Han kender alt til symptomerne på et stroke: Alligevel gjorde han først noget i sidste minut
Normalt tager det 20 minutter for Lars Hedegaard at køre hjem fra arbejde. Da det en aften tog halvanden time, vidste han, at noget var helt galt.
Lars Hedegaard har ingen synlige mén. Kun få ting afslører det traume, som han for godt et halvt år siden gennemlevede. Da hjerneblødningen ramte.
I dag ved han, at han er heldig. Det har han hele tiden vidst – men i kølvandet på Søren Pape Poulsens pludselige død har følelsen alligevel ramt ham på ny. Det samme har den dårlige samvittighed.
Da nyheden om Søren Pape Poulsens død nåede Lars Hedegaard, blev han chokeret. Da han hørte årsagen, blev han »skidebange«.
I september 2023 blev han selv ramt af en hjerneblødning. Det samme, som tog livet af Det Konservative Folkepartis formand i en alder af 52 år. Samme alder, som Lars Hedegaard har i dag.
»Tanken om, at det samme kunne vaere sket for mig, er skraemmende. Det er ikke til at holde ud,« siger han med en fast stemme, mens han genkalder sig den dag, hvor hans liv blev aendret.
Efter en helt almindelig morgen var han mødt ind på Skejby Sygehus.
Normalt arbejder Lars Hedegaard som sygeplejerske på akutmodtagelsen i Horsens, men denne aften tog han en afløservagt på hospitalet naer Aarhus.
Han mindes, hvordan vagten var begyndt stille og roligt. Først da der hen mod slutningen kom en patient ind med et hjertestop, blev der »nok at se til«.
Det var under hjertemassagen, at han blev utilpas og svimmel. I en sådan grad, at kollegaerne bad ham om at få det tjekket af traumecenteret. Og faktisk overvejede han det kort, fortaeller sygeplejersken. Men det blev ved overvejelsen.
Kort tid efter satte han sig ind i bilen for at køre hjem til familien i Skanderborg. En tur, der normalt tager 20 minutter – men denne aften skulle der gå halvanden time, før han var hjemme.
Tydelige tegn
Pludselig var konturerne på vejen fremmede. Selvom han havde kørt den rute »hundredvis af gange«, slog den 52årige sygeplejerske forvirringen hen som stress.
»Jeg har oplevet det før, hvor jeg har vaeret virkelig presset, og hvor der er sket mange ting i høj fart. Der kan jeg godt få sådan en adrenalinudløsning, som gør, at jeg glemmer.«
»Men,« taenker han i dag, »i virkeligheden skulle jeg bare have lyttet til min krop«.
Den aften kunne han nemlig ikke finde hjem, og derfor skulle det også tage utallige omveje, før han helt bleg i hovedet nåede hjemmet i Skanderborg. Og hans kone, som med det samme gav ham besked på at gøre noget.
Alligevel slog han det hen, selvom han i dag betegner timerne, fra han blev dårlig på hospitalet, til den efterfølgende morgen, som »de vaerste 12 timer i sit liv«. Erkendelsen ramte ham først, da han dagen efter heller ikke kunne finde tilbage på arbejde.
Han tog til laegen, og hurtigt blev han sendt videre til en scanning i Viborg. Blandt andet fordi hans blodtryk var »tårnhøjt« på 278 over 125.
»Normalt skal det vaere på 142 over 75,« pointerer han.
Svaret på scanningen var klart. ”Forvirringen” aftenen før og det høje blodtryk skyldtes et stroke. Naermere betegnet en hjerneblødning.
»Laegen i Viborg sagde, at jeg reagerede forbavsende roligt, men i virkeligheden var jeg dødbange,« fortaeller Lars Hedegaard, som via sit arbejde kender alt til statistikerne.
Hvert år rammes 12.000 danskere af et slagtilfaelde, som i dag kaldes et stroke. Dødeligheden ved en blødning i hjernen er meget større end ved en blodprop i hjernen.
Slog små tegn hen
I 2022 var 1.251 patienter med en blødning i hjernen indlagt. Dødeligheden inden for 30 dage var på 27 pct. Samme år var 9.546 patienter indlagt med en blodprop i hjernen. Dødeligheden inden for 30 dage var på 7 pct. for denne gruppe.
I dag fortryder han, at han ikke tog symptomerne mere seriøst. For de små tegn havde vist sig.
»I ugerne op til beskeden havde jeg haft hovedpine og vaeret svimmel. Symptomer, som jeg ved, at man skal vaere opmaerksom på, og alligevel slog jeg det hen,« siger han.
»Ja, jeg havde travlt, men det må aldrig blive en undskyldning for ikke at få fulgt op på de fysiske tegn.«
Senere har han fået fortalt, at hjerneblødningen havde ramt netop det center, som lagrer dele af hukommelsen. Det var derfor, han ikke kunne finde hjem fra arbejde den aften. Og heller ikke kunne finde derhen naeste dag.
Du er 52. Det samme var Søren Pape, da han blev ramt af en hjerneblødning og døde. Saetter det tanker i gang?
»Først og fremmest bliver jeg bange, men det åbner også for mange spørgsmål. Hvorfor fik jeg ikke undersøgt det noget før? Hvorfor var jeg ikke bedre ved mig selv?« siger han spørgende.
Han har også snakket med sin søn om det.
I ugerne op til beskeden havde jeg haft hovedpine og vaeret svimmel. LARS HEDEGAARD, SYGEPLEJERSKE
»For selvfølgelig saetter det også nogle tanker i gang hos et ungt menneske.«
Siden Lars Hedegaard blev ramt af hjerneblødningen, har hans mén dog vaeret minimale – på trods af at han nu må tage blodtryksregulerende medicin og har købt en blodtryksmåler. Han er også gået ned i tid og arbejder nu 20 timer i ugen.
»Men det er billigt sluppet, for det er jo vanvittigt. Jeg har siddet inde i nogle af de ventevaerelser på neurologisk afdeling, hvor folk sidder og savler, og har mistet kraften i den ene side af kroppen. Jeg slap med 12 timer i helvede, hvor jeg ikke kunne finde ud af noget som helst.«