Du var lige uden for døren hele vinteren. En dag var du vaek
Aarhus Ø havde en hjemløs, der på en eller anden måde hørte til.
Oftest lå han under det store udhaeng ved Teater Gruppe 38 på Aarhus Ø. Men der var absolut intet drama omkring bydelens hjemløse beboer, der var en kendt skikkelse i de kolde måneder. Føg sneen elle slog regnen for kraftigt omkring ham, sov han ganske taet på min hoveddør. Så taet, at selv fruens ellers ignorante og selvbevidste hund blev forskraekket på vinterens mange bidende kolde morgener. På dagens sidste tur med fruens hund blev det altid til et »god aften« eller »sov godt«. Da var elkedlen pakket sammen, Donkey-cyklen parkeret og et liv krøbet under Carlsberg-cafétaepperne, det eneste vaern mod kulde, vind og forbipasserende.
Den hjemløse fortalte, at han var havnet på gaden på grund af en forsikringsstrid om sin lejlighed.
»Det er en lidt dum situation,« konstaterede han.
Sådan gik de korte dage og lange naetter, men en dag gik det ikke mere. Aarhus Ø’s hjemløse forsvandt. Selv om man skulle vaenne sig til en overnattende lige på den anden side af hoveddøren, mangler vi alligevel ham her på Ø; en af byens mange nye bydele, hvor det fyger med fordomme om kvarteret og de mennesker, der har valgt – og elsker – at bo der.
Når der var bagt, fik han et par lune boller i en serviet. Det blev også til et par varme retter i til lejligheden indkøbte plasticskåle. I hjemmet talte vi om, hvilken mad der egnede sig til den serveringsform, og hvad en hjemløs mon bedst kunne lide. Nu taler vi om, hvor han blev af, og bare jeg ikke savner ham, fordi sådanne meget små gerninger trods alt gjorde noget godt for min egen godhedsglorie.
Bare han ikke er blevet jagtet vaek af beboere, der ikke synes, at en hjemløs matcher med illusionen om et liv på Aarhus Ø uden samfundsvirkelige forstyrrelser på vej til havnebadet eller kaffebaren. Bare det ikke er kulden, der tog ham til sidst, selv om han insisterede på, at livet under fleecetaepperne trods alt var til at holde ud. Bare nogen ikke har taget alle hans ejendele, som han så snedigt havde gemt ved Bassin 7, så der ikke var mere at passe på og ikke mere at passe til.
Bare han ikke er blevet jagtet vaek af beboere, der ikke synes, at en hjemløs matcher med illusionen om et liv på Aarhus Ø uden samfundsvirkelige forstyrrelser på vej til havnebadet eller kaffebaren.
Bare forsikringsbøvlet
gik i sig selv, og Aarhus Ø’s hjemløse ikke laengere er uden hjem, men sidder trygt i sin lejlighed og kan tilbringe natten i en varm seng et sted, han kalder hjemme, hvor end det er. Bare du klarede vinteren, kaere frysende og altid smilende, stille nabo som på din egen måde berigede livet på Aarhus Ø, selv om du havde meget lidt.