Prisstigninger flader ud i Danmark

Danmarks Statistik har mandag morgen udsendt tal for udviklingen i de danske forbrugerpriser – og inflationens aktuelle udvikling.

Efter et par år med løft i inflationen her i landet går det nu den anden vej, og perioden med samlede prisstigninger på eksempelvis fødevarer aendrer sig.

Ifølge økonomer kan det vaere med til at styrke danskernes privatøkonomi.

Danmarks Statistik skriver mandag morgen, at i februar steg det samlede forbrugerprisindeks med 0,8 pct. For årets første måned viste samme indeks et løft på 1,2 pct. i januar. I december var stigningen 0,7 pct.

Det fastslås nu fra Danmarks Statistik, at den lavere inflation i februar isaer »skyldes prisfald på sukkervarer, marmelade, chokolade mv. fra januar til februar«.

Under 1 pct. igen

Til gengaeld var der løft i priserne på såkaldte tjenester med 3,6 pct., der »hovedsageligt skyldes prisstigninger på husleje samt restaurantog cafebesøg«.

Samlet viser tallene, at den såkaldte kerneinflation blev på 1,7 pct. i februar mod 2,5 pct. måneden før. Danmarks Statistik fremhaever, at det bl.a. skyldes prisfald på restaurantog cafebesøg fra januar til februar.

I en kommentar til inflationstallene mandag fremhaever cheføkonom Allan Sørensen hos Dansk Industri, at kerneinflationen nu aftager for syvende måned i traek.

»Inflationen er tilbage under 1 pct igen. Prisstigningerne har over det seneste år vaeret meget begraensede. Det er en rigtig god nyhed for danskernes privatøkonomi. Den lave inflation sikrer en stor fremgang i danskernes købekraft. Den lave inflation baner også vejen for lavere renter,« skriver Allan Sørensen.

Hos Arbejderbevaegelsens Erhvervsråd melder cheføkonom Sofie Holme Andersen om overraskelse over, at inflationen falder igen.

»Saerligt kerneinflationen faldt i februar. Det haenger sammen med, at fødevarepriserne er faldet i forhold til sidste år. Det er første gang siden juni 2021,« skriver Sofie Holme Andersen.

Hos Sydbank fremhaever cheføkonom Søren Kristensen i en kommentar bl.a., at selvom inflationen er lav, ligger prisniveauet langt højere end for tre år siden. Dermed mener han, at der i mange husholdninger er brug for solide lønstigninger.

»Vi tager lige nu stormskridt mod at lappe det hul, som tiden med meget høj inflation har gnavet i forbrugernes købekraft. Det kan forbrugerne glaede sig over, men også virksomhederne, der kan opleve en lidt staerkere efterspørgsel i år,« mener Søren Kristensen.

Han pointerer, at selvom mandagens tal er «et staerkt signal om, at inflationen er knaekket« her i landet, skal der holdes øje med konsekvenserne af uroen i Mellemøsten. Det har nemlig presset fragtraterne markant op.

Fortsat fald

»Det kan godt gøre en lidt nervøs, når vi har i så frisk erindring, hvor ondt den slags kan ende med at gøre på forbrugerne. Indtil videre ser vi dog ikke den store afsmittende effekt på priserne,« udtaler Sydbanks cheføkonom.

Om inflationens betydning i udviklingen for fødevarepriserne skriver cheføkonom Tore Stramer hos Dansk Erhverv mandag morgen i en kommentar til inflationsnyheden:

»Det er vores opfattelse, at der er udsigt til et fortsat løbende fald i fødevarepriserne. Fødevarepriserne har generelt vaeret faldende siden juli sidste år, og prispilen fortsat peger nedad. De globale fødepriser er fortsat faldende, og et flertal af supermarkederne forventer dertil at saenke priserne yderligere over de kommende tre måneder,« skriver Tore Stramer.

Dansk Erhverv-økonomen fremhaever samtidig, at stigende omkostninger til bl.a. løn giver et opadgående pres på priserne:

«Det er derfor heller ikke vores forventning, at vi står foran et stort fald i fødepriserne, der vil bringe priserne ned på de gamle niveauer, før energikrisen ramte forrige vinter.«