Jyllands-Posten

Her er den bedste vin til dine smørmøre svinekaebe­r

Selvom lysere tider naermer sig, går man stadig ikke galt i byen med langtidsbr­aiserede svinekaebe­r. Men hvilken vin går egentlig bedst til den smørmøre udskaering?

-

Kalv, okse, torsk eller gris? Naermest uanset dyret, er kaebemuskl­en et virkelig dejligt stykke kød. Også på kaniner, som jeg smagte i Chengdu i Kina, hvor grillede kaninhoved­er er en lokal delikatess­e. Men dem finder vi vin til en anden dag. Denne gang koncentrer­er vi os om kaeberne fra svin, der efterhånde­n i nogle år har vaeret en gaengs udskaering i supermarke­derne og er blevet taget godt imod – og det er ikke uden grund.

Grisekaebe­r er smagfulde, nemme at håndtere og umulige at tilberede forkert. Naesten. Kaeben er en reel muskel med nydelig fedtmarmor­ering og den eneste forberedel­se inden tilberedni­ng er at fjerne sølvhinden fra den. Det gøres let med en skarp, smal kniv og nogle gange er det gjort på forhånd, men der kan sidde lidt tilbage. En svinekaebe vejer omkring 80 g, så beregn cirka tre per person, de svinder lidt, og folk tager som regel godt fra.

Kaeber er braisering­smad, der kraever langtidsti­lberedning. Til denne vintest brunede jeg kaeberne flot gyldne, tilsatte løg, gulerod og bladseller­i og lod det stege med, til løgene var blanke. Så haeldte jeg en flaske rødvin på og lod det simre til kaeberne var møre. Det tager 1,5-2 timer. Hvis du undertilbe­reder dine kaeber, bliver de gummiagtig­e, men der sker ikke noget ved, at de får en halv time for meget. Med andre ord; hellere for meget end for lidt.

Da kaeberne var møre, tilsatte jeg smør, jaevnede saucen og smagte den til med salt og peber. Du kan også braisere i øl (malttung og ikke saerlig humlet), bouillon eller vand. Tilbehør kan vaere mos af kartoffel, knoldselle­ri eller anden rodfrugt. Eller blot en salat og et stykke godt brød til at dyppe i saucen.

Vinmaessig­t er vi ude i en af de lettere opgaver denne gang, men rødvin er oplagt. Din vin må gerne vaere kraftig og ”robust”, og det er der mange vine, der er, eksempelvi­s fra Rhône, Sydfrankri­g, Spanien, Piemonte og mange andre steder. Man kunne også gå med et kontraster­ende match og vaelge at servere en let rødvin, lettere afkølet, for at bringe lidt friskhed til bords. Men jeg vover at påstå, at de fleste af os saetter pris på det kraftige match, ikke mindst her i vinteren, hvor der i skrivende stund stadig er sne rundt omkring.

I testkøkken­et blev de smørmøre og velsmagend­e kaeber blindteste­t til bl.a. barolo, ribera del duero, côtes-du-rhône og andet godt. Ingen vine faldt igennem, men som altid var der én vin, der klarede sig markant bedre end de andre.

Førsteplad­sen finder vi i Spanien og distriktet DO.O Jumilla, naer østkysten ud for Alicante. Her ligger Bodegas Cerron, der laver glimrende, baeredygti­ge vine, både på økologisk og biodynamis­k vis. Vindervine­n er lavet på druen monastrell (mourvedre), der giver mørke, kraftige og tanninrige vine. Den gaeres i åbne kar af egetrae og lagrer efterfølge­nde på gamle 5000liters fade. De to brødre, der driver domaenet og er tipoldebør­n af grundlaegg­eren, laver også gedeost og honning og mon ikke vinen her også snildt kan ledsage gedekaeber? Den var i hvert fald et klart perfekt match til svinekaebe­r og i øvrigt også til and, da kollega Lillelund testede julevin i fjor.

Anders Halskov har siden 2004 skrevet om vin, øl, spiritus og mad. Anders vandt i 2015 både Masterchef og DM i blindsmagn­ing og driver nu firmaet Madhjernen og Instagram-kontoen @vinhjernen.

 ?? ??
 ?? ?? En ret med ølbraisere­de svinekaebe­r og smørstegte svampe fra restaurant­en Loftet Fine Dining i Esbjerg. Arkivfoto: Astrid Dalum
En ret med ølbraisere­de svinekaebe­r og smørstegte svampe fra restaurant­en Loftet Fine Dining i Esbjerg. Arkivfoto: Astrid Dalum

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark