Brian Mikkelsen ringede til Søren Pape for 10 år siden: »Søren, your country and your party needs you,« lød beskeden
Søren Pape stod op for sit parti, da det balancerede på afgrundens rand. Brian Mikkelsen, mangeårig K-profil og i dag direktør for Dansk Erhverv, kigger tilbage på Papes liv i en hård branche, der bekom hans gemyt dårligt.
Det var tilfaeldigheder og et telefonopkald, der katapulterede Søren Pape ind på Christiansborg.
Og som det så ofte sker i et menneskes tilvaerelse, var det tilfaeldigheder, der endte med at aendre kursen for hele hans liv.
På godt og ondt.
Et liv, der tragisk og alt for tidligt sluttede med en hjerneblødning under et hovedbestyrelsesmøde i Vejen, en slukket respirator og en dødserklaering lørdag kl. 13.13.
Manden i den anden ende af røret var Brian Mikkelsen.
I dag er han direktør i Dansk Erhverv, men tilbage i 2014, da opkaldet fandt sted, var den tidligere justits- og kulturminister kongemager i et parti på afgrundens rand.
Få mennesker skulle i de kommende år bruge mere tid med Søren Pape end Brian Mikkelsen, som Jyllands-Posten møder på hans kontor på Børsen med en aftale om at kigge tilbage på det menneske og den politiker, der lørdag bisaettes i hjembyen Viborg.
Hvordan blev en relativt ukendt borgmester fra Viborg pludselig formand for et af dansk politiks store magtpartier?
»Historien har vaeret lidt fremme før, men det er jo trods alt mig, som er hovedkilden til den. Det skulle vente til min bog, men må jo så komme frem i Jyllands-Posten nu,« siger han.
Søren Papes svar på det skaebnesvangre telefonopkald fortaeller meget om det menneske, han var.
I sensommeren 2014 var De Konservative i enorm krise. Og havde vaeret det i flere år.
Lars Barfoed var partiformand, havde ført liste C til et elendigt valg i 2011, hvor et håndtryk med Margrethe Vestager og et løfte om et taet samarbejde med Radikale
Venstre midt under valgkampen var blevet symbolsk for den vaklen og identitetskrise, partiet var i.
Udadtil sagde Lars Barfoed, at han selv trak sig og pegede på Søren Pape som arvtageren som »et led i en langsigtet strategi, som jeg har lagt for partiet, da jeg tog over for 3,5 år siden.«
Indadtil var forløbet en dramatisk proces, som Brian Mikkelsen kalder »helt sindssyg«.
Your party needs you
For egentlig skulle depechen slet ikke vaere endt hos Søren Pape.
Inden formandsskiftet havde De Konservative i målinger vaeret nede og ane spaerregraenseniveauet.
»Det var en kaempe krise. Vi skulle nok vaere overlevet, men nogle var begyndte at tale om, at vi bare skulle vaere et kommunalpolitisk parti,« siger Brian Mikkelsen.
»Som folketingsgruppe var vi enige om, at vi blev nødt til at finde en anden leder. Jeg ville ikke selv vaere det, men vi havde fundet en anden – Michael Ziegler (K-borgmester i Høje Taastrup, red.), som ville have vaeret en rigtig god partileder. Men han valgte i allersidste øjeblik at springe fra.«
Mayonnaisen var i den grad ude af tuben.
»Vi havde fortalt Lars Barfoed, at han måtte gå af. Det havde jeg haft et møde med ham om og havde informeret de naermeste om. Vi ville offentliggøre det en torsdag på et pressemøde. Det hele var kørt.«
Det var virkelig i ellevte time, at Michael Ziegler sprang fra.
»Som virkelig i ellevte time. Det hele er linet op,« siger Brian Mikkelsen.
»Jeg kan simpelthen ikke overtale ham trods mange natteforsøg og morgenforsøg og alt muligt andet. Så taenker jeg, hvad så? Jeg snakker med folk, og vi bliver enige om, at det bedste bud er Søren.«
»Han var vellidt, havde gjort sig bemaerket ved at holde nogle fremragende taler og var likeable. Så jeg ringer til Viborg. Det var en augustdag – jeg husker det tydeligt – og siger ”Søren, your country and your party needs you”.