Rockwool-aktien er for tiden en god konjunkturindikator
Virksomhederne har igen sat gang i byggeri og renoveringer. For Rockwools 2024 er det afgørende, om boligbyggeriet også kommer med. Her er det isaer renten, der gør forskellen. Dog kan også topchef Jens Birgerssons fratraedelse til efteråret blive kurspåv
For Rockwool kunne 2023 have vaeret et superår, hvor ordrerne fra kunder, der skulle give deres bidrag til den grønne omstilling, strømmede ind. Rentestigninger og højere materialepriser betød imidlertid en nedgang i byggeriet, som også gav sig udslag i negativ vaekst i Rockwool, og 2024 ser ud til at blive endnu dårligere.
Selskabets forventninger lyder på ”i grove traek” uaendret omsaetning, hvilket korrigeret for inflation er en mindre tilbagegang, og også driftsmarginalen falder, da det isaer er på de mere foraedlede produkter, at salget går traegt.
Da årsregnskabet for 2023 blev fremlagt for godt en måned siden, lagde CEO Jens Birgersson imidlertid ikke skjul på, at forventningerne skal tages med et gran salt. Han forklarede, at man så, at virksomheder har sat gang i byggearbejder igen – de kan eller vil ikke laengere vente på lavere omkostninger. Derimod fortsaetter mismodet inden for boligbyggeri. »Vi kan ikke praecis forudsige, hvilken effekt der vil vinde, så vi laegger vores forecast i midten, og så følger vi, hvordan det går,« sagde Jens Birgersson på en telekonference for aktieanalytikere.
Bunden kan vaere nået
Det er altså isaer konjunkturerne, der på kort sigt vil påvirke kursen på Rockwoolaktien – mere specifikt, hvordan konjunkturerne påvirker byggeriet.
Naturligvis kan der komme et ny chok, der får virksomhederne til at bremse op igen. Men som udgangspunkt må man regne med, at når virksomhederne nu åbenbart har affundet sig med renteniveau og materialepriser, vil de fortsaette nybyggeri og renoveringer.
Det åbne spørgsmål er derfor, om boligbyggeriet alligevel vil komme op i gear igen. Dette vurderer Martin Kyed, cheføkonom i prognosecenteret under Byggefakta, er det mest sandsynlige scenarie. Byggefakta følger isaer de nordiske markeder, men Martin Kyed holder også øje med, hvordan det gå i resten af Europa, som står for langt den største del af Rockwools omsaetning.
Mest ligefremt er det at forholde sig til de boliger, borgerne selv bygger. Her har rentestigningen medført en brat opbremsning, ikke bare i Danmark, men også i andre europaeiske lande.
»Men vi forventer, at bunden er ved at vaere nået, så vi ser en genopretning her i 2024. Sagen er, at der er et langsigtet boligbehov, som ligger langt over den igangsaetning, der er for øjeblikket. Det er ikke en varig løsning, at der er et boligbyggeri på det nuvaerende niveau. Hvis det fortsaetter, vil det spille over på boligpriserne. De vil stige, og så vil det igen kunne betale sig at bygge en bolig,« siger Martin Kyed.
Lang tidshorisont
»Det ser lidt anderledes ud i det professionelle boligbyggeri,« fortsaetter han. Her er det kun indirekte, at boligbehovet saetter dagsordenen – det afgørende for den enkelte investor er ikke, om der mangler boliger, men om man kan få et overskud på sin investering. Det afhaenger af mange ting, der kan variere fra land til land, f.eks. regulering af husleje eller støtte til nybyggeri.
»Vi kan se, at det er en trend, at mange etageboliger bliver opført som lejeboliger. Som investor har man virkelig det lange sigte for øje. Det handler om at kigger på en måske 30-, 40- eller 50-årig horisont. Men lige nu er investorerne pressede af, at både omkostningerne til materialer og finansiering er steget. De omkostninger skal ned, før businesscasen bliver positiv. Jeg tror ikke, at nogen forventer, at materialepriserne direkte kommer til at falde. Så det afgørende bliver renten. I virkeligheden kan man godt komme til at opleve lidt af en ketchup-effekt, hvis renten falder, men indtil videre lader det vente på sig,« siger Martin Kyed.
Han fornemmer, at konsensus blandt førende økonomer efterhånden er, at renten ikke skal ned på samme lave niveau, som den var på, før inflationen begyndte at vokse i slutningen af 2021. Men det mest sandsynlige er trods alt, at renten vil falde tilbage, og i givet fald kan det altså give flere kunder til Rockwool.
»En lille smule«
Noget andet, som senere på året kan påvirke aktiekursen i Rockwool, er, at Jens Birgersson den 1. september fratraeder CEO-posten for at blive afløst af Jes Munk Hansen, nuvaerende CEO i våbenproducenten Terma.
For Munk Hansen er det et brancheskifte, der må have sin egen ironi, al den stund at Rockwool er blevet kritiseret for ikke at traekke sig ud af Rusland som følge af dette lands krig mod Ukraine. Det er også et emne, som er en elefant i rummet, når Rockwool praesenterer tal og planer for investorerne.
Men netop derfor kan det vaere gavnligt, at en person, som ikke var involveret i beslutningen om, hvad Rockwool skulle gøre efter krigsudbruddet, saetter sig for bordenden. Birgersson har gennem sine ni år i Rockwool leveret solid fremgang, men han er ikke verdensmester i kommunikation.
F.eks. bruger han under investorkonferencer ofte ordene »a little bit« – en lille smule. Men når han så under telekonferencen efter årsregnskabet talte om, at den kinesiske økonomi er »a little bit« i problemer, bliver man usikker på, hvad han egentlig mente alle de andre gange, hvor han brugte ordene. Kina er i store problemer.