Kristian Leth har ikke haft en smartphone i 10 år: »Om det virker?Ja da!«
Flere vaelger en simpel mobiltelefon uden adgang til mail og sociale medier for at beskytte naervaeret. Jyllands-Posten har talt med tre om de svaere valg i kampen for fokus.
I2021 skiftede journalisten Mette Mayli Albaek job fra DR til Jyllands-Posten og blev som en selvfølge tilbudt en ny iPhone. »Nej tak,« lød det fra Mette Mayli Albaek. Hun beholdte sin dumb phone, en Nokia 3310. Fordi hun havde laest, at flere spaedbørn i dag får svaert ved at holde øjenkontakt, fordi mødrene ammer med øjnene på mobilen.
»Det er meget bedre for min mentale sundhed ikke at have en smartphone,« sagde hun i en artikel i fagbladet Journalisten, hvor også en graverjournalist fra Politiken talte varmt for sit valg af en gammeldags mobil uden adgang til mail og sociale medier.
Gad vide, hvilken type mobil Mette Mayli Albaek bruger i dag?
Svaret kommer om lidt.
Hvis man har vaernet om sin koncentratirer ikke er ramt af ”digital demens” og derfor ikke allerede har forladt artiklen.
De to journalisters valg af en gammeldags mobil er nemlig del af noget større.
Den vestlige verdens medier har i de senere år berettet om ”dum telefon”-tendensen. Den breder sig mest blandt yngre generationers mest progressive unge, og blev i 2022 legemliggjort i en New York Times-artikel om newyorker-teens. De mødtes i Central Park for at dyrke smartphonefrihed, mens de diskret flashede deres gammeldags flipmobiler og knap så diskret kaldte sig ”The Luddite Club”. Navnet rummer et nik til de britiske arbejdere »Ludditterne«, der i 1800tallet gjorde oprør mod indførelse af nye maskiner, som de mente var skyld i arbejdsløshed og social nød.
Det er ukendt, hvor mange lignende maskinstormere, der i dag vaelger en ”dum telefon”, men herhjemme fortalte teleselskabet 3 i 2023 til TV 2, at de oplevede en »lidt større interesse i basis-telefoner blandt yngre segmenter end de øvrige«. Det havde dog ikke sat markante spor i salgstallene.
De mest populaere ”dumme telefoner” er, ifølge diverse techanmeldere, Nokia-typerne som 3310 eller flip-udgaven 2780.
At nichemarkedet er i vaekst, ses dog blandt udviklerne af en ny og mere moderne type ”dum telefon”.
Mor kigger i sin mobil
Et schweizisk techfirma står bag ”The Light Phone”, der kan modtage sms og opkald og har de mest basale nødvendigheder som en alarm, en optager, kalender, lommeregner, en podcast og musikfunktion.
Den har desuden en GPS-funktion, som mange brugere efterlyser, når de overvejer at skifte til en simpel telefon. Mobilen markedsføres med ordene »designet til at blive brugt så lidt som muligt«, og i samme kategori findes også Punkt MP02 samt Sunbeam F1 Aspen, der dog kun fungerer i USA. Prisen afspejler, at der er tale om et valg – og ikke en spareøvelse, for de koster mellem 2.000-3.000 kr., mens den dummere Nokia 3310 koster en plovmand.
Men er en mobil uden lokkende dikkedaonsevne, den bedste måde at komme sit mobilforbrug til livs?
»Sjovt, at du ringer lige i dag og spørger om det,« sukker Mette Mayli Albaek.
I dag er hun redaktør for avisens samfundsredaktion og har en iPhone. Faktisk har hun så meget en iPhone, at hendes kaereste aftenen før med bekymret mine gengav, at deres seksårige datter havde sagt: »Mor kigger meget i sin mobil.«
Den gjorde nas.
I dagene efter vores samtale beslutter hun og hendes familie, at mobiltelefoner skal placeres på en hylde i en traekasse. Fremover skal man stå ved reolen, hvis man ønsker at tjekke sin mobil. Det har indtil videre skåret halvanden time af hendes skaermtid om dagen.
Mette Mayli Albaek grubler desuden over, hvorvidt hun i weekender skal puste støvet af sin Nokia 3310 og oprette et autosvar, der opfordrer folk til at ringe, hvis noget er akut, så hun ikke føler, at hun skal tjekke sin mail på farten.
Hendes dumme telefon blev lagt til side,
da hun blev chef. Det har dog gjort nogle ting nemmere. F.eks. er Mobilepay et problem med en Nokia 3310, og hun har kun få hverdagsfotos af sit yngste barn, fordi hun havde Nokia 3310’ern med sit dårlige kamera under barslen. Hun savner heller ikke at printe vejanvisninger ud, før hun saetter sig i bilen.
Alle kiggede ned
I New York sidder den danske forfatter Kristian Leth og synes, at denne artikel kunne have haft en anden, bedre indledning.
Jeg hørte forleden et rygte om, at han ikke har haft en smartphone i 10 år.
Derfor bad jeg ham om et tip til en velfungerende dum telefon – dog med Google Maps. Jeg skrev desuden, at jeg indtil videre havde valgt en midtervej ved at omdanne min iPhone til en dum telefon. Skaermens farver havde jeg fjernet sammen med min arbejdsmail og alle andre unødvendige apps. Hvilket fik mig til at sove over mig på den første morgen med ”dummere iPhone”, da det viste sig mobilens vaekkeur er koblet på sundhedsappen, der også var røget i farten. Lige den del skrev jeg ikke til ham.
Derimod beskrev jeg, hvordan jeg – og en tillfaeldig niårig dreng – samme formiddag havde siddet på Molslinjen. Som de to eneste på overfarten kiggede vi ikke ned i den digitale salmebog. Derfor var vi også de eneste, der fik øje på de to marsvin, der sprang i bølgerne.
Dét synes Kristan Leth burde vaere krogen til en artikel for eller imod skiftet til ”dumme telefoner”.
For svaret er jo lige dér i al sin enkelthed. Kristian Leth havde sin sidste smartphone i 2013, hvor han lagde sin iPhone 5 vaek.
»Jeg gik over til dumbphone, fordi jeg sad og skrev på en roman og simpelthen havde det for sjovt på min iPhone. Samme år kvittede jeg Facebook. Jeg har ingen mening om, at de her ting er onde, men jeg synes simpelthen, at de er for sjove. IPhonen kunne for mange fede ting, og jeg var vild med stjernehimmel-appen og Ballz og sådan noget. Jeg går all in på alt det dér, og det tog for meget tid,« mener Kristian Leth.
Han er ikke vild med den gaengse analyse af, at vi er ofre for smartphoneteknologien.
»Det er vi ikke. Vi kan vitterligt bare laegge den vaek. Men vi er dårlige til det,« konkluderer han.
Nokia 3310 er hans foretrukne telefon, men da den kun virker i Danmark, har han i USA »en virkelig klodset generisk flip-telefon«. Den kan ikke modtage mails, hvilket er vigtigt for ham for at adskille job og fritid.
Vi er ikke ofre
Kristian Leth har haft ”The Light Phone”, der bruger laesevenlig skaermteknologi ligesom e-bogslaeseren Kindle og fylder meget lidt. Desvaerre har den i modsaetningen til Nokiaerne en kort batteritid, der minder om en iPhones, hvilket traettede ham. Brugervenligheden er han ikke helt fan af, og mikrofonen var dårlig, men han ser frem til den naeste generation af ”The Light Phone”. Punkt-telefonen lagde han kun til side, fordi han skiftede teleselskab, der ikke understøtter den, men han vil gerne tilbage til den, som han mener har det bedste fra begge verdener.
»Om det virker? Ja da! Det er en kaempe hjaelp til mit tidsforbrug. Jeg får faktisk laest bøger i subwayen, jeg keder mig, når jeg venter på en pizza, jeg har ingen notifikationer, jeg skal svare. Sociale medier er kun på computeren. Det frisaetter en enorm maengde tid og opmaerksomhed,« siger han.
Der er dog en bagside. MitID er besvaerligt. Han bruger stadig nøglekort og har måttet gøre sin bank opmaerksom på, at de skal sende mails frem for sms’er med links i. Desuden har han skaffet sig en iPod for at høre musik og podcast.
Skal Kristian Leth besøge et fremmed sted, kigger han på et kort, før han forlader sit hjem, og han lejer gps til biler på rejser.
»Jeg tror, at vores afhaengighed af kort-appen er fremelsket af os selv. Vi fandt lige så meget vej før 2005. Jeg har lagt maerke til, at min stedsans er markant bedre end visse andres omkring mig. Jeg tror ikke, at jeg har optraenet en eller anden ekstra evne, men måske har jeg bare holdt min vedlige?« siger Kristian Leth.
Mangler han en Uber eller Lyft, må han nogle gange få sin kone eller datter til at bestille den over deres smartphone, men egentlig synes han, at det er et pinligt »first world problem«, mange af os render rundt med. Både dem med dumme telefoner og dem uden.
»Brok over at vaere offer for en dyr gadget, man selv har købt, forstår jeg ikke. Der er intet specielt godt eller naturligt eller helligt ved ikke at have en smartphone. Jeg er bare ikke så god til at styre mit forbrug. Det er vel egentlig lidt pinligt. Så derfor har jeg ikke en,« skriver Kristian Leth fra sin computer.
Ord fra parterapeuten
Men hvis iPhonen aeder så meget naervaer i en familie, at ens seksårige datter slår i bordet, hvad så med de andre medlemmer af familien?
Tomas Friis er par- og mandeterapeut. Ikke sjaeldent sidder han med et par i krise, hvor han opfordrer dem til at laegge mobiltelefonerne fra sig og kigge på hinanden fremfor ned i skaermene, når de er sammen.
»Folk ved det godt, men sjovt nok er der aldrig nogen, der siger: ”Det er en fed idé, tak, fordi du sagde det”,« siger Tomas Friis.
Han ved, at mobilerne taler til vores belønningscentre i hjernen, og ser, at det er nemmere at vaere sammen med sin mobil end en partner, når samlivet er opslidende.
Derfor giver Tomas Friis ofte sine par lektier. For eksempel, at de skal tage hinandens haender og se hinanden ind i øjnene og genlaere at holde øjenkontakt.
»Der sker det, at de finder ud af, at de godt kan finde ud af det, men at det også er svaert at vaere i den øjenkontakt. Skaermene saenker vores evne til at vaere i den kontakt, men også at tåle at vaere i noget, der føles svaert,« siger han.
Om folk vaelger en dum telefon eller saetter skarpe regler for deres faelles mobilliv, går Tomas Friis ikke op i. Hans bedste råd er at tage et aktivt valg.
»Løsningen er ikke at fjerne alle skaerme i sit liv. Vi har brug for dem, og de er der. Dem, der får mest for pengene hos mig, er ofte dem, der har viljestyrke til at disciplinere sig selv. På samme måde som man traener sig op til at løbe en tur eller skifter sin diaet fra pizza til flere grøntsager,« siger Tomas Friis.
Han har ofte har taenkt, at smartphonen i al sin kompleksitet stjaeler naervaer, trøster, dulmer og på samme tid tilbyder en absurd løsning.
»For går det helt galt, kan de jo altid finde en anden på Tinder,« konkluderer Tomas Friis tørt.
Og nå ja!
Hvordan det gik med forsøget på at omdanne en moderne iPhone til en ”semidum” telefon med grå skaerm og uden mail, sociale medier eller andet tidskonsumerende?
Skaermtiden er nedsat. Men i går genistallerede jeg Messenger- og Facebook-appen. Og fjernede dem igen.
Abstinenserne bider.