Chefen på den danske fregat ”Iver Huitfeldt” fik et opkald om natten og havde seks minutter til at afklare, om dronerne var fjendtlige eller ej
Besaetningsmedlemmer på den danske fregat i Det Røde Hav havde på fornemmelsen, at et større angreb fra Houthi-bevaegelsen var på vej.
Da kommandørkaptajn Sune Lund aftenen til fredag slukkede lyset og lagde sig på sit lukaf på fregatten ”Iver Huitfeldt” i den sydlige ende af Det Røde Hav, havde han en »lidt sjov fornemmelse« i kroppen.
Han var ikke den eneste. Fregattens teknikofficer er en erfaren, garvet søofficer. Frem for at laegge sit tøj paent sammen og ind i sit skab, som han plejer, placerede han det helt taet på sengen, så han hurtigt kunne springe i det.
Klokken lidt over fire kimede den interne telefon hos kommandørkaptajn Sune Lund.
»Chef, så har vi en drone på vej ind, og vi tror, at den har retning direkte mod os,« lød det fra hans naestkommanderende, der befandt sig i skibets operationsrum.
Lå rigtigt
Mavefornemmelsen ombord var ikke kommet ud af den helt blå luft. Sune Lund havde på et havneophold weekenden før sammen med sin naestkommanderende haft et godt kig på operationsområdet.
»Og vi var blevet enige om, at vi lå lige der, hvor ting skete, altså det helt rigtige sted for at passe på den civile skibsfart. Derfor havde flere ombord en forudanelse om, at noget ville ske.«
Sune Lund er igennem til Jyllands-Posten fra Det Røde Hav på en ellers travl søndag, hvor han netop har overstået et møde. Han har også først nu haft tid til at løbe en lang tur i fregattens traeningsområde for at få adrenalinen efter droneangrebet fra Houthi-bevaegelsen ud af kroppen.
Siden den 8. februar har fregatten befundet sig i området som en del af en amerikanskledet koalition, der skal styrke den maritime sikkerhed i området, hvor den yemenitiske Houthi-bevaegelse har angrebet adskillige fragtskibe. Houthierne, der har etableret kontrol med store dele af det nordlige og vestlige Yemen siden september 2014, har, som DIIS-seniorforsker Maria-Louise Clausen i en artikel for Dansk Institut for Internationale Studier forklarer det, »i solidaritet med det palaestinensiske folk gradvist eskaleret deres angreb på den internationale skibstrafik i farvandet ud for Yemen«.
På natten for droneangrebet havde Sune Lund en fornemmelse af, at han befandt sig i skibets operationsrum, før hans naestkommanderende havde faerdiggjort saetningen.
Der var tale om et større angreb på mindst 28 droner, som var rettet mod skibsfarten i den sydlige ende af Det Røde Hav.
Seks minutter
Angrebet mod den danske fregat kunne have haft alvorlige konsekvenser, forklarer Sune Lund:
»Dronernes våbenladning rangerer mellem 10-50 kg spraengstof, og 50 kg spraengstof ind i siden på et hangarskib, hvis det f.eks. rammer broen, kan vaere nok til at slå folk ihjel, og rammer det et skib som mit, f.eks. vores store radar, ødelaegger det udstyr for flere hundrede millioner, og gør os fuldstaendig ude af stand til at kunne se luftmål på vej mod os, og det ville også kunne slå mennesker ihjel ombord, men tilsvarende vil jeg så sige, at et missil ligger på omkring 200-300 kg spraengstof.«
I operationsrummet stod det klart, at dronen havde vej mod fregatten samt et par handelsskibe i naerheden. Der var cirka seks minutter til, at dronen ville skulle nedskydes, hvis den ikke skulle kunne gøre skade. De minutter skulle blandt andet bruges på at få al mandskab på plads, og hvad var måske endnu vigtigere – afklare, hvorvidt der reelt var tale om fjendtlige droner.
»Vi afklarer hurtigt med de øvrige krigsskibe i naerheden, om nogen af dem ejer dronen, og det har mine dygtige taktiske officerer faktisk gjort, inden jeg kommer derop, og jeg beder dem om at udsende et advarselskald, så vi er helt sikre på, at det ikke er et fly med mennesker ombord. Vi kalder til dronen, som vi forventer, det er, og advarer den om, at den skal vende om,« fortaeller Sune Lund.
Mens besaetningen blev vaekket, blev den første drone skudt ned.
Udstyret ombord på fregatten har siden missionens start vaeret meget omdiskuteret, da fregatten er taget afsted uden SM-2-missiler, som er langtraekkende anti-luftmissiler. Forsvaret har bestilt missilerne, men de er endnu ikke blevet leveret.
Fire droner
Anders Puck Nielsen, militaeranalytiker ved Forsvarsakademiet, har til Jyllands-Posten lørdag formodet, at fregatten brugte Sea Sparrow-missiler, men Forsvaret ønsker ikke at svare konkret på dette, udover at ”Iver Huitfeldt” har »en kapabel våbenpakke«.
»Dronerne nåede aldrig så taet på, at de udgjorde en direkte trussel mod os eller handelsskibene. Vi engagerede i god nok tid til, at vi kunne engagere flere gange, hvis ikke vi ramte første gang. Vi får den første, så kommer der to til, og en til efter de to. Hele forløbet straekker sig over en time,« siger Sune Lund. Mandskabet i operationsrummet kunne følge med i nedskydningerne på en stor skaerm.
»Der udbryder stor jubel, efter den første drone er taget ned, og vi må dysse folk ned og nedkaemper de resterende tre. Hver gang vi har held til at nedkaempe en af dem, bryder folk ud i jubel, så vi må tysse igen, men folk er begejstrede over, at vi har fået mulighed for at vise, hvad vi som søkrigere kan,« siger Sune Lund.
Houthi-bevaegelsens angreb mod fregatten var kun ét led i et større angreb, der involverede mindst 28 droner, der blev skudt ned af andre af koalitionens skibe den nat, og først ved middagstid lørdag fik Sune Lund mulighed for en lur.
»Det er svaert at sove, når adrenalinen pumper. Jeg brugte meget tid til at tale med folkene om, at de skulle få hvilet sig, og vi fik også talt om oplevelsen af at vaere under angreb. Vi har haft falske alarmer og tidligere lokaliseret en drone, som amerikanerne sendte et fly efter for at nedskyde. Men egentlig oplever jeg en ret udbredt gejst. Det er positivt, at vi har afskraekket fra angreb i de områder, vi har vaeret i, men det føles forløsende, at vi nu har haft mulighed for at vise, at vi kunne beskytte de to handelsskibe og os selv over for et angreb,« siger Sune Lund.
Det er svaert at sove, når adrenalinen pumper. SUNE LUND, KOMMANDØRKAPTAJN, FREGATTEN ”IVER HUITFELDT”
Mere på vej?
Udover at debriefe med sit mandskab bad han dem kontakte deres familier og fortaelle om angrebet – de fik en halv time, før pressemeddelelsen om angrebet blev udsendt. Han er selv gift med en tidligere søofficer og har en datter på fire år og en søn på ni. Da sønnen var lidt ked af at skulle undvaere sin far frem til slutningen af april, forsøgte Sune Lund at forklare sin arbejdsopgave til ham på samme måde, som han forklarede det til besaetningens pårørende før afrejsen.
»Som jeg ser det, handler det grundlaeggende om, at nogen prøver at slå civile søfolk ihjel, som forsøger at passe deres arbejde, og det skal besaetningen og jeg forsøge at hindre.«
Natten til lørdag rørte din intuition på sig. Hvad siger den så nu, hvor du er på vej ind i natten til mandag?
»Jeg havde ikke nogen fornemmelse, da jeg ramte køjen lørdag aften, men jeg kan godt forestille mig, at der sker noget i nat. Om det drejer sig om os eller andre skibe i området, ved jeg ikke.«