Underverdenens klaner stortrives i nabolaget
Tallet er foruroligende stort, omfanget naermest ubegribeligt. Mindre er overraskelsen over, at det er kommet så vidt, at der i området omkring Gellerup i det vestlige Aarhus findes hele 60 familier, der er praeget af vanekriminalitet, nedarvede negative vaerdier og tilsyneladende mangel på vilje til, at det skal vaere anderledes.
Betegnelsen ”vanekriminel” bruger politiet om personer, der gennem flere år pådrager sig fem eller flere sigtelser om året. Disse familier gifter sig ind i hinanden og danner det spind, der udgør et parallelsamfund, som ikke reguleres af vestlige moralbegreber eller lovfaestede regler, men hvor kriminalitet går i arv, og hvor danske vaerdier og normer undergraves af vold, trusler og interne illegitime retsinstanser.
at udvikle sig ikke bare i Gellerup, men flere steder i landet. På Fyn kender politiet til ca. 10 af den slags klaner med familiemedlemmer,
Sådan har det fået lov
som samfundet ikke kan nå med tilbud, dialog, kurser og alle de andre nytteløse initiativer, der har vaeret forsøgt og spildt milliarder på siden den katastrofale udlaendingelov fra 1983.
Loven havde bred opbakning i Folketinget, senere er stort set alle heldigvis blevet klogere. Men afmaegtigheden er vokset. Talrige projekter er forsøgt gennemført, men først for nylig har man i Aarhus erkendt, at der er familier, man ikke kan nå.
Nu begynder man at tale om at redde børnene fra den misrøgt, det må siges at vaere at blive opdraget med amoralske og ulovlige vaerdier. Data skal spotte familierne og mønstrene, men der sker intet uden vilje og handling.
I kommunens socialforvaltning er man med en vis ret stolte over projektet ”Opgang til opgang”, et samarbejde, hvor forskellige myndigheder banker på dørene til lejlighederne og spørger: »Er der noget, vi kan hjaelpe med?«
De hårdkogte kriminelle sidder naeppe på førersaedet af de store biler og venter på, at velfaerdssamfundet raekker en hånd gennem sideruden med tilbud om kursusforløb i vredeshåndtering eller genopfriskning af faerdselsreglerne. For de har for laengst givet det selvsamme samfund fingeren. Kriminalitet går i arv. Samfundet står tilbage med gaelden. Siden 2009 har alene én familie med under 10 medlemmer kostet Aarhus Kommune 64 mio. kr.
Pengene er brugt på sociale indsatser, forebyggende foranstaltninger og ikke faerre end 90 anbringelser.
»Det er faktisk en lille smule svaert at forstå,« siger den socialdemokratiske rådmand for sociale forhold og beskaeftigelse i Aarhus Kommune, Anders Winnerskjold, om omfanget af kriminelle klaner i Gellerup-området. Partifaellen, justitsminister Peter Hummelgaard kalder tallene »dybt alarmerende«.
Ja, tallene er skraemmende, men derfor er det ekstra godt, at de nu kommer frem. Det er nødvendigt, at fremtidens indsatser og prioriteringer på dette område drives af faktuelle tal, hvor chokerende de end måtte vaere.
Det er nødvendigt, at fremtidens indsatser og prioriteringer på dette område drives af faktuelle tal, hvor chokerende de end måtte vaere.
Der er meget godt at sige om udviklingen i Gellerup, og flere beboere siger i avisen, at det er blevet et tryggere sted at faerdes. Det er godt, at elementer i ghettoloven synes at virke. Men skyggesamfundene trives stadig, viser tallene, og har gode vilkår, når de, der har ansvaret, ikke tør se realiteterne i øjnene og åbent snakke om, at der trods alt stadig er noget ravruskende galt.
Det lader til, at Østjyllands Politi var haendervridende tvunget til at offentliggøre tallene, fordi folketingsmedlem Peter Skaarup efterlyste dem hos justitsministeren. Havde man turdet tale om det reelle omfang af problemerne noget før, havde rådmanden måske tidligere forstået dem, og ministeren vaeret mindre alarmeret.