AEldreudspil er katastrofalt
Tillid, forenkling og afbureaukratisering er nogle af de nøgleord, der går igen, når man laeser regeringens udspil til den nye aeldrereform igennem. Det lyder alt sammen flot og fint og er selvfølgelig noget, ingen vil vaere imod.
Den kritiske laeser vil dog hurtigt finde hårene i suppen.
at hele forudsaetningen for regeringens plan er, at vi får en masse arbejdskraft ind i vores plejesektor fra Indien og Filippinerne. Mennesker, der først skal efteruddannes for at kunne begå sig i en dansk kontekst. Noget, der koster tid og penge.
Hvad der nok kan gå hen og blive den største udfordring i den sammenhaeng, er, at de i sagens natur ikke kan tale dansk. Det er både en forudsaetning for at kunne efteruddanne sig i Danmark og for at kunne levere en tryg og ordentlig pleje til de aeldre i Danmark.
Et af dem er,
ved at begå et af tidens største generationssvigt af vores egne. 73.000 unge under 30 år er hverken i job eller i gang med en uddannelse. Hvad med at vi kigger den vej frem for at hente folk til fra den anden side af kloden?
Både Indien og Filippinerne har set i det lys langt mere behov for
Samtidig er vi
deres egne fagfolk, end vi har i Danmark. Vores regering har dog ingen skrupler i forhold til at draene udviklingslande for deres arbejdsressourcer og da slet ikke med at spise vores aeldre af med plejepersonale, der ikke kan tale dansk.
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at de aeldres velbefindende er hjerteblod for Dansk Folkeparti, og tager man det lange lys på og kigger regeringens plan efter i sømmene, er den uigennemtaenkt og hullet på rigtig mange niveauer.
Der er derfor meget, som vi i Dansk Folkeparti gerne havde set vaere anderledes i den nye aeldrereform. Beklageligvis for de aeldre blev Dansk Folkeparti frosset ude af forhandlingslokalet fra start.