Umenneskelighed kamufleret som gammel ret
svarede historiker Thorkild Kjaergaard med en kort replik til Dan Harders indlaeg fra 27/2. Harder havde rejst den anklage mod Kjaergaard, at han bedrev historieforfalskning. Hermed havde Harder overset, at den, der bor i et glashus, ikke bør kaste med sten.
Hader skrev, at »de palaestinensiske arabere (som vi i dag kalder palaestinenserne) har aldrig rådet over noget område. Det hellige land har siden ødelaeggelsen af de jødiske kongedømmer for 2.000 år siden vaeret kontrolleret af forskellige imperier, senest det tyrkiske i perioden 1517-1917«. Hermed frakender han de mennesker, der siden »ødelaeggelsen af de jødiske kongedømmer« har beboet området, retten til at vaere der, fordi landet har vaeret kontrolleret af forskellige imperier; en saerpraeget form for argumentation, der synes praeget af en menneskeforagt, der virker racistisk.
argumentation er af samme art. Han skriver, at »efter Første Verdenskrig oprettedes det britiske mandatområde Palaestina, hvor Storbritannien af Folkeforbundet (forløberen for FN) fik i opdrag at skabe et ”nationalt hjem” for jøderne, alt imens araberne opnåede selvbestemmelse i resten af det enorme Mellemøsten«. Her er der tale om citatfusk og misinformation. Det udelades, at der er tale om et »nationalt hjem for jøderne« side om side med de palaestinensiske arabere, som udgjorde langt den største del af befolkningen i Palaestina.
Araberne opnåede ikke som påstået af Harder »selvbestemmelse i resten af det enorme Mellemøsten«. I strid med de løfter om uafhaengighed, som under krigen blev
Harders videre
givet til araberne, blev områderne gjort til engelske og franske kolonier eller klientstater.
Palaestinas arabere ret til deres eget land med henvisning til, at araberne skulle have fået resten af »det enorme Mellemøsten«. Skal det bruges til at retfaerdiggøre de israelske fordrivelser af flere hundrede tusinde mennesker, der levede og havde deres udkomme i Palaestina? Også her synes menneskeforagten tydelig.
Manipulationen fortsaetter med, at »kort efter blev de østlige tre fjerdedele af Palaestina-mandatet endda også allokeret til araberne i form af kongedømmet Jordan. Så på sin vis findes der allerede én palaestinensisk-arabisk stat«.
For det første gjorde briterne allerede i 1921 det senere Jordan, som dengang hed Transjordanien, til et selvstyrende emirat/kongedømme, som i overvejende grad var/er ubeboelig ørken. Det er hertil, Harder – på linje med fanatikere i Israel – vil henvise palaestinenserne. Der ses også bort fra, at der i de beboelige dele af Jordan allerede bor mennesker. Men de skal vel også bare finde sig et andet sted? Endnu en gang er menneskeforagten tydelig.
Harder frakender
staerke sager, Harder disker op med, kopieret direkte fra Israels fanatisk-nationalistiske højrefløj baseret på en 2.000-årig gammel “ret”, for hvilken alle menneskelige hensyn skal vige. Denne ekstreme og hensynsløse fanatisme ville ikke have en chance, hvis den ikke var fodret op med amerikanske dollars og Tysklands kronisk dårlige samvittighed. Men ingen med fornuften og anstaendigheden i behold vil kunne forstå, hvordan gammel uret kan fjernes med ny uret.