Forslag skal gøre det muligt at drage bestyrelse og ejere til ansvar i miljøsager
Det skal ikke vaere muligt for velhavende ejere at løbe fra regningen for en kostbar oprydning, hvis et firma er skyld i en alvorlig miljøforurening. Sådan lyder et forslag fra SF.
Politikere, eksperter, medier og mange borgere har kraevet, at ejerne bag det omstridte selskab Nordic Waste betaler for oprydningen efter det voldsomme jordskred. Både statsminister Mette Frederiksen (S) og miljøminister Magnus Heunicke (S) har deltaget i kritikken. Nu kommer et forslag, der kan aendre tingene.
SF har stillet et beslutningsforslag i Folketinget, hvor man foreslår, at virksomheder bliver pålagt at stille økonomisk sikkerhed for at forebygge en eventuel miljøskade – som ved Nordic Waste – og sikkerhed for en efterfølgende oprydning og genopretning af miljøet, hvis tingene går galt, og den ansvarlige virksomhed eventuelt går konkurs.
Som det er sket med Nordic Waste.
Desuden skal bestyrelse, direktion og hovedaktionaerer kunne stilles personligt til ansvar, lyder det i beslutningsforslaget.
I Randers hilser borgmester Torben Hansen (S) beslutningsforslaget saerdeles velkommen.
Ellen Margrethe Basse, professor emeritus og ekspert i miljølovgivning ved Aarhus Universitet, betegner den del af forslaget, der vedrører en gennemførelse af det strenge miljøansvar og forslaget om sikkerhedsstillelse, som »velbegrundet« og håber, at regeringen vil gå videre med det.
Milliardaer står bag
Det er mangemilliardaeren Torben Østergaard-Nielsen og hans familie, der er hovedaktionaerer i Nordic Waste. Virksomhedens konkurs betyder, at det er boet efter virksomheden – og ikke ejerne – der skal betale for oprydningen. Men reelt er det nu Randers Kommune, der haenger på regningen.
Hos SF forklarer politisk ordfører Signe Munk forslaget:
»Selv om de fleste taler om, at vi i Danmark har et forureneren betaler-princip, så er Nordic Waste et eksempel på, at det ikke er tilfaeldet. Sagen er et eksempel på, at samfundskontrakten knaekker. Derfor skal vi have fat i lovgivningen.«
Signe Munk peger bl.a. på nogle af de såkaldte generationsforureninger – Cheminova, Kaergård Klitplantage og Colstrup-grunden i Nordsjaelland – som andre eksempler på, at det ofte i sidste ende er samfundet, og ikke forureneren, der ender med at betale for oprydningen.
I sagen om Nordic Waste har mange politikere vaeret fremme med kras kritik af, at de velhavende ejere ikke har tilbudt at betale for oprydningen.
På et pressemøde den 19. januar sagde miljøminister Magnus Heunicke bl.a.:
»For mig at se er det en komplet mangel på samfundsansvar, og det aendrer ikke på, at regeringen vil følge alle juridiske skridt, der overhovedet kan vaere, for at de ansvarlige bliver stillet økonomisk til ansvar i den her sag.«
Den 22. januar var statsminister Mette Frederiksen (S) på besøg hos Nordic Waste. Hun lagde heller ikke skjul på sin forargelse:
»Det her er en sag ud over det saedvanlige. Det er ikke sket før. Og så har vi Danmarks sjetterigeste mand som ejer. Jeg kan ikke finde på noget godt at sige om ham,« lød det bl.a. fra statsministeren, der uddybede:
I dag er miljøministeren mere forsigtig ifølge et skriftligt svar om, hvordan han ser på at aendre reglerne, sådan som SF har foreslået:
»Det er helt afgørende, at miljølovgivningen, herunder også miljøskadeloven, er indrettet på en sådan måde, at vi bedst muligt kan forhindre sager som den, vi har vaeret vidne til ved Randers. Jeg vil derfor se naermere på de lovgivningsmaessige rammer for implementering af miljøansvarsdirektivet,« lyder det i svaret fra Magnus Heunicke.
Håbløs lovgivning
Ellen Margrethe Basse mener, at den danske gennemførelse af miljøansvaret med miljøskadeloven og miljøansvarsregler, der er spredt ud over samtlige miljølove, er »helt håbløs«.
»Allerede i 2007, da Danmark skulle implementere EU’s miljøskadedirektiv, var vi flere, der advarede mod udkastet, som var helt håbløst. Efter 15 år illustreres problemerne nu med Nordic Waste-sagen. Den måde, man har gennemført EUreglerne i dansk lovgivning, er fuldstaendig tåbelig,« mener Ellen Margrethe Basse.
Hos SF er Signe Munk ikke i tvivl om, at der er brug for at aendre reglerne.
»Der er et misforhold mellem tilladelser til at drive en virksomhed og den bod, man evt. kan haefte for i forhold til miljø- og naturødelaeggelser. Her bør man også kigge på strafniveauet for at overtraede miljølovgivningen,« siger Signe Munk.
Hun traekker en parallel mellem den traditionelle industri og landbruget og naevner bl.a. landbrugets kvaelstofudledning og den stigende forurening af drikkevandet med pesticider, PFAS og lignende.
I Randers er borgmester Torben Hansen, der også har siddet i Folketinget, godt klar over, at der er langt fra et beslutningsforslag til reel handling.
»Men dette beslutningsforslag giver sammen med hele Nordic Waste-sagen anledning til, at Folketinget tager diskussionen. Den lov, vi har lige nu, er ikke hensigtsmaessig. Fordi virksomheder ikke skal stille nogen sikkerhed over for kommunerne. Det er helt skørt. Derfor virker den nuvaerende lovgivning ikke,« mener Randersborgmesteren.
Randers Kommune nåede – inden Nordic Waste gik konkurs – at bruge omkring 120 mio. kr. på at stoppe jordskreddet og forhindre de vaerste følger. I dag er regningen langt højere.