Bidens Gaza-plan har en stor akilleshael, men sender et klart budskab

Sultkrisen i Gaza har fået Biden til at laegge en overraskende plan på bordet, men den efterlader lige så mange spørgsmål som svar.

Det var i begyndelsen af februar, at lov og orden for alvor begyndte at bryde samme i Gaza.

Et israelsk bombefly angreb en palaestinensisk politibil, der eskorterede en lastbil med nødhjaelp. Senere kastede israelerne ifølge flere medierapporter også flyveblade ud med billeder af den ødelagte bil og et klart budskab: Israel vil ikke tillade, at »sikkerhedsapparatet under Hamas fortsaetter med at operere«.

De uniformerede betjente, som på papiret fungerer uafhaengigt af Hamas, er siden forsvundet. Der er ingen til at eskortere nødhjaelpslaes, der nu jaevnligt bliver angrebet og tømt af sulte civile – eller af kriminelle bander, der saelger varerne på det sorte marked til skyhøje priser.

Og heri ligger den måske største akilleshael for den plan, som USA’s praesident, Joe Biden, natten til fredag dansk tid praesenterede i sin tale om nationens tilstand til den amerikanske kongres.

For at forhindre en truende hungersnød, som ifølge FN er lige om hjørnet i den krigshaergede enklave, har praesidenten beordret det amerikanske militaer til at bygge en midlertidig kaj på Gazas kyst, hvor større skibe kan laegge til for at levere nødhjaelp fra søsiden via Cypern.

Spørgsmålet om nødhjaelp

Men hvem skal fordele nødhjaelpen herfra? Biden har udelukket, at amerikanske soldater vil saette fod i Gaza. FN, som er det mest åbenlyse svar, har allerede problemer med at nå frem til flere områder. Det gaelder saerligt i det nordlige Gaza, hvor der ikke laengere er kampe, men voksende lovløshed.

Planen har andre svagheder. Ifølge New York Times vil det tage en til to måneder at bygge kajen. Så lang tid kan mange mennesker i Gaza ikke vente. Ifølge FN lider 570.000 mennesker – en fjerdedel af befolkningen i Gaza – allerede under katastrofal fødevaremangel.

Desuden vil Israel formentlig insistere på at inspicere skibenes last, før de udskibes fra Cypern, hvilket kan blive en ny flaskehals.

Det har ligeledes kraevet israelske godkendelser at kaste nødhjaelp ud fra luften, hvilket USA begyndte på den i seneste weekend. Det har lande som Jordan og De Forenede Arabiske Emirater også gjort.

Ikke desto mindre giver skridtet politisk mening for Biden. Han har indtil nu vaeret uvillig til at bruge USA’s militaere bistand til Israel som en løftestang til at få den israelske regering til at justere sin militaere kampagne, herunder til at åbne for mere nødhjaelp via landtransporter, som ville vaere den mest effektive metode.

Det har udløst uro i Bidens politiske bagland, hvilket i vaerste fald kan skade ham ved det kommende praesidentvalg til november. Flere end 30.000 mennesker er ifølge enklavens Hamaskontrollerede sundhedsmyndigheder blevet draebt, siden Israel igangsatte sin offensiv som respons på Hamas-angrebet

mod Israel i oktober sidste år, som kostede omkring 1.200 israelere livet, mens over 250 blev taget som gidsler.

Det har også skabt vrede mod Vesten og saerligt USA i den arabiske verden. Pga. våbenleverancerne ser mange USA som medskyldig. Nogle diplomater har beskrevet vreden som vaerre end i 2003, da USA invaderede Irak, og Vesten mistede meget af sin moralske autoritet. Det er en kaempe strategisk lussing for USA.

Et alternativ til våbenhvile

Om end det her naeppe vil få vreden til at forsvinde, kan Biden med sin plan i det mindste forsøge at forhindre nye katastrofer som i sidste uge, da over 100 mennesker døde i forsøget på at få mad fra en nødhjaelpslastbil. Det er også et alternativ til den våbenhvile, som USA har presset på for inden weekenden for at forhindre uro i den arabiske verden under muslimernes hellige måned, ramadan, der begynder sent søndag.

Der er spekulation i israelsk presse om, at det er det, som leder af Hamas i Gaza Yahya Sinwar håber på, hvilket kan vaere årsagen til, at en våbenhvile og en gidseludvekslingsaftale traekker ud.

Det behøvede dog slet ikke at have vaeret et emne, hvis Israel havde tilladt mere nødhjaelp at komme ind. Israel bliver imidlertid ved med at insistere på, at maengden af nødhjaelp ikke er problemet, men at sult snarere skyldes en ujaevn fordeling, hvor Hamas sørger for sig selv først. Den forklaring køber verden ikke. Heller ikke Biden, som nu har sendt det hidtil mest klare signal til Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, at han har fået nok af Israels uvilje til at samarbejde.