Kina håber på grønt lys hele vejen i forholdet til EU
Udenrigsminister Wang Yi stjal scenen fra premierminister Li Qiang som talsmand for den kinesiske regering.
Den vigtigste nyhed fra Folkekongressen i Folkets Store Hal på Den Himmelske Freds Plads i Beijing var i virkeligheden, at premierminister Li Qiang ikke var i stand til at dele nogen nyheder med nationen eller resten af verden.
Uden nogen forklaring meddelte en talsmand for kongressen allerede ved åbningen, at der ikke ville blive nogen pressekonference med Li efter mandagens afslutning på den ugelange samling af Kinas parlament.
Det er et radikalt skifte fra tidligere. De kinesiske topledere holder generelt aldrig større individuelle pressekonferencer. Derfor har premierministerens møde med medierne som afslutning på den årlige kongres altid vaeret et tilløbsstykke. De har vaeret holdt uafbrudt siden 1993. Til tider to-tre timer lange smugkig ind i tankegangen i den lukkede partimaskine og et dybere indblik i regeringens planer for det kommende år.
»At aflyse den underminerer regeringens løfter om større åbenhed over for verden udenfor,« skriver Benjamin Kang Lim, korrespondent for Singapore-avisen The Straits Times i en kommentar. Han har vaeret til seancen 27 gange siden 1995 og noterer, at selv efter tragedien på Den Himmelske Freds Plads i 1989 mødte davaerende premierminister Li Peng pressen efter kongressen i 1990.
»At den davaerende regering valgte at møde medierne, understreger den nuvaerende regerings paranoia i lyset af en presset økonomi, tiltagende geopolitiske spaendinger og et vaeld af andre problemer,« vurderer han.
Ingen officiel forklaring
Begivenheden blev normalt transmitteret direkte på tv og set af millioner af kinesere og udlaendinge, som denne ene gang om året kunne følge de siddende premierministres svar på de ofte kontroversielle spørgsmål fra isaer den udenlandske presse.
Der er ingen officiel forklaring på bruddet med en tre årtier lang tradition, men det udløser masser af teorier og spekulationer. For eksempel om, at en Li Qiang i projektørlyset kunne sløre regimets entydige fokus på Xi Jinping som Kinas absolutte leder. Først og fremmest afspejler det formentlig den magtkamp, der foregår internt i kommunistpartiet kombineret med en prioritering af at sende signaler ud internationalt frem for nationalt.
Magtkampen har gennem det seneste års tid ført til flere dramatiske udrensninger. Blandt andet af forsvarsministeren, udenrigsministeren og en stribe topfolk fra militaeret. Det forløb førte til, at Wang Yi som forhenvaerende udenrigsminister vendte tilbage til sit gamle job efter at vaere blevet parkeret på en central og indflydelsesrig – men offentlig usynlig – post i krydsfeltet mellem parti og bureaukrati.
Siden sit comeback i juli 2023 som afløser for den forsvundne karriediplomat Qin Gang er han igen blevet Kinas ansigt på den internationale scene. Det var formentlig en afspejling af de faktiske magtforhold i den øverste partiledelse, at han og ikke Li Qiang blev det højest rangerede af politbureauets 24 medlemmer til at tegne det nuvaerende styre gennem en klassisk pressekonference.
Udenrigspolitisk novice
Folkekongressen er først og fremmest et internt anliggende. Her afstikkes den politiske kurs, som de knap 3.000 delegerede nu skal hjem og rulle ud i deres regioner. I en kompleks international situation båret af krigene i Ukraine og Gaza har Xi Jinping og Wang Yi ikke turdet lade en udenrigspolitisk novice som Li Qiang stå på mål for Kinas globale positioner og prioriteringer. Det er altafgørende for Kina at vaere praecis i kommunikationen udadtil i disse år. Specielt i disse måneder, da Kina forsøger at komme på banen som maegler både i Ukraine og Gaza.
På sin pressekonference gik Wang Yi først og fremmest i dybden med relationerne til USA, Rusland og EU.
Han konstaterede, at forholdet til Rusland er blevet markant bedre, og betegnede det som »et nyt paradigme for stormagtsrelationer, som er helt anderledes end i Den Kolde Krigs tid«. Han konstaterede, at samhandlen i 2023 satte absolut rekord med 240 mia. dollars i 2023 – en voldsom vaekst i forhold til en faelles målsaetning fra 2019 om nå op på 200 mia. dollars i 2024.
Han beskrev udviklingen af forholdet til Rusland som »et strategisk valg truffet af de to sider baseret på de to folks grundlaeggende interesser«.
Marginale forbedringer
Forholdet til USA er forbedret siden topmødet mellem Xi og Biden i november 2023. Men kun marginalt. Set fra Kina fortsaetter USA med »at finde nye veje til at undertrykke Kina« med en konstant udvidelse af listen over sanktioner. Mere og mere teknologi sanktioneres, så det ikke kan eksporteres til Kina, og i den modsatte retning forsøger USA at laegge restriktioner på kinesiske produkter som elektriske køretøjer og et socialt medie som Tiktok med henvisning til national sikkerhed.
»Hvis USA insisterer på at monopolisere toppen af vaerdikaeden og kun tillader Kina at blive i den lave ende, hvor er så den fair konkurrence?« spurgte Wang retorisk.
Forholdet til EU er det mest komplekse set fra Beijing. Yi sammenlignede det med at køre frem mod et lyskryds, hvor signalet både er grønt, gult og rødt. Relationerne er kommet under fornyet pres, efter at EU har beskyldt Kina for at subsidiere den grønne sektor og har indledt en proces, der kan føre til ekstraordinaer told på de kinesiske elbiler.
Wang Yi håber på en forbedring af relationerne, men sagde, at de forskellige positioner internt i blokken komplicerer tingene.
»EU kalder Kina for både partner, konkurrent og systemisk rival,« konstaterede han og sagde:
»Det er som at køre frem mod et lyskryds i sin bil og se, at det røde, gule og grønne lys bliver taendt på samme tid. Hvordan styrer man så sin bil? Vi håber, at relationerne mellem Kina og EU skifter til grønt lys hele vejen.«
Hvis USA insisterer på at monopolisere toppen af vaerdikaeden og kun tillader Kina at blive i den lave ende, hvor er så den fair konkurrence? WANG YI, UDENRIGSMINISTER, KINA