Jyllands-Posten

Politikere­n med flere uvenner end venner er tilbage i det britiske parlament

Han er antisemit, populist og taeller verdens vaerste diktatorer i vennekreds­en. Nu er han valgt til det britiske parlament.

- JØRGEN ULLERUP Jyllands-Postens korrespond­ent i Paris jorgen.ullerup@jp.dk

Der gik mindre end en time efter George Galloways comeback i det britiske parlament, før en af britisk politiks mest kontrovers­ielle personligh­eder igen var i mediernes spotlys.

Lige efter at han med hånden på Biblen havde svoret troskab over for kong Charles, som det kraeves af alle parlaments­medlemmer, beskyldte Galloway på et improviser­et pressemøde uden for Westminste­r Israel for at begå folkemord i Gaza:

»Hvis jeg var blevet valgt i 1940 eller 1941, ville nogen så seriøst have fordømt mig for at føre valgkamp på forbrydels­erne under Holocaust?« spurgte han.

Forleden vandt Galloway som leder af det lille Workers Party i overbevise­nde stil et supplering­svalg i byen Rochdale

i udkanten af Manchester over rivalerne fra både Labour og de konservati­ve.

Hovedemnet i valgkampen var Israels bombning af Gaza, og kampen var ulige, fordi Labour forinden havde slået hånden af sin egen kandidat, Azhar Ali, fordi han på en lydoptagel­se antydede, at israelerne selv var skyld i Hamasmassa­kren i oktober, og gav palaestine­nserne »grønt lys til at gøre, hvad fanden de ville«.

Dybt had til Labour

Galloway støtter råbet »fra floden til havet«, som nogle anser for antisemiti­sk og for en eksistenti­el trussel mod Israel. Men ifølge Galloway betyder det oprettelse af en demokratis­k stat for jøder, muslimer og kristne mellem floden og havet.

»Du kan måske ikke lide det, andre kan måske ikke lide det, men det er det, jeg tror på, og så må vi se, om folk stemmer for det,« sagde han, og det gjorde vaelgere i Rochdale så.

Han opfordrer til at danne en progressiv og socialisti­sk koalition med det erklaerede mål at spaende ben for Labour-lederen Keir Starmers plan om at blive Storbritan­niens

naeste premiermin­ister.

Ceremonien inde i Underhuset foregik i larmende tavshed. Tom Peck skrev i Times, at »Galloway er vant til livet som et politisk enmandsban­d. Vant til lyden af ingen haender, der klapper, ingen stemmer, der jubler. Han er ligeglad. Han svaelger i det«.

Den 69-årige Galloway er en politisk overlever, der nu repraesent­erer det femte parti i karrieren.

»Han har haft flere comebacks end Frank Sinatra, flirtet med de grimmeste autokratie­r og er blevet uvenner med utallige gamle allierede,« skrev en anden Timesjourn­alist, Dominic Kennedy.

Slikkede som en kat

Galloway blev først landskendt i 1980’erne som generalsek­retaer for velgørenhe­dsorganisa­tionen War on Want, der kaempede mod udnyttelse­n af de fattige i udviklings­lande.

I 1987 blev han valgt som parlaments­medlem for Glasgow, 32 år gammel. Det var begyndelse­n på en lang og omtumlet politisk karriere, hvor Galloway flere gange blev dømt ude på grund af sine kontrovers­ielle holdninger.

Som modstander af den USA-ledede invasion af Irak i 2003 opfordrede han de britiske soldater til ikke at adlyde ordrer. Det førte til en eksklusion fra Labour, da han beskyldte davaerende premiermin­ister, Tony Blair, og praesident, George W. Bush, for at »angribe Irak som ulve«.

Labour haevdede, at han havde opildnet arabere til at angribe britiske tropper, hvilket han på det kraftigste benaegtede.

Eksklusion­en af arbejderpa­rtiet udløste et så dybt had hos Galloway, at han siden har gjort kampen mod partiet til en af sine maerkesage­r. Han bedyrer, at han vil opstille modkandida­ter i Labourlede­rnes valgkredse for at besejre dem.

I vennekreds­en var kommunisti­ske diktatorer som Fidel Castro og Hugo Chavez, men også Saddam Hussein og Yasser Arafat. Selv opfatter han sig ifølge Times som en aktør i en internatio­nal, revolution­aer, antivestli­g tradition.

Da han i 1994 besøgte Bagdad få år efter den første Golf-krig, blev han kritiseret for at sige til Saddam Hussein:

»Jeg hylder dit mod, din styrke, din utraetteli­ghed.«

I årenes løb har han taget imod betaling for at agere tvvaert for praesident Putins Rusland og for mullaherne­s Iran. Og i USA blev han beskyldt for at tjene penge på FN’s humanitaer­e olie-formad-program i Irak ved at modtage 20 mio. tønder olie, som han kunne saelge med fortjenest­e.

Som den første kendte politiker deltog han i 2006 i reality-tv-programmet Big Brother

for at samle penge ind til en palaestine­nsisk nødhjaelps­organisati­on. Han huskes ifølge Times for sin entusiasti­ske efterligni­ng af en kat, der lod, som om den slikkede maelk fra skuespille­rinden Rula Lenskas haender.

Jeg hylder dit mod, din styrke, din utraetteli­ghed. GEORGE GALLOWAY TIL SADDAM HUSSEIN

Roser til Putin

Galloway har laenge vaeret heppekor for Kreml og roste igen for nylig Vladimir Putin efter dennes interview med den amerikansk­e journalist, Tucker Carlson.

Under et møde i Sochi i 2016 skrev han på de sociale medier, at Putin og hans udenrigsmi­nister, Sergej Lavrov, »står hoved og skuldre over de indskrumpe­de vestlige ledere«.

Han har repraesent­eret Labour, the Respect Party, Unity Coalition, All for Unity og nu Workers Party, der nu råder over fem pladser i parlamente­t. Galloway laegger ikke skjul på sine inspiratio­nskilder: »Vi forsvarer resultater­ne fra Sovjetunio­nen, Kina og Cuba«.

Nu har faren til fem børn fra fem aegteskabe­r fået et enestående comeback. Mindst indtil naeste parlaments­valg, der afholdes senere i år.

 ?? Foto: PRU / AFP ?? Med Biblen i venstre hånd svor George Galloway troskab over for kong Charles ved sit comeback til det britiske underhus.
Foto: PRU / AFP Med Biblen i venstre hånd svor George Galloway troskab over for kong Charles ved sit comeback til det britiske underhus.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark