Landbrug skal bøde for andres overforbrug
Svarer-rapporten bekraeftede det, mange landmaend frygtede – en høj CO2-afgift på landbruget. Tre modeller, som på hver sin måde udskammer et erhverv, der i forvejen gør en stor indsats for klima og miljø. En ting slår ekspertudvalget fast: Dansk landbrugs konkurrenceevne forringes betragteligt, produktionen falder, og derudover er der risiko for, at arbejdspladser flytter ud af landet til lande, hvor landbrugsproduktion ikke er underlagt saerlige afgifter.
Er det rimeligt, at vi lige nu er i gang med at afvikle og lukke et så betydningsfuldt erhverv? Flere landmaend har allerede nu lavet exit-planer for at vaere forberedt på, hvordan man kan komme ud af erhvervet, når eller hvis afgifterne kommer. Konsekvenserne bliver store, også for den almene dansker.
Ekspertudvalgets anbefalinger og politikernes ønske om at begraense landbrugserhvervet er desvaerre igen nok et forkvaklet forsøg på at høste stemmer.
har man tudet befolkningen ørene fulde om landbruget som den store klimasynder, som dem, der ødelaegger naturen, og som arbejder imod. Men landbruget er et af de sidste erhverv, vi har tilbage, som er bundet af naturen,
I årtier
og som gør det, vi mennesker er skabt til – at leve i og af naturen. Den natur, som mange danskere bevaeger sig laengere og laengere vaek fra. I Danmark har vi den mest effektive fødevareproduktion i hele verden. Alligevel er det igen landbruget, som skal levere og vaere den store spiller i kampen for at nå klimamålene.
vores øvrige forbrug? Kig op fra den avis, telefon eller computer, du laeser på lige nu – vi omgiver os med CO2-tunge forbrugsgoder. Alt, hvad der er omkring os i dagligdagen, er menneskeskabt, og som et af verdens rigeste lande sviner vi med vores forbrug.
På den baggrund er det helt uforståeligt og direkte håbløst, at man nu vil pålaegge afgifter på et erhverv, der er afhaengigt af naturen, og som producerer varer, der er helt essentielle for menneskers behov. Hvor er de høje afgifter på de forbrugsgoder, vi fråser med og godt kan spare på? På flyrejser, elektronik, tøj osv. Landbruget kan ikke sammenlignes en til en med al anden industri. Vi har behov for mad, vi har ikke behov for nyt tøj hver måned.
Hvad med
nok ret simpelt – vi er bange for at miste vores bekvemme liv, og for en politiker er der flere stemmer i, at det er de
Desvaerre er det
godt 30.000 landbrugsbedrifter, der er tilbage, som skal klare skaerene for at opnå klimamålene i stedet for den almene dansker.
Landbruget skal bidrage, men det kan blive umuligt at investere i grønne løsninger og forbedringer, hvis man pålaegges en stor afgift. Det kommer til at påvirke landdistrikterne i allerhøjeste grad. Helog deltidsbedrifterne vil blive hårdt presset økonomisk, og incitamentet til overhovedet at drive landbrug vil forsvinde. Det er katastrofalt, og landdistrikterne vil blive affolket. Generelt er miljøet og klimaet den store taber i ekspertudvalgets forslag til en CO2-afgift, når landbruget vil sive til andre dele af verden med en meget lavere effektivitet, og den virkelige udfordring med vores frås af forbrugsgoder lever videre.
er klar til at fortsaette sin indsats for klimaet, men CO2-afgifter er ikke den rigtige vej. Men er den almene dansker klar til at gøre en indsats, der batter?