Faste er populaert som aldrig før, men er det sundt?

Interessen for faste er overvaeldende, og begrebet er på mange danskeres laeber for øjeblikket. Men er det sundt at faste, er det let nok, og er det noget, vi alle bare kan gøre? Måske er du også blevet nysgerrig på alt dette, og derfor ser vi naermere på

I vores del af verden kender vi ikke meget til det at sulte. Tvaertimod, så har vi som regel let adgang til mad, hvor vi end befinder os. Fristes vi til at spise for meget forarbejdet mad og for ofte, så kan det give udfordringer, både med vaegten og sundheden. En sådan adfaerd kolliderer også direkte med vores viden om, at mådehold i indtaget af mad er befordrende for vores generelle sundhed, men også for vores livslaengde. Ved at afholde os fra at spise i en del af døgnets timer, så giver vi fordøjelsen og leveren en velfortjent pause, og vi hjaelper samtidig vores kroppe med at få gjort rent og ryddet op i brugte og udtjente celler.

Sundhedsfordelene står i kø

De videnskabeligt underbyggede sundhedsfordele står i kø, når vi taler om den form for faste, der kaldes periodisk faste. Periodisk faste, der omfatter let afholdenhed fra visse fødevarer i kortere eller laengere perioder, eller det at spise i saerlige tidsintervaller, har en raekke sundhedsmaessige – eller måske ligefrem livsforlaengende – fordele. Denne form for faste er både den mest populaere, muligvis fordi den er forholdsvis let at følge, men måske også fordi det er den mest velundersøgte. Periodisk faste er også kendt som for eksempel 16:8 eller 5:2. Talkombinationer, der kan saettes til enten 14, 16 eller 18 timers faste – eller to til tre fastedage om ugen. Det er sundhedsfremmende for de fleste, og du kan justere og tilpasse laengden og formen lige praecis efter dine praeferencer. Personligt passer 16:8 mig bedst. Det vil sige, at jeg spiser aftensmad før kl. 18, og morgenmaden traekker jeg så til kl. 10 naeste dag. Det er faktisk ikke så svaert, men giver kroppen ro i 16 timer.

Hvad sker der, når jeg faster?

Først og fremmest, så falder dit blodsukker, når du faster. Dine celler signalerer i den forbindelse, at de mangler energi. Det fører til, at de begynder at optimere deres funktioner ved at nedbryde gammelt og brugt protein og genbruge eller danne nyt. Derudover effektiviseres din energiproduktion i cellernes energifabrikker – mitokondrierne – så du formodentlig vil føle dig mere energisk. Dine celler deler sig også i et langsommere tempo, og som en ekstra gevinst beskyttes dine stamceller i højere grad, end når du ikke faster. Stamceller er ubrugte celler, der endnu ikke har specialiseret sig. De fleste føler sig lettere og friskere efter en let faste.

Hvad med vaegttab?

Mange faster for at tabe sig. Normalt får kroppen sin energi fra sukkerdepoterne, men når du faster, så opbruges disse hurtigere end ellers, hvilket kan føre til, at kroppen begynder at danne energi fra fedtdepoterne. Det kaldes også for ketose. Denne forbraending af fedt kan føre til et vaegttab, ligesom den kan bringe balance i kolesteroltallene, hvis påkraevet.

Mange oplever også, at fasten giver dem mindre trang til spise usundt, end når de ikke faster.

Det er også vaerd at vaere opmaerksom på, at intensiv faste kan føre til tab af muskelmasse. Derfor er det saerligt vigtigt at optimere måltiderne i sit spisevindue – også med tilstraekkeligt med proteiner. Suppler samtidig med styrketraening. Med den kombination er det muligt at bibeholde muskelmassen, også under faste.

Flere fordele ved periodisk faste

Udover at saenke dine inflammationsniveauer og dermed din risiko for udvikling af en raekke sygdomme, herunder også hjertekarsygdomme, så kan faste haemme kroppens aldringsprocesser, beskytte hjernen og formodentlig også reducere risikoen for neurodegenerative sygdomme som Alzheimers og Parkinsons. Der forskes intenst i dette for øjeblikket. Faste kan som sagt styrke dit immunforsvar og saenke dine blodsukkerniveauer samt øge din krops følsomhed for insulin. Dermed kan periodisk faste vaere et effektivt og brugbart vaerktøj for dig, der lider af insulinresistens eller type 2-diabetes.

Normalt får kroppen sin energi fra sukkerdepoterne, men når du faster, så opbruges disse hurtigere end ellers, hvilket kan føre til, at kroppen begynder at danne energi fra fedtdepoterne. Det kaldes også for ketose.

Anette Harbech Olesen fra Højbjerg har arbejdet med mad og sundhed i 23 år og har udgivet 40 bøger om emnet. Hun er uddannet i USA, hvor de har klare regler for, hvor meget af forskningen der må vaere industrielt støttet. Hun søger kombinationen af uafhaengig forskning og livserfaringer i formidlingen af sin viden.