Den norske skibranche oplever helt nye udfordringer
Norske skisportsanlaeg er afhaengige af vandkraft, men energipriserne er skudt i vejret. Det presser isaer mindre skisportssteder. Større anlaeg som Hafjell og Kvitfjell klarer sig, fordi man satser på helårsturisme og har reduceret forbruget af kanonsne
Vi har set nogle helt ekstreme strømpriser – noget, vi aldrig før har set i Norge. Flere og flere mellemstore spillere i skibranchen får økonomiske udfordringer, og flere anlaeg er taet på at gå konkurs. Odd Stensrud, daglig driftsleder hos Alpinco
Ude på pisterne måler vi punkt for punkt, hvor meget sne der ligger. Det finmaskede net af data kører vi ind i en indscannet model for hele bjergsiden, så vi for eksempel kun lige praecis producerer den maengde kanonsne, vi har brug for,« siger Odd Stensrud og slår fast:
»Vores samlede investering i ny teknologi har reduceret vores forbrug af kunstsne med 30 pct.«
Den daglige leder har talt sig varm om det iskolde emne, skipisterne, der skinner kraftigt i sollyset uden for hans kontor hos Alpinco, for foden af Hafjell. Alpinco driver skisportsanlaeggene Hafjell og Kvitfjell i Gudbrandsdalen nord for Lillehammer.
Når Odd Stensrud taler om investeringer, henviser han til den kridhvide sne, skilifterne, pistemaskinerne og alt det andet i det store setup, der sluger energi for at bringe gaesternes skiglaede i top på anlaeggene.
Han har arbejdet på at give gode skioplevelser til gaesterne på Hafjell og Kvitfjell i mere end tre årtier og forklarer, at energiforsyningen er en helt afgørende hjørnesten for skisportsbranchen i Norge.
Hafjell er Norges tredjestørste alpinskianlaeg, mens de største i Trysil og Hemsedal drives af
Skistar. Norge har i alt 220 skisportsanlaeg, hvoraf de 14 største ifølge Stensrud traekker cirka 85 pct. af alle gaester til sig.
»Dertil kommer vaeldig mange små, enkle anlaeg med en enkelt lift. Branchen har mange mindre anlaeg, der for eksempel er drevet af idraetsforeninger – men mange af dem har desvaerre fået det svaert.«
Stort hop i elpriserne
Energiforsyningen er de sidste par år blevet et omdiskuteret emne i Norge. Langt det meste af energien stammer fra vandkraft, og nordmaendene har i mange år haft masser af billig energi. Mens vi i Danmark har isoleret vores huse og gravet jordvarmeanlaeg ned under graesset, er det stadig helt almindeligt at taende for elpanelerne i vores nordiske søsterland.
Modstanden mod russisk gas, Norges opkobling på det europaeiske energinet og sparsomme nedbørsmaengder til de opdaemmede søer i Sydnorge har nu vendt op og ned på billedet.
»Vi har set nogle helt ekstreme strømpriser – noget, vi aldrig før har set i Norge,« siger Odd Stensrud om faenomenet, der i norske medier er blevet døbt ”strømkrisen”.
Han forklarer, at prishimmelflugten isaer har ramt nogle af de mindre og mellemstore skianlaeg.
»Flere og flere mellemstore spillere i skibranchen får økonomiske udfordringer, og flere anlaeg er taet på at gå konkurs,« siger Odd Stensrud og forklarer, at alle i branchen har set store udgiftsforøgelser til strøm og også på diesel til praepareringsmaskinerne
»Det er svaert at hente de udgifter ind – isaer for de små anlaeg med få internationale gaester, der kun driver anlaeggene om vinteren, hvor priserne på el er højere.«
Flaskehals i norsk elnet
Klaus Skytte er administrerende direktør i Nordisk Energiforskning i Oslo. Det er en platform for faelles energiforskning og politikudvikling i regi af Nordisk Ministerråd.
Han forklarer, at Danmark og Sverige er vaevet sammen med Norges vandkraft-strategi og har vaeret det i det sidste halve århundrede. Oprindeligt koblede Danmark sig til det nordiske elnet, da Norge satsede stort på vandkraft. Nedbørsmaengden – og dermed kapaciteten – varierer fra år til år med op til 40 pct., og det giver store prissving mellem tørre og våde år.
»Vandkraft med magasiner har den fordel, at