Jobrapport påvirkede ikke meget

Den amerikanske jobrapport gav et blandet indtryk, da den ved første øjekast synedes noget staerkere end ventet, inden store revideringer fra december og januar modererede billedet.

I februar viste jobskabelsen sig større end ventet, men det blev mere end opvejet af revideringerne for de to foregående måneder. Imens steg gennemsnitstimelønningerne som ventet, mens lønvaeksten i januar blev skruet ned.

Renterne lod sig dog ikke videre påvirke af jobtallet, da først det var blevet tygget igennem.

Den toneangivende tiårige danske statsobligation sluttede dagen med en forrenting på 2,32 pct. Det var 5 basispoint lavere end torsdag.

I februar blev der skabt 275.000 job i USA, hvor der af økonomer adspurgt af Bloomberg News var ventet 200.000. Til gengaeld blev opgørelserne for både december og januar skruet ned med samlet 167.000 job.

Vaeksten i gennemsnitstimelønningerne var på årsbasis 4,3 pct. i februar, som det også var ventet, men sidste måneds tal blev revideret ned til 4,4 pct. fra 4,5 pct. Arbejdsløsheden steg til 3,9 pct. mod ventet 3,7 pct., som det også var tilfaeldet i januar.

Et par enkelte europaeiske nøgletal blev det også til fredag.

I Tyskland steg industriproduktionen med 1,0 pct. i januar på månedsbasis, mens der var ventet 0,6 pct. Samtidig faldt producentprisrene på årsbasis med 4,4 pct., hvor der dog var ventet et fald på 6,6 pct.

Den økonomiske vaekst stod stille i eurozonen i fjerde kvartal, bekraeftede tredje opgørelse fra Eurostat fredag. Det var helt som ventet. Samlet voksede økonomien i eurozonen med 0,4 pct. i 2023.