Beredskabets indsats i krigstid er for laengst sparet vaek. Men vi skal i det mindste kunne håndtere katastrofer
fra Danske Beredskaber var den 1. februar i Forsvarsudvalget for at hente politisk opbakning til en høring i Folketinget, der kan gøre det klart, hvilke store udfordringer der ligger foran beredskabet i forhold til at kunne sikre civilbeskyttelsen og opretholde samfundssikkerheden i forbindelse med krig og katastrofer i årene fremover.
For i Danske Beredskaber oplever vi vaesentligt aendrede arbejdsforhold i disse år.
ser vi ind i ekstreme udsving af opgaver, som belaster beredskabet. Det opleves i form af voldsommere klimahaendelser, nye risici med nye energiformer, nye trends inden for udviklingen af byerne, forsyningsusikkerhed, hybride trusler og krig i Europa.
Og når pendulet svinger laengere og laengere ud til det ekstreme, belaster det beredskabet.
Det er de kommunale beredskaber, der rykker ud, når der tastes 112 på telefonen, hvis der er sket en ulykke på motorvejen, når huse er i brand, eller når der i forbindelse med voldsomt vejr skal pumpes vand vaek fra kritisk infrastruktur.
Det var også brandfolk i skudsikre dragter, der sammen med politiet gik først ind og reddede folk ud,
På brandstationerne
da en bevaebnet mand skød og draebte tre personer i Field’s i 2022.
er mange, og flere kommer hele tiden til. Senest er truslen fra Rusland blevet meget naervaerende, når tastaturkrigere har sigtekornet rettet mod danske hjemmesider og infrastruktur. Vi har i Danmark i flere årtier levet i relativ fred og fordragelighed med vores omverden, men nu mener vi i Danske Beredskaber, at det er rettidig omhu at ruste beredskabet til at kunne løse sin lovfaestede opgave med at sikre civilbeskyttelsen, hvis Danmark kommer under angreb.
Der er behov for at øge kompetenceniveauet hos beredskabet med fokus på uddannelse, traening og øvelser, og saerligt hos det fuldtidsansatte basispersonel bør fundamentet styrkes gennem krav om decideret erhvervsuddannelse, som man kender det fra politiet og ambulanceområdet.
Der er brug for at ruste beredskabet bedre til at møde den øgede kompleksitet, tilsikre det hele arbejdsliv og medvirke til at imødegå eventuelle rekrutteringsudfordringer.
Opgaverne
hvad der er sket på forsvarsområdet, ser vi derfor gerne, at man saetter et arbejde i gang, der peger fremad. Det kunne vaere etableringen af en sikkerhedspolitisk
I lighed med,
analysegruppe som pendant til Michael Zilmer-Johns rapport ”Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035”. For det er vigtigt, at vi får det faglige grundlag på plads, for at danskerne kan få fuld civil daekning fra beredskabet.
Første skridt på vejen mod en ansvarlig plan for samfundssikkerheden bliver formentlig en høring på Christiansborg som foreslået af Danske Beredskaber og bakket op af Forsvarsudvalget, og som forsvarsministeren i et brev til Danske Beredskaber har bedyret, at der arbejdes på kan blive en realitet i løbet af foråret 2024.
prioritering, hvad beredskabet skal kunne, og hvilket niveau af civilbeskyttelse der skal vaere, og som det er lige nu, så er det danske redningsberedskab end ikke i stand til at varetage sin lovbestemte opgave, der følger af beredskabsloven, nemlig »at forebygge, begraense og afhjaelpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder terror- og krigshandlinger eller overhaengende fare herfor«.
Kapacitet og ressourcer til en indsats ved krig eller krigslignende haendelser er for laengst sparet vaek hos beredskabet, men vi mener, at Danmarks katastrofesikring skal have fuld daekning – også i fremtiden.