Maendene bliver udspillet fra vugge til grav
Ny analyse er grum laesning for maend og drenge, der er bagud på 20 ud af 23 centrale livsbegivenheder i forhold til kvinder og piger.
Det kan forekomme en anelse kaettersk at fokusere på maend, isaer taet på fredag den 8. marts, kvindernes internationale kampdag. Jo, der er stadig forskel på maends og kvinders løn, og jo, der er fremdeles faerre kvinder end maend på vigtige poster i bestyrelserne i de danske virksomheder.
Klar kvindesejr
Men lige i dag vinder kvinderne klart: 20-3. Hvis det var en fodboldkamp, ville resultatet kaldes vanvittigt. Maendene bliver udspillet fra vugge til grav, viser en analyse, som ph.d.-studerende Nadja Eifler fra Rockwool Fondens Interventionsenhed har lavet, og hvis du er mand, kan du overveje, om du overhovedet tør kaste et blik på listen lidt laengere nede. Det er grum laesning.
Ellers får du lige nogle af de mest markante nedslag her: Piger har bedre ordforråd end drengene i vuggestuealderen, de klarer sig klart bedre end drengene i de nationale test i dansk, de får et klart bedre karaktergennemsnit i 9. klasse, faerre kvinder får en dom, flere kvinder tager en laengere uddannelse, og de lever laengere.
Har kaempet i 113 år
I 113 år har kvinder brugt den 8. marts til at kaempe for ligestilling. Maendene er som saedvanligt langsomme startere. Først i 1999 blev maendenes internationale kampdag indført for at rette fokus på maends sundhed og fejre deres positive bidrag til samfundet.
De faerreste har hørt om maendenes maerkedag, og formentlig er det ganske få, der kender den eksakte dato. Det er den 19. november, lad os bare få dét frem i lyset. De fleste maend har formentlig glemt datoen naeste vinter.
Nadja Eifler har kigget nøje på 23 livsbegivenheder, og kun på tre områder klarer drengene og maendene sig lidt bedre end kvinderne. To af punkterne handler om arbejdslivet. Når maend og kvinder rammer 40 år, har maendene den højeste løn. Og i 3. klasse klarer drengene sig bedre end pigerne i matematik. Derudover? Trist laesning for alle, der identificerer sig som mand.
»Analysen fortaeller os, at vi bliver nødt til at have saerskilt fokus på vores drenge og maend, fordi de ganske enkelt halter efter pigerne og kvinderne tidligt og sent i livet, når det handler om uddannelse, sundhed og levetid. I midten af livet, når vi er på arbejdsmarkedet, bliver det mere kompliceret, da maend stadig tjener mere end kvinderne, hvilket er et velkendt mønster,« siger Nadja Eifler.
Hvad er konsekvenserne?
»De karakterforskelle, vi ser i folkeskolen, er centrale. Fordi det er unge mennesker i dagens Danmark, hvor drengene kan blive begraensede i deres valg af uddannelse i fremtiden. Det får konsekvenser for deres muligheder for at få arbejde, og det kommer til at få konsekvenser for deres sundhed og deres levetid. Det er nok dét område, der kraever mest opmaerksomhed, for det er unge drenge, der lige nu klarer sig dårligere end pigerne, og vi ved faktisk ikke, hvor galt det kommer til at gå dem senere i livet.«
»Eller hvad konsekvenserne bliver. Man kan også fremhaeve forskellene i sundhed og levetid. Lige dét ved vi mere om, for det er et område, som er bedre afdaekket. Det handler f.eks. om, at maend ikke kommer rettidigt til laegen, og her kan vi jo saette ind, selv om det kan vaere en udfordring, når det gaelder maend i en høj alder, der måske har svaert ved at aendre adfaerd.«
Større håb for de unge
»I Rockwool Fonden samarbejder vi f.eks. med psykolog Svend Aage Madsen om at undersøge mulighederne for at forbedre maends møde med sundhedsvaesnet. Men måske er der større håb, når det gaelder om at gøre det bedre for de unge. Derfor er billedet i folkeskolen så centralt.«
Har der vaeret mere opmaerksomhed på kvindernes udfordringer frem for maendenes?
»Ja, det tror jeg historisk set og til en vis grad med rette. Når vi kigger tilbage på 1985, haltede kvinderne efter maendene, når det gaelder uddannelse. I dag er det maendene, der er bagud, og det udgør en lige så stor samfundsmaessig udfordring, som kvinderne gjorde dengang. For der var et problem blandt kvinderne, som nu på nogle områder er blevet vendt. Nu findes udfordringerne i stedet blandt maendene.«
Sker der en øget polarisering mellem kønnene i disse år?
»Det er der internationale studier, der viser. Der er en amerikansk forsker, Richard Reeves, der har skrevet bogen ”Of Boys and Men”, og han har en pointe med, at hvis vi ikke tager drengenes og maendenes problemer seriøst, så kommer de radikaliserende kraefter og udnytter det.«
»Vi skal vaere opmaerksomme på, at vi ikke skaber et vakuum, der giver plads til Andrew Tate og lignende typer, og deres tilgang kan potentielt afspore debatten, når vi skal diskutere, hvad vi i praksis gør ved drenge og maends faktuelle og dokumenterede problemer,« siger Nadja Eifler.