En ond spiral: Politisk krav om en undskyldning til en ny gruppe ofre
Tre gange på fire år har den danske regering givet en officiel undskyldning på statens vegne. Med spiralsagen fra Grønland rejses kravet om en ny undskyldning.
Spiralsagen bliver kaldt »grel, vild og skamfuld«.
Mod de grønlandske kvinders vilje satte laegerne spiraler op i deres underliv.
Nu rejses der politisk krav om en undskyldning fra den danske stat.
Den form for bodsgang er Mette Frederiksens regeringer gået tre gange inden for de seneste fire år.
4.500 spiraler
»Danmark og Grønland har taette bånd, men vores faelles historie rummer desvaerre også mørke kapitler, som vi er nødt til at få frem i lyset og laere af,« sagde indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i maj 2023.
Ordene faldt i forbindelse med, at en uvildig undersøgelse af spiralsagen blev igangsat.
Det skete på baggrund af DR’s afdaekning af sagen med podcasten ”Spiralkampagnen”. Her fortaelles, hvordan unge, grønlandske kvinder og piger helt ned i 13-årsalderen mellem 1966 og 1975 fik opsat spiraler mod deres vilje for at modvirke det voksende befolkningstal i Grønland.
Ifølge DR blev der fra 19661970 opsat 4.500 spiraler i en stor del af de 9.000 fertile kvinder, der boede i Grønland på det tidspunkt. Det skete på opfordring af Grønlandsministeriet og Sundhedsstyrelsen i København.
I oktober 2023 forsøgte en gruppe af kvinderne at komme i dialog med SVM-regeringen om sagen og om et erstatningskrav på 300.000 kroner til hver af kvinderne.
Men regeringen ønskede at vente på, at den uvildige undersøgelse blev faerdiggjort, hvilket den oprindeligt skal vaere i november 2024. Det er senere blevet rykket til maj 2025.
Og det kan de grønlandske kvinder — hvoraf den aeldste er 85 år — ikke laengere vente på, mener de.
Derfor har 143 grønlandske kvinder nu staevnet den danske stat for brud på menneskerettighederne.
Langvarige konsekvenser
Naja Lyberth er en af de 143 kvinder. Hun fik som 14-årig selv opsat en spiral mod sin vilje, hvilket har haft livsvarige konsekvenser for hende.
Hun fortaeller til JyllandsPosten, hvordan flere af hendes bekendte har levet med store smerter forbundet med den tvungne spiralopsaetning. Andre har kaempet med underlivsbetaendelser, og enkelte er sågar blevet sterile som følge af spiralerne.
»Vores kroppe har naermest vaeret koloniseret af den danske stat,« siger hun.
Naja Lyberth føler stor sikkerhed i, at både Advokatsamfundet og den juridiske taenketank Justitia offentligt støtter kvinderne og bidrager med økonomisk hjaelp til sagens omkostninger.
»Jeg er både optimistisk og håbefuld,« siger hun og uddyber:
»Vi går efter, at vi bliver anerkendt som ligevaerdige borgere inden for Rigsfaellesskabet.«
Selv om kvinderne søger en erstatning på 43 mio. kr., så er det ikke erstatningen, der betyder mest for dem.
»Vi er ude efter at blive anerkendt for de lidelser, vi har vaeret igennem. Det er en undskyldning fra hjertet, der betyder noget,« siger Naja Lyberth.
Endnu en undskyldning
Skiftende regeringer har siden 1999 givet en raekke undskyldninger for den danske
Vi er ude efter at blive anerkendt for de lidelser, vi har vaeret igennem. Det er en undskyldning fra hjertet, der betyder noget. NAJA LYBERTH, DER SOM 14-ÅRIG FIK OPSAT EN SPIRAL MOD SIN VILJE.
stats ageren i sager fra fortiden.
I de senere år er antallet steget markant. I perioden 2019 til 2023 blev der givet tre undskyldninger fra regeringen på vegne af den danske stat.
Mest kendt er sagen om Godhavnsdrengene, som blev udsat for grov vold og seksuelle overgreb som børnehjemsbørn i 1970’erne. Her fik maendene i 2019 en undskyldning fra staten af statsminister Mette Frederiksen (S).
I 2020 gav Mette Frederiksen igen en officiel undskyldning. Denne gang skriftligt til de 22 grønlandske børn, der med tvang blev sendt til Danmark som led i et socialt forsøg. I 2022 undskyldte statsministeren mundtligt.
Og senest i efteråret 2023 gav social-og boligminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), på statens vegne en undskyldning til de unge og voksne, der i perioden 1933-1980 var udsat for alvorlige overgreb i Saerforsorgens varetaegt.
2024 kan blive året, hvor Mette Frederiksens regering giver sin fjerde undskyldning på fem år. I hvert fald, hvis det står til dele af oppositionen.
Forarget over sagen
Alternativets grønlandsordfører, Helene Liliendahl Brydensholt, mener, at det er helt på sin plads, at kvinderne får en officiel undskyldning fra staten, for det er i hendes øjne et brud på menneskerettighederne og en kraenkelse af retten over sin egen krop, og det synes hun, at regeringen bør forholde sig til og give en undskyldning for.
»Det er helt på sin plads, at den danske stat giver en undskyldning for det,« siger Helene Liliendahl Brydensholt.
»Jeg synes, det er både en meget grel og vild sag og en skamfuld sag, at der er blevet gjort det her mod nogle grønlandske kvinder,« siger hun.
Hun har fuld forståelse på, at kvinderne – taget deres alder i betragtning – føler et behov for at få afsluttet sagen og dermed tager den til domstolene.
Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, vil ikke kommentere den retssag, der nu begynder, men hun er forarget over sagens natur.
»Jeg forstår godt, at kvinderne har staevnet staten, for det er jo en fuldstaendig langt ude og urimelig behandling, som de her grønlandske kvinder har vaeret udsat for,« siger hun og uddyber, at det i hendes optik er helt berettiget, at kvinderne får en officiel undskyldning fra staten.
»Det mindste, vi kan gøre, er at give dem en undskyldning,« siger hun.
En forsoningsproces
Det Radikale Venstres grønlandsordfører, Christian Friis Bach, havde hellere set, at man havde afventet konklusionerne fra den uvildige undersøgelse, og at den ville føre til en undskyldning fra den danske stat. Men han anerkender, at kvinderne har haft et behov for at få svar, tidligere end undersøgelsen har kunnet give det.
»En retssag er jo den måde, hvorpå man for alvor kan få etableret en retsfølelse og få anerkendt de krav, som kvinderne mener, de har. På den måde kan en retssag godt kan komme til at skabe et vaerdigt punktum,« siger Christian Friis Bach.
I hans øjne er sagen et led i en større proces, der bearbejder Danmarks og Grønlands faelles fortid.
»Det her er en vigtig del af den forsoningsproces, der ligger mellem Grønland og Danmark. Derfor kunne jeg godt ønske, at man fra regeringens side var gået mere aktivt ind i sagen og prøvet at skabe den forsoning, skabe den dialog, og genskabe den retsfølelse, som de føler, de er blevet frarøvet med det overgreb, de føler, de har vaeret udsat for,« siger han.
Jyllands-Posten har spurgt indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), om hun vil give en undskyldning til de grønlandske kvinder.
»Sagen fra Grønland har haft store konsekvenser for de berørte kvinder og har gjort et stort indtryk på mig. Danmark har i taet samarbejde med Grønland igangsat en grundig undersøgelse af forløbet, som forventes at vaere klar senest i sommeren 2025. Jeg ser frem til de vurderinger og den afklaring, undersøgelsen vil give, og når den er slut, vil vi sammen med Grønland vurdere, om der er behov for at foretage os yderligere,« udtaler hun i et skriftligt svar.