41 af 45 skolebestyrelser siger nej til budgetter - men gør det en forskel?
Aarhusianske skolebestyrelser er på glatis, når de i protest siger nej til skolebudgetter.
41 af 45 skolebestyrelser i Aarhus Kommune har valgt at til at sige nej, uden tak, til naeste års skolebudgetter. Foraeldrevalgte repraesentanter naegter at godkende budgetterne i protest over, at udgifter til specialklasser udhuler de ressourcer, skolerne har.
De 45 aarhusianske folkeskoler skal i 2024 spare 112 millioner kroner for at daekke stigende udgifter til specialklasser, viser tal indsamlet af Århus Skolelederforening.
Skolerne skal selv daekke det tre trecifrede millionbeløb, og besparelserne kan ikke gennemføres, uden at det vil gå ud over skolebørnene i de almindelige klasser. Det kan vaere i form af laererafskedigelser, aflyste lejrskoleture og/eller faerre bibliotekstimer.
Foraeldrerepraesentanterne er i flertal i de forskellige skolebestyrelser, og deres protest er rettet mod politikerne i Aarhus Byråd, specifikt den samlede pose penge, den økonomiske ramme, politikerne har afsat til skolerne.
Ønsket er, at politikerne her og nu tilfører skoleområdet nogle penge, så skolebestyrelserne med bedre samvittighed kan godkende det naeste budget, de bliver praesenteret for. Og så skal politikerne overordnet finde en model, der kan give et »skoletilbud med høj kvalitet for alle,« lyder det fra de aarhusianske skolebestyrelsers organisation, Skole og Foraeldre Aarhus.
»Vi ønsker en skole, hvor der er voksne nok til at tage sig af vores børn, hvor der ikke er stuvende fuld af børn i hver klasse, hvor de børn, der har brug for ekstra støtte enten fagligt eller socialt, har mulighed for at få det, og hvor der er tid til skole-hjemsamarbejde,« siger forperson Cecilie Harrits og fortsaetter:
»Vi ønsker os ikke jetjagere, og vi ønsker os ikke svømmebassiner, men vi ønsker os et robust skoletilbud med høj faglighed og fokus på trivsel. Hvis det ikke er realistisk, har politikerne spillet fallit.«
Nej, og hvad så?
En skolebestyrelse kan som sådan ikke naegte at godkende et budget på grund af den økonomiske ramme, oplyser Børn og Unge-chef hos Aarhus Kommune, Jette Bjørn. Det, bestyrelsen skal forholde sig til, er, hvordan man fordeler pengene på den enkelte skole.
Spørgsmålet er så, om det gør en forskel, at stort set samtlige skolebestyrelser på de aarhusianske folkeskoler har afvist skolebudgetterne?
Jette Bjørn, hvad sker der, hvis en skolebestyrelse ikke godkender et skolebudget?
»Så skal skolelederen teknisk set bede bestyrelsen om bemyndigelse til at foretage de økonomiske dispositioner, der er brug for. Det kan vaere for hele budgettet. Det kan også vaere, at skolelederen på et bestyrelsesmøde gennemgår budgettet post for post for at se, om man kan prioritere nogle penge anderledes. Til sidst kan bestyrelsen føre til referat, at den accepterer dispositionerne, men ikke vil godkende budgettet. Skolebestyrelsen kan altså godt beslutte, at den ikke ønsker et nyt budget, men at den heller ikke vil godkende budgettet, fordi bestyrelsen ønsker at udtrykke utilfredshed med den økonomiske ramme.«
Ifølge forperson for Skole og Foraeldre i Aarhus, Cecilie Harrits, er skolernes økonomi i praksis så stram, at der naesten ikke er noget at prioritere, fordi pengene går til lønninger og de ting, der er lovpligtige. Hvis det er tilfaeldet, bliver bestyrelserne så ikke irrelevante?
»Det er korrekt, at størstedelen af budgettet er et lønbudget, fordi det er kernen i opgaven. Der er ikke mange penge at disponere ud i fag og aktiviteter. I de år, jeg har vaeret med i ledelse, og det er omkring 20 år, har man altid talt om, at størstedelen af budgettet bruges til lønninger. Den økonomiske ramme er vokset med årene, men den er ikke fulgt med, hvad det koster skolerne at daekke de stigende udgifter til specialområdet, da de er vokset relativt hurtigere.«
Kan det få nogle konsekvenser, hvis et flertal i en skolebestyrelse gentagne gange ikke godkender et budget?
»Hvis en skolebestyrelse bliver ved med at sige nej til et budget, underkender den skolens ledelse, og så vil skolelederen vaere nødt til at henvende sig til forvaltningen for at se, hvad man kan gøre. Det har jeg aldrig hørt om.«
Vi ønsker os bare det helt basale. Hvis det er et urealistisk ønske, har politikerne spillet fallit. CECILIE HARRITS, SKOLE OG FORAELDRE AARHUS