Danske virksomheders interesse for Latinamerika stiger
De geopolitiske spaendinger har givet plads til Latinamerika, som ifølge en chef fra en amerikansk storbank og Dansk Industri rummer store muligheder for dansk erhvervsliv.
Det er rimeligt at sige, at vi taler om Latinamerikas opblomstring. FREDERICO PINTO, LANDECHEF FOR CITI I BRASILIEN
Hvad får en chef i den amerikanske storbank Citi til at tage turen hele vejen fra Sydamerika til Danmark og resten af Norden?
Svaret siger ikke kun noget om, hvordan man arbejder i en af verdens største banker, men også noget om den situation, verden befinder sig i.
I hvert fald hvis man spørger hovedpersonen selv. Han hedder Frederico Pinto, er landechef for Citi i Brasilien, og han har samtidig ansvaret for internationale kunder i Latinamerika.
»Den stigende geopolitiske kompleksitet har ført til, at Sydamerika har fundet en ny plads som en region med sin egen dagsorden med fokus på vaekst og etablering af langvarige partnerskaber med nationer, der ønsker at handle med os. Det er rimeligt at sige, at vi taler om Latinamerikas opblomstring,« siger han i et interview med Finans.
I et andet latinamerikansk land som Mexico kommer det geopolitiske f.eks. til udtryk i form af det såkaldte friendshoring eller nearshoring. Altså at man flytter sin produktion taettere på. Jo laengere sydpå, man kommer, desto mere bliver denne faktor erstattet af lokale forhold.
F.eks. spiller et land som Chile en rolle i forhold til den grønne omstilling med sine kritiske mineraler og metaller, mens det brasilianske marked med sine naesten en kvart milliard indbyggere i sig selv rummer store muligheder.
Retsstaten på plads
Koger man det hele sammen, kan man i Citi maerke det i form af stigende interesse for Latinamerika i det danske og nordiske erhvervsliv. I kombination med, at Citi betegner Danmark og de øvrige lande i Norden som vigtige i forhold til Latinamerika, har det fået Frederico Pinto til at tage på en tur rundt i Danmark, Sverige, Norge og Finland for at besøge nuvaerende og potentielle kunder.
»Hvis nogen for to år siden havde fortalt mig, at Kina ville opleve lavere vaekst, og at USA samtidig ville haeve sin rente, ville jeg sandsynligvis have sagt, at Latinamerika ville praestere dårligere på kort sigt. Det er praecis det modsatte, der er sket,« siger Frederico Pinto.
Forklaringen på, at Latinamerika er på vej frem og ikke har klaret sig dårligt trods den modvind, som er blaest ind over verden, finder man bl.a. på den politiske scene i Latinamerika, mener Citichefen.
»Noget af det, der får nordiske og danske virksomheder, som er veletablerede i Latinamerika, til at satse mere på Latinamerika, er den klare opfattelse af, at retsstaten er på plads, og det har sikret den naeste runde af investeringer,« siger Frederico Pinto.
Her fremhaever han bl.a. en lovreform i Brasilien, som gør skattesystemet mere enkelt.
Et andet eksempel finder man i Argentina, hvor det ressourcerige land igennem mange år har forsøgt at kaempe sig ud af det økonomiske dynd. Måske blev vejen banet i slutningen af 2023, da Javier Milei blev valgt til praesident.
»Når vi ser på Argentina, begynder vi at se tegn på nordisk interesse. Der er klart udfordringer, men vi ser, at en velvilje er ved at blive opbygget, og som sandsynligvis vil føre til, at betydelige investeringer bliver annonceret i den naermeste fremtid,« siger Frederico Pinto.
Ser man på de økonomiske prognoser, venter man i Den Internationale Valutafond (IMF), at vaeksten i Latinamerika og Caribien lander på samlet 1,9 pct. i år og 2,5 pct. naeste år.
Det er ikke på højde med forventningerne til Asien, hvor tallene ligger på 5,2 pct. i 2024 og 4,8 pct. i 2025, men omvendt er det bedre end udsigterne for Europa, og det er samtidig nogenlunde på linje med forventningerne til vaeksten i USA.
Ser man på Citis prognose, regner økonomerne i den amerikanske storbank med, at vaeksten i Latinamerika vil lande på 1,9 pct. både i år og i 2025.
Kaster man et blik på listen over de største danske eksportmarkeder, skal man et stykke ned ad listen, før Brasilien som det første land fra regionen dukker op på 19.pladsen.
Et overset marked
Samlet set lød den danske eksport af varer og tjenester til lande i Central- og Sydamerika på naesten 77 mia. kr. i 2022.
Stod det til Dansk Industri, skulle den danske tilstedevaerelse i regionen vaere meget større. Det er nemlig et stort, men måske lidt overset marked, lyder budskabet fra Per Andersen, chefkonsulent i Dansk Industri.
»Der er måske en tendens til, at man går efter det marked, hvor det er mindst besvaerligt. Men interessen for Sydamerika er så småt begyndt at komme, og det haenger sammen med den geopolitiske udvikling,« siger Per Andersen, der har beskaeftiget sig med Sydamerika siden midten af 1990’erne.
Det, der tidligere har fungeret som forhindringer for danske virksomheders indtog i regionen, har for det første vaeret selve afstanden.
Derudover har sprogene også spillet en rolle, og endelig er der betydelige kulturforskelle, påpeger Per Andersen. F.eks. er mange virksomheder i Sydamerika familieejede, så derfor skal man helst have en personlig relation for at få en fod inden for døren.
»I Sydamerika kraever det bare noget andet, end vi er vant til i Danmark,« lyder det fra Per Andersen.
Men er man kommet forbi disse barrierer, ligger et stort marked og venter. Derfor er budskabet fra Per Andersen, at man ser på mulighederne – jo før, jo bedre.
»Der er fart på dernede, og det er lidt aergerligt, at vi er ved at miste muligheder for at komme ombord. Første klasse er kørt,« siger Per Andersen.
Spørgsmålet er så, om det amerikanske praesidentvalg senere på året kan få negativ indflydelse på udviklingen. Spørger man Frederico Pinto, er svaret nej.
»Det er ikke rigtig en bekymring, at det vil føre til nogen betydelig forstyrrelse, som vi har set tidligere, da institutionerne i Latinamerika er staerkere,« siger Frederico Pinto.