Forslag om sikkerhedsskat, fredsskat og krigsskat skydes ned af V-formand
Er du klar til at betale en krigsskat? Nye beregninger viser, hvor dyrt det kan blive. Alt imens afviser topministre store besparelser og højere skat lige nu. Men udelukket er det heller ikke.
V-formand Troels Lund Poulsen melder sig i diskussionen om, hvem der skal og ikke skal betale for en yderligere oprustning af det danske forsvar.
I et interview til den britiske avis Financial Times lød budskabet for nylig fra statsminister Mette Frederiksen (S), at hele Europa bliver nødt til at daempe udgifter til velfaerd og skattelettelser for at opruste og afskraekke Rusland.
»Freedom comes with a price,« sagde hun.
Det var et engelsk ekko af en lignende melding, som statsministeren var kommet med få dage forinden på et alvorstungt pressemøde henvendt til den danske befolkning om den tiltagende trussel fra Rusland.
Her fastslog Mette Frederiksen, at der skal investeres endnu mere i Danmarks forsvar og sikkerhed end de sammenlagt 155 mia. kr., som det allerede er aftalt at bruge frem mod 2033, og at »det bliver dyrt, det her«.
»Dermed skal vi begynde at indstille os på, at det her også kan komme til at betyde nogle prioriteringer; at der så er noget andet, vi ikke kan,« sagde hun.
Uden dog at uddybe, hvad hun mente med ”noget andet”.
Men kort efter blev den diskussion pludselig meget konkret. Weekendavisen kunne fortaelle, at Finansministeriet har udarbejdet en liste med forslag til, hvor der kan findes ekstra penge til Forsvaret. For eksempel generelle grønthøsterbesparelser på 5 pct. Eller en saerlig sikkerhedsskat betalt af alle danskere i form af en højere bundskat.
Forslagene var formuleret af embedsmaend, de var ikke drøftet politisk i regeringens magtfulde ministerudvalg, og intet var endeligt besluttet endnu.
Alligevel kunne man naesten høre gyset gå igennem Christiansborg. Skal der virkelig spares i en tid, hvor vi ellers har fået at vide, at der er penge nok i statskassen? Og skal skatten vitterlig haeves, lige efter regeringen har aftalt at lette den?
Men så blev idéen om en sikkerhedsskat først afvist af Moderaternes formand, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
»Det kommer vi ikke til. Vi har lige lavet en skattereform, der saenker skatten,« sagde han til Børsen.
Og nu bliver både højere skat og stort grønthøsteri foreløbigt skudt ned af Venstres formand, forsvarsminister Troels Lund Poulsen.
»Venstre har ingen planer om at indføre ekstra skatter eller store besparelser ifm. genåbningen af forsvarsforliget,« udtaler forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i en skriftlig kommentar til Jyllands-Posten.
Nye penge kommer sent
Regeringens plan er i første omgang at bruge flere penge på forsvaret hurtigere, end det er aftalt i det 10-årige forsvarsforlig, der raekker fra 2023 til 2033. Her blev der afsat 1-2 mia. kr. i de første år til nye initiativer, men først fra 2028 kommer der for alvor fut i forbruget med tocifrede milliardbeløb.
Det er der ikke laengere tid til at vente på, efter Rusland har omstillet sig til en fuldtonet krigsøkonomi, mener regeringen. Den vil opruste her og nu.
Øverst på listen står investeringer i en kampklar brigade med ca. 4.000 mand og tungt materiel, som kan udsendes med kort varsel. Danmark havde egentlig for laenge siden lovet Nato at kunne stille med den nu, men den står først til at vaere klar i starten af 2030’erne.
»Den sikkerhedspolitiske situation har aendret sig til det vaerre, siden regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier indgik aftalen om forsvarsforliget i juni 2023. Rusland forbereder sig på langvarig krig og udviser en aggressiv adfaerd, der inden for få år kan udgøre en potentiel trussel mod et Natoland,« udtaler Troels Lund Poulsen til Jyllands-Posten:
»Derfor foreslår regeringen, at vi fremrykker investeringerne i en raekke militaere kapaciteter, for at Danmark kan bidrage endnu mere til Natos samlede forsvar og afskraekkelse.«
Det vil betyde, at Danmark i en midlertidig periode vil komme til at bruge mere end 2 pct. af bnp på Forsvaret i nogle år, når støtten til Ukraine regnes med.
Spørgsmålet er, om Danmark permanent skal op at bruge mere end 2 pct. af bnp i alle årene, der kommer.
Det kan lyde som en lille forskel.
Det er det så langtfra.
Midlertidigt nemt
Lige nu opererer regeringen med en økonomisk 2030plan, der gør, at Danmark akkurat vil opfylde Natomålet om at bruge 2 pct. af bnp på forsvar og sikkerhed i alle årene fra 2023 til 2030, vel at maerke når milliarderne til Ukraine regnes med.
Hvis procenten skal højere op i en midlertidig periode, kan det finansieres uden større problemer, ved at staten kører med et mindre underskud.
»Det kan man bare traekke på kassekreditten,« siger Niels Storm Knigge, ledende økonom ved taenketanken Kraka:
»Vi har ingen problemer med gaeld, og den offentlige saldo ser paen ud. Så hvis det handler om at bestille og betale antiluftskyts, nye jagerfly eller andet materiel her og nu, så er det ikke et økonomisk problem. Det er en skrivebordsøvelse regnskabsmaessigt.«
Et kig på statens bundlinje illustrerer pointen. Staten står naeste år til et overskud på +0,2 pct. af bnp, når indtaegter og udgifter regnes sammen i det, der kaldes den strukturelle saldo. EU-reglerne siger, at der maksimalt må vaere et underskud på -1 pct. af bnp. Finansministeriet er på den forsigtige side og sigter efter et maksimalt underskud på -0,5 pct. af bnp, så der er en buffer til uforudsete udgifter. På den måde har staten lige nu så meget luft i økonomien, at der er rum til at låne penge til oprustning.
Svaerere bliver det, hvis regeringen i alle årene, der kommer, vil overgå Nato-målet og permanent bruge mere end 2 pct. af bnp på Forsvaret, også efter 2030.
Vi har ingen problemer med gaeld, og den offentlige saldo ser paen ud. Så hvis det handler om at bestille og betale antiluftskyts, nye jagerfly eller andet materiel her og nu, så er det ikke et økonomisk problem. Det er en skrivebordsøvelse regnskabsmaessigt. NIELS STORM KNIGGE, LEDENDE ØKONOM VED TAENKETANKEN KRAKA
10.400 kr. om året
Det kan ikke finansieres via underskud og traek på kasse
kreditten uden problemer, påpeger en kilde taet på forløbet.
Hvis Danmark for eksempel vil bruge 2,5 pct. af bnp på forsvar og sikkerhed permanent, vil det rundt regnet koste ca. 15 mia. kr. ekstra om året. I regeringens økonomiske 2030-plan er der kun en reserve på ca. 6 mia. kr. i frie penge, som ikke allerede er afsat til velfaerd, forsvar, grøn omstilling eller skattelettelser i 2030. Et løft til 2,5 pct. ville altså som minimum efterlade en regning på 9 mia. kr.
»Så skal man altså enten finde nye penge eller sløjfe nogle af de ting, som regeringen har på listen. Det vil vaere en politisk prioriteringsøvelse, man vil blive nødt til at foretage,« siger Niels Storm Knigge.
Det er her, at Finansministeriets liste af forslag traeder ind på scenen. F.eks. store grønthøsterbesparelser eller en højere bundskat, som både er blevet omtalt som en sikkerhedsskat, fredsskat og krigsskat. En tredje mulighed er at gennemføre reformer, der får danskerne til at arbejde mere, tjene mere og betale mere i skat, sådan som det blev besluttet med afskaffelsen af store bededag.
Ifølge nye beregninger fra den liberale taenketank Cepos vil det skaffe 10,7 mia. kr. i statskassen at haeve bundskatten med 1 procentpoint som en slags krigsskat. Det vil koste en funktionaerfamilie med to børn ca. 10.400 kr. om året – eller 575 kr. om måneden. Et pensionistpar ville skulle betale ca. 2.400 kr. ekstra om året.
»Regeringen har for få måneder siden gennemført en skattereform, der letter indkomstskatten. Det vil vaere noget af en slingrekurs at haeve bundskatten nu,« mener Otto Brøns Petersen, analysechef i Cepos.
Mette Frederiksen sagde torsdag til Børsen, at regeringen ikke har nogen aktuelle planer om at haeve skatten – men hun ville heller ikke »udelukke noget«.
»Vi har en meget staerk dansk økonomi i dag, og derfor kan vi gøre rigtig meget af det, vi gerne vil, uden at man skal få en følelse af, at det rammer noget. Men med alt det, vi kigger ind i nu, så vil det vaere uaerligt som regering, hvis vi ikke er klare og siger, at det her kommer med en markant højere pris, end vi har vaeret vant til gennem mange år,« sagde hun.
Regeringen ventes komme med sit udspil til nye investeringer i Forsvaret i løbet af marts.