven og Den Europaeiske Menneskerettighedskonventions principper om fundamentale rettigheder som blandt andet religionsfrihed. Jo mere fundamentale rettigheder man griber ind i, jo mere vaegtig skal begrundelsen vaere. (…) Det vil sige, at det strider mod grundloven og Den Europaeiske Menneskerettighedskonvention, at man bare tager den store hammer og forbyder alt, der har med religion at gøre, på skolen.« (https:// www.kristeligt-dagblad.dk/kirkeog-tro/ekspert-forbud-mod-religion-paa-gymnasier-er-i-stridmed-grundloven)
elever – og også jeg selv – har forsøgt dialogen med rektorerne på gymnasierne, men de står stejlt på deres noget naer totalforbud. Hvor er frisindet blevet af? Og hvorfor kan gymnasierne i Aarhus ikke nøjes med almindelige ordensregler som alle andre gymnasier i Danmark?