Kaere Venstre-vaelgere! Gør dog oprør!
For mindre end halvandet år siden gik Venstre til valg på, at en CO2-afgift på dansk landbrug ikke måtte koste arbejdspladser.
I forlaengelse af dette klare og vigtige løfte skrev den nydannede SVM-regering efter valget i sit regeringsgrundlag, at en kommende CO2-afgift ikke måtte skade dansk landbrugs konkurrenceevne.
Sandheden er, at det nu traekker op til et alvorligt løftebrud – både fra Venstre og fra hele SVM-regeringen. For allerede under den tidligere S-regering blev der vedtaget en klimalov, der fastsatte klimamål for Danmarks udledning af CO2 i 2025 og 2030.
Klimaloven var blevet vedtaget med bred tilslutning i Folketinget. Måske ikke mindst, fordi ingen vidste, hvordan disse klimamål skulle nås. Men det er ingen hemmelighed, at de danske klimamål knap nok har nogen målbar effekt
på den globale CO2-udledning.
Nu kommer en vigtig del af regningen så! En gruppe eksperter med Aarhus Universitets-økonomen Michael Svarer i spidsen har arbejdet på sagen. Den 21. februar i år offentliggjorde ekspertgruppen sine resultater. Og de varsler dystre tider for dansk landbrug med tab af omsaetning og konkurrenceevne, lukning af landbrug og tab af arbejdspladser.
Ekspertgruppen, der omtales som Svarer-udvalget, oplyser simpelt hen, at det er umuligt at opfylde klimamålet for 2030, uden at det koster arbejdspladser i landbruget. (Klimamålet for 2025 ser ud til at kunne opfyldes som følge af nye aendrede beregninger af udledningen af drivhusgasser fra vådområderne).
Svarer-udvalgets
rapport skulle efter sigende indeholde de laenge ventede, helt afgørende beregninger i effekten på planerne om CO2afgift. Men faktisk har Det Miljøøkonomiske Råd under Det Økonomiske Råd allerede den 7. december 2021 beregnet beskaeftigelseseffekter af afgift på drivhusgasser i Danmark.
Og dette råds konklusioner var skraemmende: De miljøøkonomiske vismaend påpegede, at en høj, ensartet CO2-afgift kan koste op mod hvert fjerde job i landbruget. Naermere bestemt 14.500 job.
Trods de mange fine
teoretiske beregninger må man konstatere, at både Svarer-udvalget og vismaendene i betydeligt omfang har vaeret henvist til skøn. Således mener Svarer-udvalget, at den planlagte CO2-afgift højst kommer til at koste 8.000 ”årsvaerk”. Det ser ud af mindre end vismaendenes tal, men i betragtning af at mange job i landbruget er deltidsjob, er afstanden mellem de to beregninger naeppe saerlig stor. Og trods Svarerudvalgets akademiske ordvalg er det altså menneskeskaebner, det drejer sig om!
Svarer-udvalget naevner tre mulige modeller for afgiften. Foruden den, der koster tab af 8.000 årsvaerk, er der en model, der koster 4.800 årsvaerk, og endelig en, der koster 3.050 årsvaerk. I de to sidstnaevnte modeller vil der vaere en økonomisk kompensation fra staten.
Venstres naestformand, Stephanie Lose, blev straks spurgt ud i TV Avisen om, hvilken model Venstre ville vaelge. Hun svarede dygtigt udenom ved at henvise til, at Venstres
holdning ville afhaenge af, hvad der kom ud af de bebudede grøn trepart-forhandlinger mellem landbrug, regering og en lang raekke interesseorganisationer.
Men det er ikke godt nok for Venstres vaelgere, der med rette kan føle sig bedraget, hvis én af de tre modeller vaelges. Når den afgørende stund i slaget om CO2-afgiften indfinder sig, vil Venstres svigtede vaelgere vaere et centralt frontafsnit.
Derfor skal opfordringen til dem her vaere: Gør dog oprør! Både internt i Venstres medlemsorganisation og i meningsmålingernes politiske barometer.
Men det bedste ville selvfølgelig vaere, hvis Venstres ledere, Troels Lund Poulsen og Stephanie Lose, hurtigst muligt nedlagde et lodret veto mod CO2-afgift på landbruget. Det vil muligvis få regeringen til at revne. Men: So be it! Alternativet er, at Venstre oplever en slags politisk harakiri, hvor vaelgerne flygter til alle sider.