Laesøs trumfkort er ypperlige råvarer fra både havet, skoven og marken
Også Laesø-saltet, der produceres på øens saltsyderi, er legendarisk, og lokale restauratører og producenter gør deres ypperste for at få det bedste ud af råvarerne.
Folk fra den gastronomiske verden kalder ofte Laesø for et af Danmarks store spisekamre. Her er fisk og skaldyr fra det rene vand omkring øen, der er svampe og baer i skoven og grøntsager på marker, der tager smag af de tangsaltede sandbanker i Kattegat.
Øen, som er 21 km lang og 12 km bred, breder sig over et areal på 118 kvm. Tre fjerdedele af øen er naturområder, mens resten er landbrugsarealer og bebyggelse. De fleste af de godt 1.800 fastboende i Danmarks mindste kommune holder til i de to havnebyer Vesterø og Østerby og i hovedbyen Byrum.
Mellem byerne ligger gårde, hvor der dyrkes alt fra økologiske hudplejeprodukter til frilandsgrise. Enkelte gårde – hovedparten fredede – baerer fortsat de meget saerpraegede tangtage, som er noget unikt for Laesø og ikke findes andre steder i verden.
FREDAG Laesøs hvide guld
I 1991 grundlagde Poul Christensen saltsyderiet Laesø Salt som et historisk vaerksted for arbejdsløse unge fra Laesø Produktionsskole. I dag er virksomheden en millionforretning med mere end 20 fastansatte.
Laesøsalt indeholder ca. 95 pct. natriumklorid, resten er jod og andre salte. Det gør det til noget af verdens bedste og sundeste salt – eftertragtet også på eksportmarkedet.
Helt tilbage i 1100-tallet var saltudvindingen på Laesø en af Danmarks store industriproduktioner. Saltsydning kraever imidlertid store maengder braende, og grådigheden førte til rovdrift på øens skove. Eventyret sluttede således brat i 1600-tallet, hvor sandflugten tog over, men arbejdet med at genopføre en sydehytte på Laesø startede i 1990 takket vaere middelalderarkaeologen Jens Vellev, der stod bag projekt ”Laesø Salt”, skabt på grundlag af studier på landsarkivet i Viborg, hvor han granskede historiske dokumenter, som beskrev saltsydningen på øen.
Nu har man for alvor fået sat produktionen på skinner igen, og der produceres ca. 90 tons om året. Med mere end 50.000 årlige besøgende er saltsyderiet også Laesøs største turistattraktion, og her er fri adgang til rekonstruktionerne af de middelalderlige sydehytter og til at se, høre og prøve, hvordan salt sydes i de store, åbne jernpander over traebål.
Hornfiskrønvej 3, saltsyderiet.dk.
Frokost og anvendelige souvenirs
Små fem minutters bilkørsel vaek ligger en anden stor Laesø-attraktion. Og skal du have nogle originale og anvendelige souvenirs med hjem, er det oplagt at laegge vejen forbi besøgsgården Storhaven uden for Byrum, som parret Solveig og Henning Johansen har haft siden 1992. Her kan man gå rundt og hilse på de mange kaniner, geder, grise og andre bondegårdsdyr, der alle ser ud til at stortrives.
I Storhavens gårdbutik er der mulighed for at købe Solveigs egen serie af shampoo, saebe og cremer fra Laesøfruerne med ingredienser fra Laesøs natur samt uldprodukter og varme hjemmesko. Gården har tilmed sit eget lille ismejeri, hvor der laves den saerlige Laesø Is. Det er parrets datter Kirsten, der er hjernen bag isen, som ligeledes er skabt af lokale råvarer.
Sidst, men ikke mindst, kan man også få kaffe, saft og gode frokostretter i caféen, herunder udmaerkede madtaerter.
Storhavevej 4, storhaven.dk.
LØRDAG Jomfruhummer med havneudsigt
Der er mulighed for at spise godt på Laesø, og man går sjaeldent galt i byen med øens fornemste delikatesse, jomfruhummer. Heller ikke på restaurant Havnebakken, som ligger med flot udsigt i Vesterø havn med front mod Kattegat. Jomfruhummeren kan fås i en hotdog, på et stjerneskud eller serveret i rigelige maengder på et fad med salat og matchende dressing.
Bygningen, der er fra 1917, husede tidligere et sømandshjem, og blandt stedets store fortrin er de smukke solnedgange, som i sommerhalvåret kan nydes fra den udendørs terrasse.
Havnebakken 12, havnebakken.dk
Rundt til tanghusene
”Red tangtagene” blev etableret af en raekke ildsjaele på Laesø, som kaemper for at bevare de unikke tangtage, der er de eneste af deres slags i verden. I 2015, da de første initiativer blev sat i vaerk, var der kun 36 tangtage tilbage på Laesø, og mange af dem var i staerkt forfald.
I 2020 blev Laesøs tangtage sammen med øens saltsydningstradition optaget på tentativlisten over kulturarv, der kan komme i betragtning til Unescos Verdensarvsliste, og i dag har en stor del af de gamle huse fået nyt ålegraes
Den fascinerende historie bag Laesøs tangtage er, at det var kvinderne, der arbejdede som bygningshåndvaerkere. At hente, tørre og køre tangen hjem var kvindearbejde. Det var ligeledes kvinderne, der vred vaskere – deraf ordene vaskerkoner og vaskerpiger.
At kvinderne måtte tage sig af det hårde arbejde på Laesø skyldtes, at maendene ofte var vaek hjemmefra i kortere eller laengere tid. Nogle var på havet for at fiske, andre tog hyre på fragtskibe, der sejlede Jorden rundt, og var måske ikke hjemme i årevis. Det var derfor op til kvin
derne at sørge for alt det praktiske, herunder landbrug, børn, at køre familien til kirke i hestevognen og altså at laegge nyt tag på husene.
Laesø var kort sagt kvindernes ø, og mange af øens tanghuse i dag er også opkaldt efter kvinder, ligesom det var kvinderne, der arvede gårdene.
Det er muligt at besøge bl.a. Hedvigs hus, der i dag huser Laesø Museum. Du kan følge to forskellige ruter på øen, hvor der er mulighed for at opleve tanghusene. Den laengste er 4,5 km lang.
Kort kan erhverves flere steder på øen eller via tangtag.dk. Tjek også laesoe-museum.dk.
Lokale laekkerier med hjem
De fleste, der holder ferie på Laesø, gør det i et lejet hus, og selvom der er flere gode spisesteder rundtom på øen, er det oplagt også at støtte den lokale slagter og bringe laekkerierne med hjem.
Laesø Slagteren samarbejder med Laesø Limousine, som opdraetter limousinekvaeg, der graesser på strandengen taet på Laesø Saltsyderi. Strandengen overskylles ofte af havet i vinterhalvåret, hvilket påvirker saltindholdet i planterne. Kvaegets afgraesning af strandengen har betydning for både kvaliteten, strukturen og smagen i kødet.
Foruden forskellige udskaeringer kan man også købe sandwicher, salater, retter klargjort til ovnen eller lidt laekkert tilbehør til frokosten. Byrum hovedgade 66, xn--lsslagteren-98a9u.dk.
SØNDAG Øen fra oven
Traeskomageren, cykelreparatøren og sømanden Thorvald Hansen var en original. Og også i den grad en staedig rad. Egenhaendigt opførte han det 17 meter høje, rødkalkede udsigtstårn på bakken i Byrum by, hvor der er udsigt over hele øen og havet omkring. Tårnet er opført i 1927 og skabt af hjemmestøbte, halvrunde mursten. Den beskedne entré på fem kr. er godt givet ud.
I naerheden ligger også Museumsgården, hvor man både kan blive klogere på Laesøs historie og se et af de legendariske tangtage.
Thorvald Hansensvej 5, visitlaesoe.dk
Sanketur ved Horneks Odde
Horneks Odde midt på Laesøs nordkyst er en del af et system af strandvolde på en stor strandvoldsslette. Det lavvandede farvand ud for odden er historisk blevet udnyttet til saesonfiskeri. Fiskerne flyttede ind i primitive hytter, ”hummerhytter”, der blev gravet ind i strandvolden og bygget af materialer, som var drevet i land.
I begyndelsen af 1900-tallet og frem til ca. 1950 var her 8-10 hytter, som fiskerne brugte som base for isaer fiskeri af sorthummer med tejner. Hytterne indeholdt som regel en eller to køjer, et bord, en stol og en kedel til at koge kaffe i. Der er i dag kun to hytter tilbage, som man kan se her, men det er også vaerd at komme til Horneks for den smukke omkringliggende natur.
Horneks Odde er også udgangspunkt for en anderledes sanketur med Rie Ladefoged, der driver Laesø Tang. Sammen høster man tang som tilbehør til menuen, der tilberedes over bål.