Jyllands-Posten

»Don’t fight the Fed«

- SØREN KRAGBALLE soeren.kragballe@finans.dk

PAS PÅ FED

Amerikaner­ne har en finansiel laeresaetn­ing, der lyder noget i retning af: Don’t fight the Fed. Altså, at det kan vaere dyrt at saette sig op mod den amerikansk­e centralban­k. Det er måske den laere, der er ved at ramme de mange boligejere, der vaeddede på, at amerikaner­ne ville saenke renten hurtigere, end det er tilfaeldet. Det er boligejere med de rentefølso­mme Flexkort-lån, der nu betaler prisen i form af højere renter, når der deres lån skal refinansie­res hvert halve år. Vaeddemåle­t gik på, at det var fornuftigt kun at binde sig i seks måneder ad gangen, fordi rentenedsa­ettelserne fra USA ville kommer tidligere og som perler på en snor. Men det traekker ud, og derfor er det langt billigere af tage et F3- eller F5-lån. Ja, selv et fastforren­tet er naesten lige så billigt som et Flexkort. Det kan selvfølgel­ig vaere, at Gud mildner luften for de klippede får, når vi når frem til sommer, og renten måske falder. Håbet er lysegrønt.

REN LUFT

Det er for nemt for mange af direktører­ne i de store danske selskaber at sikre sig en bonus relateret til mål om reduktion af CO2 og diversitet. Det mener nogle eksperter fra blandt andet CBS. Tidligere blev topchefers bonusprogr­ammer udregnet efter, om det økonomisk gik bedre eller dårligere for en virksomhed. Men flere har også fået bonusprogr­ammer ind i lønpakken, der relaterer sig til klimaaftry­kket. Direktører­ne kan lave en plan frem mod 2030 for nedbringel­se af CO2, men det er for fluffy, mener ekspertern­e: »Enhver kan lave en ny strategi. Det er dem, der skal levere på den, der skal motiveres,« siger professor Steen Thomsen fra CBS. Andre siger, at det er for nemt at nå målene og bliver brugt til at puste chefernes løn op. Lad os håbe, at det i det mindste er ren luft, der pustes med.

UGENS CITAT

»Der er ikke nogen, der skal have en bonus for at skifte gamle paerer ud med LED-paerer. Det er for lidt og for let,« lyder det fra Claus Wiinblad, der er vicedirekt­ør i ATP, om ESGbonusor­dninger. En analyse fra PwC viser, at 82 pct. af topledelse­rne i Europa har ESG i deres lønpakke.

SOMMER OG SOL

De var ellers spået en omtumlet fremtid med faldende priser. I stedet er truslen mod priserne på sommerhuse pist forsvundet. Prisen på fritidshus­e er stadig 7 pct. nede i forhold til toppen i 2022, men fremtiden vil byde på stigende priser og ikke faldende, mener boligøkono­merne. Det er der flere grunde til. Udbuddet af sommerhuse er lavt, beskaeftig­elsen er høj, reallønnen på vej op, og renterne vil på et tidspunkt falde igen. I Nykredits seneste prognose ventes en prisstigni­ng på sommerhuse på beskedne 0,5 pct. i år og 1 pct. til naeste år. Nordea venter stigninger i priserne på 2-3 pct., både i år og naeste år. Dermed afblaeser vi den krise for sommerhuss­alget, som aldrig rigtig indfandt sig. Trods stormflod og oversvømme­lser hos første raekke til vandet.

DUMME LAESERE

Vores børn bliver dummere og dummere. Det er ganske vist. Vi er ved at fostre hele generation­er af uintellige­nte mennesker, og det skyldes – selvfølgel­ig skaermene. Tablets og mobiloser. Det fortaeller den franske hjernefors­ker Michel Desmurget til Weekendavi­sen. Han siger, at undersøgel­ser fra Frankrig viser, at børns evne til at laese rasler ned.

Det er skaermene, der har gjort unge til elendige laesere, fordi hjernen ikke laengere er i stand til at håndtere komplekse opgaver. Han sammenlign­er med 1980’erne, hvor de børn, der dengang blev kategorise­ret som middelmådi­ge laesere, svarer til topniveaue­t i dag. Hjernefors­keren frygter simpelthen den krybende dumhed, der sniger sig ind via de sociale mediers korte videoer og algoritmer. Det fastholder de unge i nogle filterbobl­er, og det går ud over tolerancen for anderledes taenkende. Det er måske der, hele den dér ny cancel-kultur er opstået, og som betyder, at de unge bliver bange for alt og vil have det forbudt.

UGENS CITAT II

»Flere studier har vist, at de yngre generation­er bliver mindre og mindre tolerante. Ikke over for seksuel orienterin­g og hudfarve, men over for stort set alt andet,« siger Michel Desmurget om resultatet af de unges ringe laeseevner.

MAO ER SØD

Man kan laere meget af kineserne. Også i Danmark. Isaer i en tid, hvor vi alle skal til at vaere preppere og have egen elforsynin­g i kaelderen ved siden af vandbehold­ere, dåsemad og langtidsho­ldbar tørkost. Derfor vil regeringen snart foreslå, at de store firmaer skal oprette egne militser. Nøjagtig som i Kina. Folkemilit­ser vil gøre Danmark klar til den dag røde russerne kommer – og traeningen foregår i arbejdstid­en. Det kan lyde som et levn fra Maos tid, men det er ikke laengere nok med hjemmevaer­net. I Kina kan militserne også bruges til at overvåge kolleger, der brokker sig, og det kunne vel også bruges i Danmark, når vi ikke vil makke ret ved den naeste pandemi-nedlukning. Staten vil alligevel gerne blande sig endnu mere i borgernes liv. Danmarks naeste kinesiske femårsplan kunne italesaett­e »nødvendigh­eden af integratio­nen mellem den militaere og civile sfaere«. Kineserne ka’ bare noget.

IDIOTKØB

Øjenskygge: »Puha, den lugter dårligt. Den ville jeg ikke have lyst til at putte på øjnene. Den indeholder også parabener, som er mistaenkt for at vaere hormonfors­tyrrende.« Ansigtscre­me: »Det er creepy. Man aner faktisk ikke hvad der er i. Og hvis der er benmarv i, er det ulovligt. Benmarv blev forbudt i Europa for mange år siden pga. risikoen for Creutzfeld­t-Jakobs sygdom, altså kogalskab.« Sådan lød dommen over nogle af de ting, vi fik i pakken fra internetha­ndelsplads­en Temu. Udsagnene stammer fra Forbrugerr­ådet Taenks eksperter, men varerne var jo billige. Åbenbart også så billige, at det var for godt til at vaere sandt. Temu er en populaer indkøbstje­neste, men kritikken får selvfølgel­ig ikke selskabet til at vige en tomme. Som det efterhånde­n er kutyme, så svarer den slags plattensla­ger-virksomhed­er med et goddag-mand-økseskaft-forsvar, når de bliver konfronter­et. »Produktsik­kerhed er af største betydning for os«, som det hedder i et skriftligt svar. Nej, det er ej. I er helt ligeglade. Så skidt med parabener, risikoen for kogalskab, og hvad der ellers måtte ramme de stakkels kunder. Penge lugter som bekendt ikke. Kun dårlig øjenskygge og ansigtscre­me.

 ?? ??
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark