Novo-topchef scorer klimabonus, mens CO2-udledningerne brager i vejret

Novos enorme vaekstrejse udløste i 2023 en kaempe stigning i selskabets CO2udledning. Alligevel blev topchef Lars Fruergaard Jørgensen belønnet med en ekstra løncheck for sin klimaindsats.

Danmarks mest profilerede topchef, Lars Fruergaard Jørgensen, kunne sidste år toppe sin løncheck med en ekstra klimabonus, selv om Novo Nordisks samlede CO2-forurening bragede i vejret med 53 pct. Det viser Finans’ gennemgang af aflønningsrapporter og klimarapportering hos den succesfulde medicinalgigant.

To eksperter opfordrer nu Novo Nordisk til at aendre topchefens bonusordning, så den bliver knyttet op på virksomhedens samlede klimabelastning.

Siden 2021 har Novo haft en ambition om at nulstille selskabets CO2-udledning i 2045 på tvaers af hele vaerdikaeden, og det bør også vaere rettesnoren for topchefens klimabonus, lyder det.

»Novo burde følge anbefalingerne fra diverse guidelines og lade bonusordningen daekke nøjagtigt de samme udledninger som deres reduktionsmålsaetning,« siger Anders Bjørn, der er lektor på DTU Sustain og specialiseret i virksomheders grønne omstilling.

Derfor får han bonus

Når Lars Fruergaard Jørgensen får bonus for klimaindsatsen i 2023, skyldes det, at han har levet op til et reduktonsmål inden for nogle saerligt udvalgte CO2-kategorier, der udgør ca. 5 pct. af Novos samlede CO2-udledninger.

Det drejer sig helt specifikt om udledningerne fra Novos egen drift og energiforbrug (i fagsprog kaldet scope 1 og 2) samt flyrejser og produktdistribution, der udgør en ganske lille andel af udledningerne i vaerdikaeden (scope 3).

Opgaven var at reducere emissionerne i de udvalgte kategorier med mindst 30 pct. i perioden 2019-2023, og det har Fruegaard leveret på, viser årsregnskabet for 2023. Men i samme regnskab fremgår det altså også, at selskabets samlede udledning på bare et enkelt år er steget med 53 pct. Det er i andre dele af vaerdikaeden, at Novos klimabelastning er stukket af. Her er udledningerne steget langt mere end omsaetningsvaeksten, hvilket ifølge Novo haenger sammen med, at man har udvidet produktionen markant for at møde den massive efterspørgsel efter fedmemidlet Wegovy såvel som diabetesmedicinen Ozempic, der begge bygger på stoffet semaglutid.

På CBS’ Center for Baeredygtighed mener professor Andreas Rasche, at det er uhensigtsmaessigt, at Novotopchefen kun bliver målt på en lille del af klimabealtsningen i vaerdikaeden.

»Det er ret maerkeligt, at kun et lille udsnit af scope 3emissionerne bliver plukket ud, når det handler om ledelsens aflønning. Det virker også maerkeligt, at det netop er det ene udsnit, hvor virksomheden faktisk har forbedret sig i 2023, mens den har øget udledningen eller er forblevet på samme niveau i alle andre scope 3-kategorier,« siger Andreas Rasche.

Udspringer af større debat

Kritikken af Fruergaards klimabonus taler ind i en bredere debat om topchefernes ESG-bonus - et stadig mere udbredt vaerktøj, der skal give incitament til f.eks at reducere CO2-udledningen eller øge diversiteten på arbejdspladsen. Flere eksperter har over for Finans problematiseret, at de nye bonusordninger ind imellem ligner et tag-selv-bord, hvor topcheferne har nemt ved at skumme fløden.

I 2023 fik Lars Fruergaard Jørgensen alt i alt en bonus på godt 4 mio. kr. for at opfylde en raekke målsaetninger, der ligger uden for de finansielle nøgletal. Det omfatter både klima, diversitet og udviklingen af nye medicinalprodukter. Hvor meget CO2-målsaetningen isoleret set udgør af den samlede bonusudbetaling fremgår ikke.

Finans har spurgt Novo Nordisk, hvorfor man finder det rimeligt at belønne topchefen for klimaindsatsen i et år, hvor udledningerne vokser med 53 pct. Det har man fra selskabets side ikke svaret direkte på, men i en mail forklarer Novo, at bonusmålet er haengt op på et klimamål, der blev lanceret i 2019 og som kun omfatter en del af scope 3. Det samme fremhaever Lars Fruergaard selv i et interview med Finans på bagkant af sidste uges kapitalmarkedsdag.

»Best practice (i sammensaetning af bonuspakker, red.) er, at man skal saette mål, der ikke bare daekker et år, men flere år. Så det, jeg bliver målt på i dag, er jo mål, der er sat for flere år siden. Og det var de rammer, vi havde der. Men det er rigtig, rigtig svaert at tage scope 3, fordi vi skal have alle vores leverandører med. Og det arbejder vi benhårdt på at få inkluderet nu,« siger Lars Fruergaard Jørgensen.

Han forsikrer, at selskabet har stort fokus på udledningerne i hele vaerdikaeden, og når man har bedre styr på beregningerne, vil man komme med nye mål, som omhandler medicinagigantens samlede udledninger.

»Det er et klart ønske både fra direktionen og bestyrelsen. Men vi ønsker ikke at greenwashe ved at udtrykke det, før vi har styr på det,« siger Lars Fruergaard Jørgensen.

Hverken Novo eller Lars Fruergaard forholder sig til, at selskabet siden 2021 har haft en officiel målsaetning om at blive CO2-neutral på tvaers af hele vaerdikaeden i 2045. Selv om der er lang tid til 2045, bør dette overordnede mål vaere afspejlet i bonusordningen, mener Anders Bjørn.

Flere problemstillinger

DTU-lektoren har forståelse for, at Novos bestyrelse i første omgang ville laegge vaegt på de CO2-kategorier, som tochefen har mest kontrol over. Men det er også en tilgang, der rummer vaesentlige problemstillinger, påpeger han.

»Det betyder jo så, at de samlede udledninger kan stige, uden at det forhindrer direktøren i at høste en bonus. Det er også et kaempe problem, hvis bonusordningen kan give incitament til, at Novo flytter nogle udledninger et andet sted hen, f.eks. ved at købe ingredienser af andre, som de plejede at producere selv,« siger han.

I Novos tilfaelde ligger 98 pct. af selskabets udledninger i vaerdikaeden, og derfor mener Andreas Rasche, at hele vaerdikaeden bør taelle med, når Novo og andre virksomheder strikker deres bonusordninger sammen.

Det er ikke uproblematisk, indrømmer han. F.eks. betyder det, at en topchef kan blive belønnet, hvis en underleverandør erstatter gaskedlerne med grøn strøm, men ifølge professoren er det en nødvendig vej at gå. Ikke mindst fordi EU’s nye baeredygtigshedskrav også bygger på et princip om, at virksomheder har ansvar for hele vaerdikaeden.

»På trods af udfordringerne mener jeg stadig, at det er vigtigt at knytte ESG-aflønning til scope 3-udledningerne, når det er muligt og gennemførligt. Det haenger sammen med, at ledere skal have et incitament til at skifte til mere klimavenlige leverandører,« forklarer Andreas Rasche.