Regeringens tavshed har fået Charlotte Lindsey til at tage sagen i egen hånd: På et kursus laerte hun at klare sig selv i tre døgn

På et aftenkursus i Gilleleje laerte Charlotte Lindsey, hvad der skal til, for at hun og familien kan klare sig i en krisesituation. Nu kommer hun med et godt råd til andre, der overvejer at forberede sig derhjemme.

Den 46-årige Charlotte Lindsey havde aldrig troet, at hun skulle taenke i de baner. Men en bekymring har sneget sig ind i familielivet. Nu er det blevet tid til at handle på den.

»Jeg er begyndt at få mareridt. Om at der sker noget, og at jeg ikke aner, hvad jeg skal gøre for at passe på min familie,« siger hun.

Indtil videre er der ingen hjaelp at hente hos myndighederne. Og i lang tid har regeringen kategorisk afvist at vejlede danskerne i, hvordan de skal forberede sig på krise.

Torsdag kunne Jyllands-Posten fortaelle, at myndighederne omsider er på vej med en raekke anbefalinger. Men hvornår det sker, og praecist hvad de indeholder, er fortsat uvist.

Nu har Charlotte Lindsey taget sagen i egen hånd.

Hun undersøgt, hvad hun kan gøre for at sikre sig selv og sin familie i en krisesituation.

I sidste uge tog hun på kursus for at laere, hvordan hendes familie klarer sig selv i tre døgn.

Jyllands-Posten var med.

Klar dig selv i tre døgn

På biblioteket i den lille fiskerby Gilleleje på toppen af Sjaelland var Charlotte Lindsey, der til dagligt arbejder som fastholdelseser konsulent, hendes veninde og godt 60 andre danskere samlet en torsdag aften.

Et lokalt borgerinitiativ havde inviteret til et gratis kursus for borgere, der ville laere at håndtere en krisesituation.

”Kriseparat: Klar dig selv i tre døgn” hedder kurset, som Beredskabsforbundet udbyder i hele landet. I takt med at, at sikkerhedssituationen i verden er blevet mere tilspidset, er kurset blevet ekstra populaert, oplyser forbundet.

I 2022 havde det 271 kursister. I 2023 steg antallet til 2.161. Og i år har mere end 1.000 danskere allerede tilmeldt sig kurserne.

På kurset i Gilleleje fik Charlotte Lindsey og de andre fremmødte i løbet af to timer informationer om det mest basale inden for kriseparathed:

Om hvad der kan ske. Og hvordan de kan forberede sig.

»I kan gøre meget ved at gøre lidt,« lød det overordnede budskab fra kursuslederen Lasse Nørgaard, inden han skiftede slideshowet over på en tjekliste for, hvilke ting man bør have i hjemmet for at klare sig selv i tre døgn.

I samme øjeblik klikkede deltagerne kuglepennene, og deltagerne skrev hurtigt ned på deres udleverede notesblok.

Tre liter vand per døgn per person. Dåsemad, batteridreven radio, medicin og førstehjaelpssaet ...

Vil kunne klare sig selv

Da der blev lagt op til åben diskussion, stod det hurtigt klart, at hovedparten af kursisterne var der af samme grund som Charlotte Lindsey.

De var bekymrede.

Charlotte Lindseys bekymring startede, da

Rusland invaderede Ukraine i februar 2022.

Men de seneste måneder har bekymringerne udviklet sig til frygt, i takt med at truslerne fra fremmede magter mod Danmark er blevet skaerpet.

»Jeg føler, at truslerne rykker taettere og taettere på. Al den her usikkerhed. Og magter, der spiller med musklerne. Det gør, at jeg begyndt at forestille mig alle mulige scenarier, som jeg aldrig har gjort før,« siger hun.

I sine vaerste mareridt er det atomkrig, der hjemsøger Charlotte Lindsey. Men mere realistisk ved hun godt, at det er hybridkrig, der lige nu udgør den største sikkerhedstrussel mod hende selv, hendes mand og deres teenagedøtre hjemme i raekkehuset i Fredensborg.

Med hybridkrig menes bl.a. cyberangreb eller sabotage mod kritisk infrastruktur, som kan saette forsyningen af el, vand og varme ud i laengere tid ad gangen. En type af angreb, som også Forsvarets Efterretningstjeneste advarer om i sin seneste trusselsvurdering.

Det er netop sådan et scenarie, som Charlotte Lindsey og de øvrige kursister i Gilleleje laerte at håndtere og forberede sig på.

Med god grund.

For det offentlige beredskab er slet ikke gearet til at yde tilstraekkelig hjaelp, hvis krisen rammer. Det siger beredskaberne selv.

Jarl Vagn Hansen, formand for Danske Beredskaber, har for nylig i et interview med Jyllands-Posten opfordret danskerne til at gøre egne forberedelser derhjemme.

Den opfordring har Charlotte Lindsey, som naevnt, taget til efterretning.

»Ud fra det, jeg hører, tør jeg ikke tro på, at myndighederne har ressourcer til at hjaelpe alle i den situation. Jeg vil hellere sørge for, at vi i vores familie ved, hvordan vi kan sikre os selv,« siger hun.

Indtil videre har hun og hendes mand sikret, at familien har soveposer nok til alle. De har købt en nødgenerator, der kører på braende, hvis el og varme går. Og et vandre

nsningssaet, så de kan rense vandet fra en naerliggende sø til drikkevand.

I den kommende tid vil hun med udgangspunkt i tjeklisten fra kurset bl.a. få indkøbt dåsemad, store vanddunke, en nødradio og sørge for at have kontanter liggende.

Forberedelserne gør hun først og fremmest for sin egen families skyld, siger hun. Men også for samfundets.

»Hvis vi kan klare os selv, så kan vi vaere med til at sikre, at myndighederne under en krise kan hjaelpe dem, der virkelig har behov for hjaelp. Samtidig hjaelper det på min frygt, at jeg er bare lidt forberedt,« siger hun.

Charlotte Lindsey ar brugt utallige timer online, i snak med venner og nu på kursus for at tilegne sig den viden, hun har i dag. Hun har selv måttet sortere i gode og dårlige råd, hun har opstøvet.

Midt i alt det efterspørger hun saerligt én ting.

Regeringens tavshed gør hende usikker

Charlotte Lindsey ser hellere, at nogen fra officiel hånd melder ud med klare anbefalinger. Enten myndigheder eller regeringen.

»Det ville vaere rart at få nogle råd. Jeg hører Sverige komme med advarsler og gode råd til deres borgere. Norge gør det samme. I Danmark siger regeringen: ”Det er ikke så slemt”. Det forstår jeg ikke,« siger hun.

Herhjemme har regeringen gentagne gange afvist at komme med anbefalinger om, hvordan danske familier kan forberede sig på en krise.

Den vil ikke »skabe unødvendig frygt«, har forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) sagt.

Budskabet har den modsatte effekt på Charlotte Lindsey.

»Det gør mig usikker. Regeringen taler med to tunger. Den siger, situationen er alvorlig, men vil ikke tale om, hvordan vi kan hjaelpe os selv. Så mister jeg lidt tillid til dem, jeg egentlig bør stole på,« siger hun.

Tror du ikke, det vil skabe frygt, hvis forsvarsministeren siger, at vi skal sikre os mod en krise?

»Jeg tror, han skaber mere frygt ved ikke at sige noget. For ingen aner, hvad de kan gøre. Tvaertimod tror jeg, det vil vaekke tillid i befolkningen, hvis regeringen kommer med råd.«

Pensionist tør, hvor regeringen tier

I Gilleleje mødte Jyllands-Posten også den 72-årige Anne Larsen, der er initiativtageren bag arrangementet.

Hun savner ligesom Charlotte Lindsey »i høj grad« informationer fra myndighederne om, hvordan man kan forberede sig på en krise.

Det er hele årsagen til, at hun inviterede Beredskabsforbundet til Gilleleje.

»De trusler, der haenger over vores samfund lige nu, kan få alvorlige konsekvenser. Både for mig selv, mine naboer og min familie. Regeringen vil ikke sørge for, at vi ved, hvordan vi kan sikre os selv. Så nu gør jeg noget,« siger den 72-årige pensionist.

Hun mener, regeringen svigter danskerne ved ikke at sige noget.

»Jeg kan forstå, at den ikke vil gøre os bekymret. Men jeg bliver bekymret, når jeg ikke hører noget fra dem. Vi kan alle sammen se i medierne, at der er ugler i mosen. Så bliver de nødt til at tale om, at der kan opstå kritiske situationer, og hvordan vi kan sikre os mod dem.«

Regeringen vil ikke skabe unødvendig frygt ...

»Det er uartigt. Den attitude hører ikke hjemme i et oplysningssamfund. Jeg får mere ro ved at vaere oplyst, så jeg kan gå konstruktivt til en krise. Fremfor at sidde og trille tommelfingre og ikke ane mine levende råd.«

Hvis vi kan klare os selv, så kan vi vaere med til at sikre, at myndighederne under en krise kan hjaelpe dem, der virkelig har behov for hjaelp. Samtidig hjaelper det på min frygt, at jeg er bare lidt forberedt. CHARLOTTE LINDSEY

Minister: Det er op til myndighederne

I et skriftligt svar siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen, at han »personligt er varsom med at komme med konkrete instrukser til danskerne om deres hjemlige beredskab.«

»Det er i bund og grund vores myndigheder, som løbende vurderer behovet for at kommunikere til danskerne om, hvordan de konkret skal forholde sig til kriser,« udtaler han.

Som naevnt kunne Jyllands-Posten torsdag afdaekke, at flere myndigheder lige nu er i gang med at udarbejde nogle anbefalinger til danskerne om, hvordan de forbereder sig på en krise.

Det arbejde afviser Troels Lund Poulsen at kommentere. Han understreger dog, at der i kommende forhandlinger i forsvarsforliget skal ses på, »hvordan vi styrker det nationale beredskab i forhold til de udfordringer, vi står over for.«

Indtil myndighedernes råd kommer, må Charlotte Lindsey klare sig med dem, hun har fået på kurset i Gilleleje.

Er du mere tryg efter i dag?

»Det hjaelper helt bestemt på min frygt, at vi selv kan reagere. At vi ikke kun er afhaengige af alle mulige andre.«

Hun har et godt råd til andre, der også overvejer hjemmeforberedelse:

»Det er ikke så svaert og uoverskueligt, som jeg havde troet. Man skal bare bevare fornuften og roen. Og finde ud af, hvad der gør dig og din familie trygge.«

Kurset skulle vaere afholdt i et af bibliotekets mødelokaler, men blev rykket til auditoriet på grund af den store interesse.

I sidste uge tog Charlotte Lindsey på kursus for at laere, hvordan hendes familie kan klare sig selv i tre døgn.