Fri os fra professorvaelde og ukritisk journalistik
”Skaden er uoprettelig: Nu haenger landbruget selv i galgen.” Det er overskriften på JP’s leder den 7. marts. Retfaerdigvis må naevnes, at lederen – i modsaetning til mange andre indlaeg om landbruget – behandler erhvervets situation ordentligt. Men alligevel! Som journalist og laeser konstaterer jeg, at store dele af medieverdenen – som det rød-grønne kleresi – er årsag til en raekke fortielser og mistolkninger, som har ført til, at selv JP rubrik-trutter i en falsk trompet.
Som journalist og foredragsholder med saerlig interesse for landbrug og fødevarer er jeg ofte gaest ved relevante møder, således også da Baeredygtigt Landbrug holdt generalforsamling med 400 fremmødte medlemmer og vel tre gange flere mediekolleger end tidligere år.
De var kommet for at høre økonomiprofessor Michael Svarer fortaelle om ”sit” udvalgs rapport om beskatning af landbrugets udledning af klimagasser. De fleste gik sammen med ham igen.
Deres hovedhistorie blev, at én af de 400 tilstedevaerende mente, at Svarer for 200 år siden ville vaere endt i galgen pga. udvalgets rapport. En enkelt blev, da det ordinaere møde gik i gang, og fik med, at én anden af de 400 antydede ønske om at skubbe Naturfredningsforeningens praesident ud over en skraent.
To personers
dumsmarte udtalelser
er blevet til, at ”Nu haenger landbruget selv i galgen”! Hvor er den kritiske tilgang til årsag og virkning? For ikke så laenge siden udbasunerede Naturfredningsforeningen og otte andre selvudnaevnte grønne organisationer et ønske om at nedlaegge 95 pct. af vores svineproduktion, 75 pct. af fjerkraeholdet og 70 pct. af kvaegbestanden. For nu skal vi tilbage til små brug og uden husdyr satse på plantemad – økologisk forstås!
Hvem gravede i det?
et krav blive lov, forudser jeg en raekke selvmord
Skulle så radikalt
blandt de berørte som en følgevirkning. Det er mere alvorligt end den fjollede, helt klart utilgivelige bemaerkning om en galge i 1824.
Hvor er det saglige syn på et plantebaseret landbrug uden gyllens og den industrielt fremstillede gødnings naeringsstoffer?
Da de første landbrug i Danmark blev etableret for 6.000 år siden, blev den dyrkede jord udpint, for man kan ikke fjerne energi uden at tilføre ny naering. Svaret var at braende et nyt stykke skov af og udnytte askens vaerdi – så laenge den slog til. Så blev en ny ager taget ind efter afbraending. Svedjebrug
kaldes det. I dag kan det oversaettes til veganismens udfordring. Og den må ses sammen med den kendsgerning, at vore økologiske brug importerer gylle fra deres konventionelle kolleger.
I min optik var den reelle saglige historie fra mødet i Horsens, at Michael Svarer blankt erkendte, at han ikke har forstand på fotosyntese – og ikke har efterprøvet det – forkerte – udgangspunkt, udvalget havde arbejdet efter. Men der kommer justeringer til april, vidste han.
Den positive vinkel på historien er, at Svarer ikke – som professorkollega Stiig Markager – gør sig til ekspert på andre felter end sit eget. Også her fejler store dele af medierne.
Lyset er jo ikke for de laerde blot.
Svarer har på sikker vis afleveret de efterspurgte regnestykker.
Tilbage står, at Danmark som eneste land i verden vil beskatte fødevarernes udledning af CO2 – uden at modregne de 20 mio. tons, som vore afgrøder årligt optager. Markager kloger sig modsat også på felter, han ikke kender godt nok til. Og rigtig mange journalister spreder ukritisk de ”gode historier”.
Klima-treparten, som reelt er en syvpart med kun én repraesentant for landbruget, hvis skaebne er på spil, sidder med et kaempe ansvar.
Jeg krydser fingre for, at manden for bordenden, Henrik Dam Kristensen, har laest op på lektien om biologiske processer, pyrolyse, langtidslagring af biokul, PtX m.v. og kan få udvalget til at forstå, at landbruget er løsningen på udfordringen – ikke udfordringen.
Det har han nu nok …
I min optik var den reelle saglige historie fra mødet i Horsens, at Michael Svarer blankt erkendte, at han ikke har forstand på fotosyntese.